Feta omelet m. avocado

Feta-let02




Så blev det atter weekend, og efter en laaang uge, bliver det godt at få fødderne en smule opad igen!

Det bedste ved weekend er at sove længe! Nej bedre endnu – at lægge i sengen og være doven!
I weekenden lægger jeg ofte med ipaden og planlægger hvad jeg skal have til morgenmad! Jeg elsker at kigge på pinterest og finde en masse skøn inspiration!

Jeg vidste på forhånd at jeg ville have noget med æg og avocado, og så gik den store jagt ellers igang. Jeg faldt over et billede af en omelet med avocado på toppen, og så sprang jeg ellers ud af dynen og gik direkte i køkkenet!

Jeg kiggede hurtigt i køleskabet og fik i en fart bikset noget lækkert sammen! Hold nu op det blev godt. En dejlig, luftig omelet, der tilmed var dejlig blød – ja nærmest cremet – at sætte tænderne i! Og sammen med avocadoen, ja så var jeg solgt! MUMS!

Det er bestemt ikke sidste gang at jeg laver feta omelet med avocado på toppen!
Prøv selv!


Feta-let02Feta omelet m. avocado
(1 person)

2 æg
1 ekstra æggehvide
50 g. feta/salat ost
lidt olie til panden

Topping:
½ avocado
friskkværnet salt og peber

  • Salatosten moses med en gaffel
  • Slå æggene ud over osten og pisk godt sammen med gaflen
  • Tænd for komfuret på svag-medium varme
  • Varm panden og lidt olie godt op
  • Hæld æggemassen udover panden og vent til omeletten begynder at stivne
  • Vend omeletten om og sluk for varmen
  • Klap omeletten sammen på midten til en halvmåne

Serveres med en halv avocado på toppen samt lidt friskkværnet salt og peber

Velbekomme!

Feta-let01

Feta-let02

Overnight chia m. lakrids og syrlig frugt

Ja, jeg er godt nok håbløst bagud! Jeg har ikke rigtigt gjort brug af chiafrø før, og dillen med at putte lakrids i alting har heller aldrig fanget mig. Alligevel har jeg store mængder af begge dele i mine skabe. Så før eller siden skulle det vel ske?

Nu har jeg så kombineret disse to ting i en overnghties og det er bare lækkert!
Tænk sig – morgenmad med lakridssmag! Og nu kan jeg jo faktisk ganske godt lide lakrids, så det er bestemt ikke dårligt.

Til denne chiagrød har jeg valgt at servere lidt syrlig frugt og det var et stort hit! Hindbær og ananas står fantastisk sammen med lakridssmagen! Jeg havde desværre kun frosne hindbær, så derfor kogte jeg lidt vand og hældte ud over bærene (i en trådsi) så de var spulet fri for bakterier og lige til at spise… Uhm!

Chiagrøden mætter godt, og giver en fantastisk start på dagen! Og da den tilberedes aftenen før, er den nem at spise – også på hverdags-morgener!


Chia2Overnight chia m. lakrids
(1 portion)

1 dl. mælk
100 g. græsk yoghurt (2%)
2 tsk. lakridspulver
1 spsk. sukrin
2 spsk. chiafrø

35 g. ananas og 27 g. hinbær

  • Mælk og græsk yoghurt hældes i en skål (med låg til) og røres godt sammen, så der ingen klumper er i – brug evt. en gaffel til at piske med
  • Chia2Tilsæt sukrin og lakridspulver og rør igen, til det er opløst
  • Tilsæt chiafrøene og rør godt rundt
  • Sæt låg på skålen (eller brug sølvpapir) og lad grøden hvile natten over
  • Pynt med lækker frugt inden servering, f.eks. ananas og hindbær

Ialt 240 kcal

Ovnbagte æg og bacon muffins

Okay, så denne morgenmads idé er efterhånden set mange gange på nettet! Men det gør den bestemt ikke mindre lækker!

Som jeg ser det, så kan disse æg og bacon muffins laves på to måder. Enten med hele æg, slået ud i bacon “skålen” eller som sammenpiskede æg. Personligt er jeg ikke så vild med æggeblommen og derfor foretrækker jeg den sammenpiskede version – min kæreste derimod nyder gerne versionen med det hele æg. Sådan er man jo så forskellige.

Derfor får I i dag to versioner af den samme opskrift

Æg og bacon muffins

Antal: 1

Ingredienser

  • 2 stk bacon
  • 1 æg
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180º (varmluft)
  • Beklæd en muffinform med bacon: Det første stykke foldes sammen så det dækker bunden. det andet stykke formes langs kanten
  • Vælg version 1 eller 2, sæt formene i den lune ovn i ca. 20 minutter

Version 1

  • Slå et æg direkte ned i den bacon beklædte muffinform og krydr med salt og peber på toppen

Version 2

  • Slå et æg ud i en skål, krydr med salt og peber, pisk godt med en gaffel og hæld æggemassen ned i den baconbeklædte form.