Glutenfrie, sprøde, mandelvafler

Det er med stor sorg i hjertet at jeg ved testen af denne vaffelopskrift måtte sige farvel til mit vaffeljern!
Det er stået á – afgået ved døden!
Jeg havde egentligt planer om at ønske mig et nyt vaffeljern til min fødselsdag. Men jeg ved ærligtalt ikke om jeg kan vente helt til november med at lave vafler igen? Men jeg drømmer altså om det store, flotte Tefal Vaffeljern, så nu må vi se hvad det ender med…?! Det kan også være at jeg køber et billigt et – bare til overgangsfasen! Eller bare betaler for det flotte vaffeljern selv!

Nu har jeg i flere dage haft mega meget lyst til vafler, men hvad gør man når man hverken har ingredienserne hjemme til disse søde hjertevafler eller spinatvaflerne? Man bikser selvfølgelig noget helt nyt sammen!
Det blev til disse skønne, søde (og ikke mindst sprøde) mandelvafler!

Det lykkedes mig heldigvis at smage en enkelt vaffel inden tragedien fandt sted og det er en sindsygt lækker opskrift jeg har fundet frem til! Og som bonus kan jeg fortælle at disse vafler bliver vildt crunchy og sprøde!! MUMS siger jeg jer…


vaflerMandelvafler
(4 stk.)

100 g. hytteost
1 æg
15 g. mandelmel
1 tsk. mandelaroma
1 tsk. FiberHusk
1 tsk. natron
1 spsk. sukrin melis

  • Hytteosten og ægget hældes i en skål og piskes godt sammen! Mit bedste køkkenredskab til dette er min stavblender!
  • Tilsæt de øvrige ingredienser, mandelmel, mandelaroma, fiberhusk, natron og sukrin melis
  • Når dejen er helt jævn stilles den til hvile, mens vaffeljernet varmer op
  • Når vaffeljernet er varmt, lægges 1 spsk. dej i midten af jernet (mit vaffeljern har brug for fedtstof, så den fik en klat smør først)
  • Låget lukkes og åbnes først igen, når du er sikker på at vaflen er færdig – er man nysgerrig og kigger for tidligt, risikerer man at dejen sætter sig fast og går i stykker
  • Gentag processen indtil der ikke er mere dej!

Spis vaflerne som de er, eller put en lille klat sukkerfri nutella og peanutbutter på den ene side og bøj vaflen på midten! En peanutbutter-nutella sandwich!! Nøøøøj det er godt!

Glutenfri Pølsehorn af stombolidej

Føler du dig, ligesom jeg, udfordret, når der står udflugt på kalenderen?
Tøv ikke længere! Løsningen er lige her…

Pølsehorn!
Men ikke pølsehorn, der klistrer til fingrene når de skal bages! Ikke pølsehorn der tager en evighed at tilberede, og ikke pølsehorn, der smager af mandel, kokos eller grøntsager!
Derimod er det pølsehorn, der tager under 30 minutter at lave! Dejen er nem at arbejde med OG de smager himmelsk!

Jeg må indrømme at jeg var skeptisk til at begynde med! Jeg mener.. Strombolidejen som pølsehornsdej! Men prøves, det skulle det! Og det kommer jeg aldrig til at fortryde! For sikke et hit! Mums!

Glutenfri pølsehorn

Antal: 8 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Rul strombolidejen ud i en cirkel
  • Smør en smule ketchup ud over dejen
  • Skær den ud i 8 lige store dele
  • Del pølserne i halve og placer dem yderst i trekanterne
  • Rul pølserne ind i dejen og stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i cirka 10 minutter

Noter

Pølsehorn 
(8 stk.)
1 portion strombolidej
4 pølser
Lidt sukkerfri ketchup
  • Rul strombolidejen ud i en cirkel
  • Skær den ud i 8 lige store dele
  • Smør en smule ketchup ud over dejen
  • Del pølserne i halve og placer dem yderst i trekanterne
  • Rul pølserne ind i dejen og stil dem på en bageplade
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º i cirka 10 minutter

Blomkålspizza

Dagens ret bød på pizza i en utraditionel version.
Den sprøde pizzabund var byttet ud med en grøntsags variant og jeg indrømmer gerne at jeg var skeptisk. Men når man gerne vil spise kornfrit, må man tænke i alternative baner.

Blomkålspizzaen deles flittigt i LCHF grupper på sociale medier, så jeg har forsøgt med en udgave, jeg selv er godt tilfreds med og som jeg nu deler med jer.

Tip: Se billeder af processen nederst på siden.
God fornøjelse.

Pizzabund af blomkål

Ingredienser

  • 1 blomkålshovede ca 550 g
  • 2 æg ca 110 g
  • 150 g revet cheddar mozzarella fungerer også
  • 2 spsk HUSK loppefrøskaller
  • salt, peber, oregano

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° (varmluft)
  • Blomkålen blendes i foodprocessor (eller rives på rivejernet – de mindste riller)
  • Put alle ingredienserne i en skål og rør sammen med en ske
  • Lad massen hvile i 5-10 minutter
  • Put bagepapir på to bageplader og fordel blomkålsmassen herpå med en ske
  • Bunden forbages i 30 minutter, til den bliver gylden.
  • Tag bunden ud, fordel tomatsauce, fyld og ost
  • Bages i ovnen ved 225° i 10-15 minutter

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 105 kcal
Fedt: 5,6 g
Kulhydrat: 4 
Protein: 8,2
 
Ideer til fyld:
★Oksekød, pølser, løg, peberfrugt og majs
★Skinke, peperoni, løg, champignon og tomat
★Oksekød, peperoni, løg og peberfrugt