DIY: Sjov med piberensere: Sommerfugle

Piberensere, ispinde og perler – et must have i enhver krea-kasse sammen med fjer, paprør, glitter og øjne (massere af øjne)
Det er en fed følelse, bare at hive nogle materialer ud af reolen og lade kreativiteten få frit løb.

Hvad er et must i din kreakasse/reol/skuffe/skab? Del endelig i kommentarsporet herunder….

Vi har langt om længe fået nye remedier i vores krea kasse, herunder piberensere. Jeg husker piberensere fra min egen barndom som noget sjovt, men hvad vi konkret har lavet er jeg faktisk ikke helt klar over. Ihvertfald har jeg glædet mig til at udfordre E med nye påfund, og jeg er overbevist om at hun elsker det lige så meget som jeg. Vi griner, pjatter og hygger ihvertfald.

Idag har vi lavet dyr af piberensere – fisk og sommerfugle. E ville gerne have lavet mange sommerfugle, men to dyr var rigeligt for koncentrationen hos den 3årige pige.

Du kan se de søde piberenser fisk i indlægget her


Piberenser Sommerfugl

Du skal bruge

  • To piberensere (30 cm)
  • Hama Perler
  • Ispind
  • Øjne
  • Limpistol

Det skal du gøre

  • Buk piberenserne på midten og sæt perler på begge sider
  • Når der er perler nok på foldes begge ender ind mod midten og foldes rundt om
  • Sæt de to sæt vinger sammen med en klat lim og sæt en ispind herpå
  • Når limen er tør sættes øjnene på ispinden
  • Tegn evt en mund eller lad barnet dekorere ispinden med tush, glimmer eller lignende

Tip: Denne aktivitet lægger op til samarbejde, hvor man kan sætte perler på hver sin ende af piberenseren og få en snak om farver, symmetri, mønstre (alt efter barnets alder)

DIY: Sjov med piberensere: Fisk

Så fik vi fyldt nye materialer i krea-kassen, og jeg glæder mig til at lave nye kreative påfund med ældstebarnet.

Fredagen gik med at sætte perler på piberensere og lave forskellige dyr. Det første dyr vi lavede var fisk.

Super simpelt – kan laves fra to årsalderen, når finmotorikken skal pudses af og øje-hand motorikken skal trænes. Eller bare fordi det er sjovt!


Piberenser fisk

Du skal bruge

  • Piberenser (30 cm)
  • Hama perler

Det skal du gøre

  • Tag en piberenser og fyld massere af farvestrålende perler på
  • Sørg for at der er lige meget piberenser tilbage på begge sider af perlerne
  • Vrid enderne sammen
  • Voila – en super fin lille fisk

Tip: Lav en lille prototype, evt sammen med barnet, så barnet kan se hvordan emnet kommer til at se ud, når det er færdig.