Chokolademousse med et tvist af appelsin – uden tilsat sukker

Mums….. Bare mums!!

Chokolademousse m. appelsin

Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 70 g mørk chokolade m. appelsinsmag 70%
  • 2 æggeblommer 40 g. pasteuriserede æggeblommer
  • 1 spsk Sukrin Gold
  • 1 dl fløde
  • 1 æggehvide 30 g. pasteuriserede æggehvider

Pynt

  • dl fløde piskes til flødeskum
  • 10 g mørk chokolade hakket

Sådan gør du

  • Chokoladen brækkes i mindre stykker og smeltes over et vandbad
  • Mens chokoladen smelter piskes æggeblommer og sukrin gold luftigt
  • Rør æggeblanding og chokoladen sammen
  • Tag to nye skåle og hæld æggehvider i den ene og fløde i den anden. Begge piskes helt stive
  • Flødeskummet vendes forsigtigt i chokolademassen
  • Når massen er jævn vendes hviderne forsigtigt i også
  • Fordel chokolademoussen i to glas og stil dem tildækket i mindst 1 time.

Prøv også mine andre chokolademousser:
Avo-chokomousse eller banan-chokolademousse!

Marcipan kugler (sukkerfri)

En lille nem jule-konfekt-godte uden tilsat sukker. Nemme at lave for både voksne og børn.

Marcipan kugler m. chokoladeovertræk

Antal: 15 stk

Ingredienser

  • ½ portion mørk marcipan
  • 30 g mørk chokolade
  • Frysetørret hindbær Til pynt

Sådan gør du

  • Skær marcipanen i små stykker og rul til kugler
  • Dyp dem i chokolade, der er smeltet over vandbad
  • Stil dem til tørre på en tallerken dækket med bagepapir.
  • Drys lidt frysetørret hindbær over, inden chokoladen smelter
  • Stil i køleskabet til chokoladen er hård

Noter

Marcipankugler 
(ca. 15 stk.)
 
 

Varm kanel-kakao

Det kræver noget at varme sig på, når man er kold og fryser – uanset årsagen!
Og da det er juletid, kræver det selvfølgelig en jule-agtig-drik med kanel…

Kanelkakao

Varm kanel-kakao 
(2 personer)

Varm kakao m. kanel

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 2-3 spsk kakaopulver uden sukker
  • 1 tsk kanel
  • 3 dl mælk
  • 20 g mørk chokolade 72%

Servering

  • 1 dl fløde
  • 1 spsk "kanelsukker" kanel/Sukrin Gold 50/50

Sådan gør du

  • Vand, chokolade, kakao og kanel hældes i en gryde og bringes i kog
  • Tilsæt mælken og giv det et opkog under konstant piskning
  • Hæld kakaoen i kopper
  • Pisk lidt flødeskum stiv
  • Hæld 1 spsk. flødeskum ovenpå kakao'en og drys med kanel"sukker" (kanel blandet med lidt Sukrin Gold)

Tema: “Spøgelsesbananer”

Små nemme snacks for børn og voksne: Bananer forklædt som spøgelser!

Disse små hapsere er yderst delikate til trods for deres skræmmende udstråling.

Ved første øjekast kunne man godt snydes til at tro at der er flødeboller på bordet. Og Når chokoladen er helt hård – ja i min hjerne er det altså en god erstatning for flødeboller!

Bananer m. chokoladeovertræk

Ingredienser

  • 2 bananer
  • 60 g mørk chokolade 70%
  • 30 g kokosmel

Sådan gør du

  • Skræl bananerne og del dem på midten
  • Sæt chokoladen over vandbad og vent til den er smeltet
  • Hæld kokosmelet ud i en dyb tallerken
  • Dyp bananerne i chokolade og rul dem i kokosmel
  • Tag en strikkepind og mal ansigter på m. chokoladen
  • Stil på køl og nyd kolde

Chokolademousse m. Avocado

Jeg bryder mig fortsat ikke om chokolade, men indimellem, så får jeg alligevel lyst til chokolademousse! Sådan en dejlig fast masse med chokoladestykker i – massere af chokoladestykker! Uhm… Det er bare guf! Og det er endnu bedre, når man kan smovse med næsten god samvittighed

Denne gang forsøgte jeg mig med en version med avocado i – og det var bestemt ikke dårligt! Serveret med friske jordbær – så bliver det jo næsten ikke bedre!

Ta’ det fra en, som ikke kan lide chokolade – og slet ikke mørk chokolade! Den her smager fantastisk (og af chokolade)!

Chokolademousse m. avokado

Ret: Dessert
Antal: 2

Ingredienser

  • 1 stk avokado
  • 150 g skyr
  • 2,5 spsk Kakaopulver
  • 60 g mørk chokolade 72%
  • 2 stk udstenede dadler

Sådan gør du

  • Avocadoen skrælles og puttes i en skål sammen med skyr og kakaopulver
  • Chokoladen knækkes i små stykker og hældes i skålen
  • Tag stenene ud af dadlerne og put i skålen med de øvrige ingredienser
  • Blend med stavblenderen
  • Når massen er jævn fordeles moussen i skåle/glas og sættes i køleskabet (min. 30 minutter) inden servering

Noter

Serveringstip:
Servér med en sød/syrlig frugt på toppen. F.eks. jordbær

Chokolademousse m. skyr

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om chokolademousse og af samme grund har jeg aldrig eksperimenteret inden for området. – Chokolade har aldrig rigtig været “min ting

Men når nu vi alligevel eksperimenterer med alt mulig andet, hvorfor så ikke give chokolade en chance også?

Chokolademousse

Ret: Dessert
Antal: 2

Ingredienser

  • 80 g mørk chokolade 72%
  • 2 frosne bananer
  • 2 tsk appelsinsaft
  • 2 tsk kakaopulver
  • 100 g skyr

Sådan gør du

  • De frosne (skiveskårne) bananer puttes i en skål og blendes med stavblenderen
  • Tilsæt skyr og blend til du har en luftig masse
  • Tilsæt kakaopulver, appelsinsaft og hakket chokolade
  • Blend det hele godt sammen

Noter

Serveringsforslag:
med bær og flødeskum på toppen