Restemad: Chili Con Carne

Når jeg laver Chili Con Carne, så laver jeg altid en kæmpe portion, så der er nok til flere dage (eller til fryseren). Men uanset hvor meget man elsker en specifik ret, så er det altså ikke spændende at spise det samme flere dage i træk.

Derfor satte jeg mig for at undersøge hvordan man kunne servere sin chili con carne på anden, tredje og måske endda fjerde dagen.
– måske du har flere idéer – så del dem gerne herunder!

Mangler du forresten en god opskrift på chili con carne? Så prøv min version ved at følge linket her.


Hvordan bruger jeg mine chili con carne rester?

  • Burger – som sloppy joes
  • Burritos
  • Cottage Pie – Kom resterne i et ildfastfad med en lækker mos på toppen
  • Enchiladas
  • Jacket Potato / Fyldt bagekartoffel
  • Lasagne
  • Pita m. blandet grønt
  • Pizzatopping – toppet med friske tomatskiver og ost
  • Quasadillas m. guacamole on the side
  • Tærtefyld (drænet for væske) – gratineret med ost
  • Wraps m. frisksnittet salat

#stopmadspild #stopspildafmad

Kartoffelmos-vafler

vaffelmos01



En klat kartoffelmos tilovers? What to do?
Skal man smide den ud, eller genvarme den imorgen? Skal den med i madpakken eller noget helt fjerde?

Man kan nå at gøre sig mange tanker, når man står med rester fra aftensmaden.
Jeg er ikke god til at spise det samme to dage i træk. Så hellere i madpakken med det. Men det er ikke altid praktisk at hive “varm mad” med på job, hvis man ikke har tid til at spise det.

Nej så hellere trylle resterne om til noget andet. Som f.eks. denne rest kartoffelmos.

Sprøde, glutenfri vafler – det lyder næsten som utopi. Ikke desto mindre er det hvad disse kartoffel-vafler er! De er som sprøde pommes med en blød midte – og jeg elsker det.

De kan gnaskes som tilbehør eller bruges som brøderstatning til f.eks. sandwich eller panini! Måske noget helt fjerde? Kun fantasien sætter grænser.. Jeg er ihvertfald fan, og jeg forudser mange kartoffelvafler i min fremtid!


vaffelmos02Kartoffelmos-vafler
(ca. 8 stk)

500 g. kartoffelmos
4 æg
½ dl. pofiber
75 g. revet ost
lidt smør til vaffeljernet

  • Kartoffelmos og æg blandes sammen i en stor skål
  • Rør godt med en grydeske
  • Tilsæt pofiber og mix blandingen godt
  • Rør osten i og lad “dejen” hvile mens vaffeljernet varmer op
  • Smelt evt. lidt smør på pladerne, så dejen ikke hænger ved
  • Fordel ca. 2 små grydeskefylde på pladerne og vent tålmodigt til vaflerne er færdige
    OBS: Disse vafler bruger længere tid i maskinen end almindelige vafler.
  • Fjern forsigtigt vaflerne og fordel mere kartoffelmos
  • Gentag til der ikke er mere

Spis dine kartoffelmos-vafler som tilbehør til hakkebøffen eller kyllingen, eller brug dem som brød-erstatning i en sandwich/toast/panini.

Velbekomme!

vaffelmos01

vaffelmos02