Løg- og ostetærte




Tærte er den perfekte “nybagt-familie-spise” .. Det er nemlig nemt at lave og det passer mere eller mindre sig selv. Det er altså nemt at lave mad, selvom der er en baby, der enten skriger, spiser eller skal skiftes… Og skulle man være så heldig, at babyen sover, så kan man også lige nå at bikse tærten sammen, inden han/hun vågner igen!

Men nem mad er bestemt også en fordel, i den travle families liv eller hvis man bare ikke orker at stå flere timer i et køkken!

Brug din foretrukne tærtebund, og fyld den med dit yndlingsfyld… Rester fra ugen, lidt kedeligt fra grøntsagsskuffen, ost, æg og voila… Et stks. lækker aftensmad/frokost eller guf til madpakken.

Jeg har kastet mig ud i denne kødfrie version lavet med massere af løg, porre og ost. Og selv kødelskeren herhjemme var begejstret… Servér tærten med en lækker salat og hvis der skal kød til, kan jeg anbefale kylling.

Mangler du inspiration til en opskrift med kylling, så finder du alle mine kylling-opskrifter ved at klikke her.


Løg- og ostetærte

1 stk tærtebund (jeg bruger denne glutenfrie version)
1 dl. Revet cheddar

Fyld
4 mellemstore løg (ca. 425 g, pillet vægt)
1 porre (ca. 200 g)
1 spsk smør
fint klippet purløg

Ostemasse
50 g salatost
6 æg (m/l)
100 g revet gouda

  • Ovnen tændes på 180 (varmluft)
  • Tærtebunden laves efter anvisningen
  • Når dejen er rullet ud i tærteformen, fordeles cheddaren herpå
  • Stil tærten i den varme ovn i 10 minutter

Imens laves fyldet

  • Løgene pilles
  • Du skal bruge tre af løgene nu – det sidste løg gemmes til senere
  • De tre løg halveres og skæres i halve ringe
  • Skyl porren og skær i ringe
  • Smørret smeltes på panden
  • Fordel løg og porrer på panden og steg dem ved svag-medium varme til løgene bliver bløde – ikke brune
  • Fordel løg blandingen på Tærtebunden

Til sidst

  • Salatost, og og revet gouda hældes i en skål og blendes med stavblenderen
  • Fordel æggemassen i tærten
  • Drys lidt fintklippet purløg på toppen
  • Det sidste løg skæres i ringe og lægges pænt på toppen af tærten
  • Bages i den varme ovn i  ca 35 min

Porremuffins

leek_muffin01




Det er ved at være længe siden, jeg har haft muffins på bloggen, og det er da i sandhed en skam.
Ikke nok med at muffins er ganske nydelige, så er de også helt perfekte at have med på farten – hvad end man har lavet en sød eller en salt version.

Jeg har kastet mig ud i en salt version, og selvom bloggen indeholder en del af de salte muffins, så er der jo ikke lige præcis den her.

Madmuffins er især et hit i madpakken eller til picnic kurven om sommeren. De mætter dejligt – uden at være for tunge – og fylder de ikke ret meget (hverken i maven eller i tasken)
De er også perfekte til det store ta’-selv-bord eller til den hurtige frokost i weekenden. Jovist – mulighederne er mange.

Flere porre på lager? Bliv inspireret til at bruge resten på siden her, hvor jeg har samlet alle mine porre-opskrifter!


leek_muffin03Porremuffins

1 stk. porre
50 g. revet parimagano ost (parmesan)
2 æg
1 dl. kokosmælk
1 spsk. affedtet sesammel
1 tsk. fiberhusk

  • Tænd ovnen på 170º (varmluft)
  • Porren skylles, halveres og skæres i halve ringe.
  • Put porren ost og æg i en skål
  • Rør godt rundt
  • Tilsæt kokosmælk, sesammel og fiberhusk
  • Rør godt rundt til konsistensen er ensartet
  • Fordel dejen i 4 store muffinsforme (gerne af pap)
  • Bag dem i midten af ovnen i 25-30 minutter

Nyd dine madmuffins med det samme, eller opbevar dem på køl eller frost.
Kan spises kolde såvel som lune
.

leek_muffin01

leek_muffin02

Kartoffel-porre suppe

kartoffelogporre01




Jeg er ellevild med at have kartofler i køkkenet igen… Jeg har nu altid været en kartoffel-pige, og jeg kan ikke beskrive hvor begejstret jeg er for smagen! Nu er det jo ikke fordi at vi spiser kartofler hver dag, men engang imellem, er det nu rart at få lov til at lege lidt med den knoldede bandit.

Sidst jeg spiste kartofler blev det til denne skønne kartoffelsalat – perfekt til grillaftenen. I dag er jeg hoppet i den helt modsatte boldgade og sat en portion dejlig, varm efterårssuppe på komfuret. Endnu en kartoffel-klassiker, hvis du spørger mig – nemlig kartoffel-porre-suppen!

Leder man efter et alternativ til kartoffelsuppen, så kan jeg anbefale denne  blomkålssuppe med porrer, der minder lidt om kartoffelsuppen i konsistensen, og hvis man så serverer den med lidt bacon eller stegt flæsk til, så er den næsten lige i skabet!


kartoffelogporre02Kartoffel porre suppe
(6-8 portioner)

15 g. smør
2 kg. kartofler
4 stk. skarlotteløg (ca. 50 g.)
1,5 l. vand
2 stk. grøntsagsbouillon
5 forårsløg
3 porrer
2 dl. fløde (madlavningsfløde kan også bruges)
1½ tsk. salt og peber

  • Kartoflerne skrælles og skæres ud i tern
    (bruger man nemme kartofler, lader man blot skrællen sidde på, men skyller kartoflerne godt i stedet for)
  • Løgene hakkes i tern
  • Smørret smeltes i bunden af en stor gryde
  • Tilsæt kartofler og løg, og lad dem stege ved svag varme i 4-5 minutter
  • Tilsæt vand og hæld bouillon ved
  • Lad suppen småsimre til kartoflerne er kogt (15-20 minutter)
  • Imens hakkes forårsløg og porrer, der tilsættes løbende til den kogende suppe
  • Når kartoflerne er møre, blendes suppen til den er jævn – brug en stavblender
  • Tilsæt fløde, salt og peber og giv suppen et opkog
    Smag evt. til med ekstra salt og peber

 

Servering:
Serveres med stegt svinebryst i skiver (stegt flæsk eller tykke skiver røget bacon), skåret ud i små stykker efter stegning

Velbekomme!

kartoffelogporre02

kartoffelogporre01

Lækker, cremet tomatsuppe

Jeg har længe gået og sukket efter tomatsuppe, men jeg er stor fan af Mou-suppen og har derfor aldrig begivet mig ud i projektet. Men det er lidt dyrt at købe de færdiglavede supper og guderne må vide, hvad de propper i af mærkelige ingredienser. Så nu skulle det altså være.

Jeg valgte at det skulle være en langtidskogt suppe, der kunne passe sig selv. Men den kan sagtens laves på kortere tid, hvis man vil stå og røre i det konstant.

Resultatet blev overraskende godt. Det er ikke en Mou-suppe men den er absolut godkendt. Dejlig cremet, med en lillesmule bid i og en rund smag af tomat.

En suppe, lavet helt fra bunden af og højt værdsat ved frokostbordet. Jeg er lidt stolt af mig selv.

Tomatsuppe

Ingredienser

  • 500 g modne tomater
  • 1 stk porre
  • 2 løg mellemstore
  • 3 fed hvidløg store
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds tomatpure
  • 500 ml fløde
  • vand
  • salt (2 tsk), peber (3 tsk), allround krydderi (2 tsk), paprika (1 tsk), tørret basilikum (1 tsk)
  • evt 1 tsk. sødning (f.eks. stevia sukker) eller ½ tsk æbleeddike (alt efter hvor søde dine tomater er)

Sådan gør du

  • Find en stor gryde og dæk bunden med vand
  • Skær tomaterne i mindre stykker og put dem i gryden – koges ved medium varme
  • Mens tomaterne koger snittes grøntsagerne (porre i skiver, løg i store tern, hvidløg presses)
  • Når tomaterne er udkogte tilsættes grøntsagerne + 4 dl. vand
  • Lad småkoge i en 10-minutters tid og tilsæt hakkede tomater og tomatpure – skru helt ned for varmen og lad småkoge længe – huske at røre (hvis væsken fordamper, tilsæt da lidt mere vand.
  • Efter ca. 40 minutter tager man stavblenderen og blender alle grøntsagerne
  • Tilsæt fløden, 6 dl. vand og krydderier
  • Giv det et opkog under konstant omrøring
  • Tilsæt evt sødning og lad småkoge indtil servering – Jeg gav den lige en tur mere med stavblenderen, for at opnå en endnu mere flydende konsistens

Noter

Tip: Serveres evt. med disse fantastiske mini kødboller (koges færdige sammen med suppen i min. 10 min.)
Tip: Hvis du bruger kødboller, så byt evt. 1 dl. vand ud med væsken fra kødbollerne

Blomkålsmos m. porre

Jeg elskede kartoffelmos. Kartoffelmos passer til et hav af retter, og det smager fantastisk.

Jeg savnede kartoffelmos, men ikke længere. Jeg har fundet den perfekte – ikke erstatning, men opgradering. Blomkålsmos. Det smager fantastisk og det er, i min mening, meget nemmere at lave end kartoffelmos.

Jeg har valgt at pifte denne version yderligere op, ved at tilsætte porrer! Prøv det, du vil ikke fortryde!

Blomkålsmos m. porre

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • ½ porre
  • 25 g smør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skær blomkålen i mindre buketter og put dem i en si
  • Hæld vand i bunden af en gryde
  • Placér sien over vandet (det er vigtigt at blomkålen ikke rører vandet). Sæt låg på
  • Lad blomkålen dampe i ca. 15 minutter
  • Stik i kålen med en gaffel – når de ikke sidder fast længere er de færdige
  • Blancher porrerne (hæld i kogende vand i 2-3 minutter)
  • Hæld grøntsagerne i en skål og mos med stavblenderen
  • Tilsæt smør og smag til med rigeligt salt og peber

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 51 kcal
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 5,2 g 
Protein: 1,8 g

Farseret porre af kyllingefars (glutenfri)

Når det skal være lidt mere end “bare” en frikadelle, så er farserede porrer et super godt bud!

Normalt ville jeg bruge både havregryn og mel i min fars, men denne version bliver altså en melfri udgave. Farsen bliver lidt mere kompakt, end en klassisk version, men jeg synes egentligt ikke at det gør noget! Smagen fejler ihvertfald absolut ingenting.

Farseret porre, kyllingefars

Ingredienser

  • 1 porre
  • 400 g kyllingefars
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 spsk psyllium-frøskaller
  • Salt, peber, chiliflager
  • 20 g smør til stegning

Sådan gør du

  • Skær porrerne i ca. 7 cm. lange stave og halvér dem.
  • Blancher porrerne (hæld dem i kogende vand i 2-3 min)
  • Mens du venter på porrerne røres farsen sammen med æg, revet løg, knust hvidløg og massere af krydderi – 1-1½ tsk af hver
  • Tilsæt psyllium frøskallerne og rør godt
  • Lad farsen hvile i 10 minutter
  • Put fedtstof på panden og tænd på høj varme
  • Tag lidt fars i håndenLæg 4-5 lag porrer i og luk farsen omkring (farsen er lidt våd)
  • Placér på en panden og steg 1-2 minutter på hver side, til den får en sprød skorpe
  • Steg rullerne færdige i 20 minutter i ovnen (varmluft) ved 180°

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 130 kcal
Fedt: 7 g
Kulhydrat: 2,2 g 
Protein: 11,2 g