Glutenfri muffinpandekager med blåbær

Så er der en helt ny madfidus klar på bloggen!

Er morgenerne lidt for hektiske, selv i weekenden?
Hvorfor ikke lave noget skønt til morgenbordet, der mere eller mindre passer sig selv?
Eller hvis ovnen alligevel er tændt, hvorfor så ikke udnytte varmen og bage pandekager i ovnen?

Det har taget mig mange forsøg, men nu lykkedes det endelig med en opskrift, der sad lige i skabet!
Jeg lavede flere udgaver af denne opskrift, men den bedste var altså den, hvor der var bær i!!!
Uden bær, var smagen meget tam… Måske lidt kardemomme vil redde dagen næste gang?

Men disse pandekager – med blåbær – de er dælme skønne!

Og så kan man jo bage rigeligt, så der kan blive til en enkelt på en hverdagsmorgen også!

Glutenfri muffinpandekager med blåbær

Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 2 stk modne bananer
  • 4 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk FiberHusk
  • 1-2 hf blåbær jeg bruger fra frost

Sådan gør du

  • Bananerne moses med en gaffel
  • Slå æggene ud i skålen med bananer og pisk godt med elpiskeren
  • Vaniliepulver, bagepulver og FiberHusk tilsættes og der piskes grundigt
  • Fordel nogle blåbær i bunden af muffinsformene – gerne så bunden er dækket
  • Hæld pandekagedejen udover bærene så formen ca. er fyldt halvt op
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i 15-18 minutter
  • Lad dem nedkøle lidt, inden de løsnes med en ske

Noter

Tip: Byt evt. blåbærene ud med hindbær eller brombær – også gerne fra frost.

OBS: Brug gerne flere blåbær end vist på billedet – det giver det bedste resultat!

TIP: Lav dine muffins i silikoneforme – så sidder de ikke fast i formen. Alternativt kan man smørre lidt fedtstof i formen.

Lækre bananmuffins med kakaotopping

Er det en muffin eller er det en cupcake?
På engelsk er definitionen lige til. En cupcake er en kage med lækker topping – en muffin er en slags bolle.
På dansk er en muffin en portionskage – det er en cupcake også!
Ahrg jeg er forvirret.

I min verden er det toppingen der gør hele forskellen!
En muffin kan spises som den er og en cupcake er der topping på!

Disse lækre bananmuffins smager vildt godt som de er! Men med topping får de altså lige et ekstra pift! Derfor har jeg valgt at kalde dem for muffins frem for cupcakes.

Banan muffins

Antal: 12 stk

Ingredienser

Muffins

  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • 1 spsk smeltet, afkølet smør ca 10 g
  • 1 spsk Sukrin
  • 150 g mandler eller mandelmel
  • 25 g kokosmel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver

Kakao Topping

  • 85 g Philadelphia
  • 2 spsk Sukrin Melis
  • 2 tsk kakaopulver sukkerfri

Sådan gør du

Muffins

  • Mandlerne hældes i en skål og males til mel med en stavblender, i hakkemaskinen ell. lign.
  • Bland dit mandelmel sammen med kokosmel, Sukrin, vaniliepulver og bagepulver
  • Tag en ny skål og mos bananerne med en gaffel
  • Bland bananer, æg og smør sammen til en jævn masse
  • Tilsæt meletblandingen lidt ad gangen og rør godt
  • Fordel dejen i dine muffinsforme (ca. ¾)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º i ca. 17 minutter
  • Tag ud af ovnen og stil til nedkøling inden de pyntes og serveres

Kakao Topping

  • Hæld ingredienserne i en skål og rør det godt sammen
  • Put toppingen i en sprøjtepose og stil på køl i ca. 30 minutter
  • Når kagerne er afkølede pyntes kagerne

Noter

Hvis man ikke har en sprøjtepose kan man evt. bruge en frysepose hvor hjørnet klippes á eller blot smørre et tyndt lag ud over kagerne med en ske.
OBS: Disse bananmuffins behøver ikke topping! De er også vildt lækre, som de er!

Boller i Karry med kokosmælk

En af de nye opskrifter på bloggen er boller i karry!
Ikke ligefrem en nyopfindelse.
Den oprindelige opskrift er fra min yndlings kogebog: “God mad, let at lave” – men den indeholder selvfølgelig mel! Så jeg har improviseret en smule og valgt at lave den på kokosmælk!

Boller i kokos-karrysovs

Ingredienser

  • 1 portion kødboller
  • 15 g smør
  • 1 løg lille – ca. 70 g
  • 4 tsk karry gerne forskellige typer
  • 1 madæble
  • 5 dl væske gerne væden fra kødboller – ellers brug vand m. bouillon
  • 2,5 dl kokosmælk

Sådan gør du

  • Start med at koge kødbollerne
  • Smelt smørret i en gryde
  • Løget hakkes groft og svitses til de bliver blanke
  • Riv æblet på rivejernet og hæld i gryden sammen med karry
  • Rør godt rundt. Når massen er samlet til en klump, hældes kødbollevandet og kokosmælken i
  • Giv sovsen et opkogTilsæt kødbollerne og lad småsimre (jo længere tid, jo mere kommer kødbollerne til at smage af karry)

Noter

Serveringsforslag: Serveres med revet hvidkål/spidskål (rå), blomkålsris eller hvidkålsris.

Lækker Brownie m. chokolade (glutenfri og uden tilsat sukker)

Duften af kokos og chokolade breder sig i lejligheden.. Tænderne løber i vand.. Hvad er mon denne vidunderlige duft??

En super lækker, intens brownie uden mælk, hvedemel eller tilsat sukker.

Glutenfri Brownie

Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 1 æg
  • 2 æggehvider
  • 3/4 banan
  • 4 dadler uden sten
  • 50 g mørk chokolade (70%)
  • 2 spsk kokosolie
  • 3 spsk kokosmel
  • 3 måleskeer pulveriserede psyllium-skaller (HUSK)
  • 2 spsk mørk kakaopulver

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° (almindelig)
  • Sæt et vandbad over og smelt kokosolie og chokoladen heri.
  • Imens du venter, piskes æggene luftige (ca 1 minut)
  • Hæld forsigtigt den smeltede chokolade og kokosolie i æggemassen mens du rører forsigtet rundt.
  • Banan og dadler blendes og røres i blandingen, til dejen er flydende.
  • Tilsæt kokosmel, psyllium- og kakaopulver og tilsæt
  • Tilsæt de moste bananer og dadler, rør rundt til det bliver flydendeTilsæt kokos, psyllium og kakao massen og rør det hele sammen
  • Hæld over i en lille form (dækket med bagepapir)
  • Bages midt i ovnen, i ca. 35 minutter

Noter

Tip: Servér med is fra isis og friske bær