Falske rugbrødschips: Hørfrøbrødschips!

falskerugbrodschips03


Kan I huske da jeg var til babyshower i september og lavede tapas til hele selskabet? En lækker tapasanretning med rugbrødschips til det “almindeligt spisende folk”

Okay – der krøb mine tæer lige helt sammen.. Min mad er vel også almindelig, selvom jeg hverken spiser rugbrødschips, rundstykker eller kage fra bageren.. Hvornår blev det egentligt en norm at diskutere kost henover frokosten, og stille spørgsmålstegn ved folks til- og fravalg?

Nåh – det var lige en gang tankestøv… Tilbage til tapasbordet… For de der rugbrødschips, ik? Uhmmmm… De er altså super lækre! Og så er de vitterligt nemme at lave.. Så det må man da kunne lave med en portion low carb brød også…

Mit absolut foretrukne “rugbrød” er det nøddefrie stenalderbrød, der minder en del om “rigtigt rugbrød” i konsistens og smag – hvis man vil. Hørfrøbrødet er det brød jeg har lavet flest gange de forgående år, og den jeg altid henviser til. Det er bare SÅ LÆKKERT!

Har du endnu ikke smagt det skønne hørfrøbrød? Så klik her for at komme til opskriften! (du vil ikke fortryde det) Fik jeg nævnt at der tilmed er færre kalorier i, end i en almindelig skive rugbrød?

Så den anden dag besluttede jeg mig for at vi skulle have tapas med “rugbrødschips”, jeg smækkede et brød sammen og da det var færdigt lod jeg det nedkøle. Så tog jeg kagerullen, rullede et par skiver helt flade, skar dem i deforme stykker og bagte dem i ovnen! Og hold nu op hvor blev de gode. Til kæresten lavede jeg almindelige rugbrødschips, og han ik lov at sammenligne de to! Og hr. kræsenpind var faktisk ganske imponeret. De var ikke helt unikke, men gode på hver sin måde! Så ved I også det!

Har man ikke tid til at bage et helt frisk brød, kan man med fordel bruge et par “gamle skiver”, men alligevel ikke har lyst til at sætte tænderne i!


falskerugbrodschips03Hørfrøbrødschips

3 skiver hørfrøbrød
1 spsk. olie
et drys groft salt

  • Tænd ovnen på 200º (varmluft)
  • Brødet skæres i almindelig tykkelse skiver og rulles flade med en kagerulle
  • Skær skiverne i små stykker og fordel dem på en bagerist, beklædt med bagepapir
  • Pensl med en almindelig bagepensel
  • Drys med groft salt
  • Bages i den varme ovn i 12-15 minutter (hold godt øje med dem til sidst)
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt – så bliver de ganske sprøde.

Velbekomme og rigtig god fornøjelse.

falskerugbrodschips01

falskerugbrodschips04

falskerugbrodschips03

Fingermad: 3 lækre hapsere til festen, madpakken eller på turen

For et par uger siden, var jeg til surprise babayshower for min veninde.. Det var en super hyggelig dag, med god mad, kage, gaver og forskellige lege.. Den kommende mor anede ikke uråd, og blev ganske overrasket over set-up’et…

Hver især medbragte vi noget til det fælles bord, og jeg havde påtaget mig fingermads-tjansen.. Jeg tror ærligt talt ikke at det sukkerspisende folk ville have værdsat en kage uden rå mængder ondt i maven, så jeg overlod bagetjansen til nogle andre…

Det blev til en masse små hapsere, anrettet med pinde og spyd.. Til det almindeligt-spisende folkefærd havde jeg bagt rugbrødschips, og hold nu op, hvor blev de gode… Selvom de blev bagt to dage inden festen, var de stadig sprøde og lækre (ja ja – en lille hapser måtte jeg jo smage)

Jeg har her samlet en beskrivelse af de pindemadder jeg havde med, men tilføj gerne ideer til fingermads-hapsere i kommentarfeltet, så vi kan inspirere hinanden ☺️



♠ Mangostykker med seranoskinke
♠ Pølsehapsere
♠ Humus m. gnavgrønt

Derudover kan man servere:  Vindruer på grillspyd, hjemmelavede rugbrødschips, wraps med fyld på pinde (se her), squashruller med nøddecreme (se her), quesadillas m. avocadocreme (se her)

mango_med_serano

Mangostykker med seranoskinke

Du kender måske allerede melon med skinke omkring. Men har du nogensinde prøvet mangestykker med skinke? Det smager vanvittigt godt! Det eneste du skal gøre er at finde en moden mango og noget lækkert skinke. Skære mangoen ud i mindrette stykker, vikle skinke om, sætte en pind i og servere. Voila!

Servér evt. med flotte basilikumblade på toppen.

polse_haps

Pølsehapsere

Disse pølsehapsere består af tre dele: Spegepølse, maasdamerost og glas oliven. (Jeg plejer lige at skylle olivenene under koldt vand)
Ingredienserne skæres i mundrette stykker og sættes på en lille tandstik, anrettes på et fad/skærebræt og serveres med det samme. De er nemme at transportere og kan sagtens puttes i en madpakke også.

Er man ikke til oliven tages disse blot af – men det ser nu lidt festligt ud, når de er på.

hummus_haps

Hummus m. gnavegrønt

Lav din hummus som du plejer – det handler ikke så meget om opskriften, som det handler om serveringen.
Køb nogle små shotsglas af plastik, fyld dem godt op med hummus og stik lidt gnavegrønt i.
Server gerne ekstra gnavegrønt ved siden af – gulerødder er altid et hit

Find min opskrift på hummus ved at trykke her.

Rød dressing med sur/sød chili

Grøntsags stave er godt. Grøntsags stave med dip er MEGA godt!

Jeg har virkelig lavet den her dip mange gange. Den er så simpel fordi vi altid har ingredienserne hjemme.

Rød Dip

Ingredienser

  • 100 g skyr
  • 1 spsk sur/sød chili
  • 5-7 dråber tabasco
  • ½ tsk allround krydderi

Sådan gør du

  • Alle ingredienser blandes sammen i en skål og så er dippen klar til servering – behøver ikke engang at hvile!

Baconsvøbte løgringe

Som tilbehør eller på tapasbordet.

Disse super lækre, simple løgringe med bacon har alt hvad smagsløgene begærer. Det søde, det salte, det søde og det bløde.

Prøv også at putte løgringene i en burger.

Bacon Løgringe

Antal: 7

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 1 pk bacon

Sådan gør du

  • Skræl løgene og skær dem ud i (tykke) ringe
  • Tag 2-3 løgringe og bind et stykke bacon om
  • Læg bacon løgringene på bagepladen
  • Bages i en forvarmet oven ved 200° (varmluft) i 20 minutter (vend dem efter ca 10)

Noter

Tip: Kan med fordel laves på grillen