Snobrød

Så blev der endelig forårsstemning med solskin og fuglefløjt… Vejret er fantastisk og trods lockdown holder vi humøret oppe og nyder tiden med hinanden. Familie-kvalitets-tid – og weekenden har været fyldt med det!

Med tre uger til termin er det begrænset hvor meget kroppen kan holde til, men bagning går vi ikke galt i byen med… Og med en lækker røremaskine og verdens bedste køkkenhjælper går det let som en leg.
Vi har i det sidste tid bagt en masse lækre boller, kage og ikke mindst pandekager.

Idag har vi lavet bål i haven… Vi beskar træerne i haven igår, og når vi nu ikke kan komme af med haveaffaldet, så kunne det jo passende komme lidt grene på bålstedet i stedet for… Vi har generelt været gode til at komme ud i disse dage, og hvor er det bare fantastisk at have en stor pige på 2 år og 8 måneder, der selv kan tage støvler og (næsten) jakke på og løbe ud til gyngestativet og hygge sig i forårssolen. Jeg er virkelig fan af disse forårsfornemmelser!

Et billede af vores oase og bålsted fra i sommers

Og nu vi var igang ved bålet, så var det jo oplagt at lære datteren om bålregler og introducere hende for familie-bål-hygge med snobrød. Vi havde ingen snobrødspinde og måtte bruge grillspyd i stedet for, så tumlingen fik ikke lov til at sidde med en pind selv – tror heller ikke det havde den store interesse. Vi brugte vores grillspyd og placerede dem foran gløder og flammer – det fungerede super fint, meeeeen vi må hellere anskaffe nogle ordentlige pinde inden næste gang.

Vi valgte at lave helt neutrale snobrød idag, men scroll nederst på siden for at finde inspiration til alternative versioner.

Hvad putter du i snobrødsdejen??
Del gerne jeres gode idéer i kommentarfeltet nederst på siden!


Snobrød

Ca. 15 stk – 115 kcal pr. stk

Du skal bruge

  • 25 g gær
  • 3 dl lunken vand
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl havregryn (50 g)
  • 450 g hvedemel

Det skal du gøre

  • Vand og gær puttes i en skål og mixes til gæren er opløst
  • Tilsæt salt, havregryn og mel og ælt dejen godt
  • Sæt dejen til hævning et lunt sted i 40-60 minutter
    Sørg for en masse gløder på bålet imens
  • Del dejen i cirka 15 lige store dele (jeg gik efter en lille bolle størrelse)
  • Rul dejen til små “pølser” og vikl dem om spidsen på snobrødspinden
  • Bag brødene over gløderne til de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt – jo mindre dej på pinden, jo nemmere er det at få et gennembagt snobrød, der ikke er blevet sort

God fornøjelse


Snobrød med fyld

Som nævnt længere oppe, så spiser vi som udgangspunkt bare snobrødene som de er – lune og røgede. Men ind imellem er det altså lækkert at pifte sine snobrød en smule op.
Ideelt for både voksne og børn.

De salte:

  • Pølsehorns-snobrød: Alt du skal gøre er at sætte en pølse på pinden og sno din dej rundt om.
  • Snobrød med ost: Tag en håndfuld revet ost og put i dejen når den er næsten færdig æltet. Prøv evt. rød cheddar! Dejen hæver som normalt og fæstnes på pinden som vanligt.
  • Snobrød med skinke: Tag godt 100 g skinkestrimler og put i dejen når den er næsten færdig æltet. Dejen hæver som normalt og fæstnes på pinden som vanligt.

De søde:

Jeg har endnu ikke givet mig i kast med de søde snobrød – men det er helt sikkert på min to-do-liste henover sommeren.

Grillet tomatsuppe




Ahh ja… Så ramte efteråret med 110 km i timen… Brrrrr en kold og våd omgang! MEN.. Selvom det er koldt, vådt og gråt udenfor, bringer efteråret også stearinlys, hyggesokker, tæppe og varme supper med sig…

Personligt kan jeg spise suppe året rundt… Da jeg i mine unge dage, var på ferie i Sunny Beach, var der også dage, hvor jeg kunne finde på at bestille suppe… Men det er nu en helt anden snak…!

Nåh men, som så mange gange før, har vi fået leverer tomater fra svigermekanikkens have.. Og i år, var der sindssygt mange.. Kæresten bestilte straks tomatsuppe, og jeg tænkte “hvorfor ikke!!!” ..  Så da jeg en eftermiddag havde begge arme fri, fordi babyen sov, kastede jeg mig over gryderne… Kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst har stået i køkkenet, men det er nu en helt anden sag..

Eneste krav til suppen var, at den skulle være nem og hurtig at lave, i tilfælde af at baby ville vågne, som hun plejer, når mor vover at lave noget andet end amme, skifte ble, pludre eller putte…

Jeg søgte på nettet efter nemme tomatsuppe,men fælles for de fleste opskrifter var at de krævede en million(!) ingredienser – cirka!! Det magtede jeg ikke, så jeg fandt da bare på min egen version, som kæresten (btw) kaldte “den bedste tomatsuppe jeg bogens har lavet ” – ikke for at prale eller noget..

Hvorfor er suppen nem tænker du så? Jo ser du..

  • Den kræver kun 3(!) ingredienser, hvoraf den ene er tomat og den anden er vand + plus to krydderier!
  • Den passer sig selv, så snart tomaterne er grillet!
  • Den tredje ingrediens kan varieres lige efter temperament, lyst eller hvad der måtte gemme sig i køleskabet..

What’s not to like?


Grillet tomatsuppe

1200 g tomat
1 l vand
200 g flødeost
½ tsk salt, 1 tsk allround krydderi

  • Tomaterne skylles under den kolde hane, og stængerne fjernes
  • Skru helt op for grillpanden – tilsæt evt lidt olie, alt efter hvilken pande du har
  • Når panden er varm lægges tomaterne herpå
  • Lad tomaterne stege/grille til skinnet revner og de bliver bløde
  • 1 liter vand hældes i en stor gryde
  • Hæld de grillede tomater heri
  • Giv tomaterne et opkog, og og tryk tomaterne flade
  • Lad suppen simre på komfuret ved medium varme i ca. 40 minutter (husk låg på gryden!)
  • Blend nu suppen med en stavblender
  • Tilsæt flødeost og krydderier
  • Bring suppen i kog igen og server straks herefter

Serveringstip: Servér suppen med en god klat cremefraiche!

Bon appetit!

Ikke det du ledte efter??cremede tomatsuppegulerod og tomat Så prøv i stedet denne , eller den med ! (klik for link)

Gateau Marcel

En dejlig, tung chokoladekage – Den franske Gateau Marcel – med kun fem ingredienser

Men det er altså en ægte kaloriebombe!
Der er ganske vidst ingen mel og sukker i denne kage, men det bliver den altså ikke sund af!
Så fik vi lissom det på plads!

Jeg har faktisk haft kig på denne lækre chokoladekage i rigtig lang tid, og nu var der endelig en anledning til at teste den!
Jeg har kigget på RIGTIG mange opskrifter på nettet, og mange af dem minder altså om hinanden – både LCHF versionerne og de rigtige versioner! Ja, der er mange, der er kommet mig i forkøbet, men jeg har heller aldrig været den store chokoladespiser! – Det er jeg heldigvis kommet efter!

Fordelen ved sådan en kraftig chokoladekage er, at man sagtens kan servere den for almindelige, sukkerspisende mennesker! Chokoladesmagen gør nemlig, at de ikke opdager at det søde mangler!
Jo, jo.. Lidt snedig har man da lov at være!
Jeg fortalte dog mine gæster at der ikke var sukker i, men sødemidlet sukrin, så jeg tror næsten at de forventede det værste! MEN heldigvis var der kun rosende ord til kagen (og kokken)
Kagen var en stor succes – en meget kraftig chokoladesmag, men moussen var blevet helt fantastisk, luftig, så sammen med lidt friske bær og is, var kagen helt perfekt.

Gateau Marcel er, som navnet måske antyder, en fransk kage. En chokolademousse hvor man bage noget af den, og resten kommer så ovenpå! Uhmm..
Man skal altså ikke have fat i en masse skåle og ingredienser – man laver bare én dej, og så er kagen færdig, selvom den består af to dele!


Gateau MarcelGateau Marcel
(6 personer)

150 g. mørk chokolade (70%)
100 g. usaltet smør
130 g. pasteuriserede æggehvider (svarer ca. til 3 hvider)
100 g. pasteuriserede æggeblommer (svarer til ca. 5 blommer)
90 g. sukrin gold

  • Smør og chokolade lægges i en lille gryde/metalskål og smeltes over et vandbad
  • Æggehviderne hældes i en skål og piskes helt stive med elpiskeren
  • Når hviderne er helt stive, tilsættes ca. 30 g. sukrin gold, mens man fortsat pisker
  • Æggeblommer og ca. 60 g. sukrin hældes i en anden skål og piskes til en luftig æggesnaps
  • Når chokolade og smør er smeltes blandes dette forsigtigt i æggesnapsen
  • Vend langsomt de piskede æggehvider i chokoladeblandingen – jeg vendte ca. ¼ i ad gangen.
  • Fordel ca. en tredjedel af chokolademoussen i en springform (20 cm i dm) og stil resten på køl
  • Bages i en forvarmet ovn ved. 180º i ca. 20 minutter
  • Når kagen er færdig sættes den til nedkøling (i formen)
  • Når kagen er kold, plejer jeg at løsne den i bunden med en paletkniv, så jeg ikke skal bøvle med det ved servering
  • Fordel resten af chokolademoussen ovenpå kagen (stadig i springformen) og stil på køl i 6-8 timer – gerne natten over

Kagen pyntes lige inden servering, med friskhakket chokolade og bær

Tip: Servere evt. lidt sukkerfri vaniljeis ved siden af. Det smager fantastisk

Gateau Marcel

 

Gateau Marcel

Gateau Marcel