Vandmelon sorbet som ispinde

 

Watermelon_edit02


Wauw, hvor kan man bare strække sådan en vandmelon over mange opskrifter.
Der er selvfølgelig forskel på hvor store vandmeloner man køber, men om ikke andet, så er der virkelig mange muligheder i sådan en sommer frugt. Jeg nyder gerne nogle skiver melon i løbet af dagen, men hvis man vil prøve noget andet, eller melonen er ved at synge på sidste vers, så er det rart med lidt alternativer.

Og hvad er næsten bedre end at fylde fryseren op med lækre, hjemmelavede is?

Og hvad er næsten bedre end at bruge en gråvejrsdag til at drømme om lune sommeraftener og varme sommerdage?
Derfor biksede jeg den anden dag en skøn vandmelonssorbet sammen og smed i fryseren.

Uhmm.. Nu vil jeg smække benene op og nyde en dejlig kold forfriskning.

God weekend…


Watermelon_ice03Vandmelon ispinde, sorbet
(6-8 stk.)

1 dl. vand
2 spsk. Fiber sirup clear
½ spsk. citronsaft
650 g. vandmelon*

*vægt uden skal og kerner

  • Vand, fiber sirup og citronsaft hældes i en gryde
  • Tænd for komfuret ved svag-medium varme
  • Giv lagen et opkog
  • Imens ordnes vandmelonen
  • Skær vandmelonen i skiver, skær skallen fra og pil kernerne ud
  • Læg melonkødet i en skål og blend dem med f.eks. stavblenderen.
  • Når massen er blevet til saft blandes den kogende sirup-lage i og der røres godt rundt
  • Fordel saften i isformene og stil på frost
  • Lad stå i fryseren i minimum fire timer – gerne natten over

God fornøjelse!

Watermelon_ice02

Watermelon_Ice01

Vandmelonsalat m. spinat og feta

Vandmelonsalat02



Her sidder man så, med håret oppe og solbriller på næsetippen og nyder den bagende sol. Det bliver dog ikke til mange minutter i solen, da min solsarte hud ikke er helt så begejstret for stegningen!

Mad er ikke det, der fylder mest i mine tanker.
Der er gået vand og søde frugter i kosten i stedet for! Og det er nu heller ikke dårligt.

Hvad er måske mere sommer-agtigt end vandmelon?

Jeg fandt en kæmpe vandmelon den anden dag, og hvis den bare skal gnaskes som guf, er jeg bange for at vi aldrig når igennem den. Derfor har jeg sat mig for at få den brugt som en del af de mere faste måltider også!

Det oplagte valg var selvfølgelig at give sig i kast med en vandmelonsalat, som tilbehør ved grillaftenen!

Vandmelonsalaten er nem at lave, og så er den dejlig forfriskende og ikke mindst saftig!
Så kan man også spare dressingen væk!

Der findes et hav af forskellige versioner af netop vandmelonsalaten ude i opskrift-land, og det kan være en jungle at finde rundt og ikke mindst vælge den bedste opskrift! Men denne udgave – den er altså virkelig virkelig god! Og med kun 3 ingredienser, så er den røget direkte ind som en sommer-salat-favorit denne sommer!


VandmelonsalatVandmelonsalat m. spinat og feta
(4-5 personer)

100 g. spinatblade
350 g. vandmelon, uden skal
75 g. salatost

  • Spinatbladene skylles og fordeles i en skål
  • Fjern kerner og skal fra vandmelonen
  • Skær melonkødet i mundrette tern og bland med spinaten
  • Tilsæt feta

Servér salaten med lækkert kød fra grillen – se inspiration lige her.

Tip: Server salaten på et stort fad, så ser den vanvittigt indbydende ud, og man kan ligge salaten i lag, så man ikke behøver at blande salaten rundt, og melonstykkerne ender i bunden.

Vandmelonsalat01

Vandmelonsalat02