Vafler m. sød kartoffel og kakao

Well hello 2021…. Så blev det tid til årets første opskrift og indlæg. Jeg har været hjemme (på “corona/nedlukket”barsel) med pigerne i en måned, så selvom vi har været en del i køkkenet og opskrifter er lavet, er der på ingen måde taget billeder af maden… (Der skal helst serveres hurtigt)

Denne gang var der dog rester tilbage, trods “spis-mens-vi-venter” vafler, eftermiddagssnacks, dessert og madpakke. Så da yngste barnet sov, øjnede jeg en mulighed for at støve linsen af og skyde et par billeder.
Manden kiggede også meget undrende på mig, da han fandt sirup og kokos på spisebordet sidst på dagen! – Oprydning var ikke på dagens prioriterede liste af opgaver!

Jeg fik det mest geniale vaffeljern i julegave. Man kan indstille temperaturen, alt efter hvad man laver i den, men det bedste er, at man kan lave to vafler ad gangen – så er det ingen sag at følge med, selvom familien testsmager ihærdigt. Vi har ellers ikke fået vafler i flere år, siden jeg solgte mit snack Collection jern, men vi har taget revanche og i 2021 er der blevet lavet mange flere vafler end pandekager.

Denne version blev lavet som indslag til børnehavebarnets madpakke! Svampede, lækre og mættende! – Det er vel fredag!

Sweet potato waffles

Ret: Snack

Ingredienser

  • 175 g sød kartoffel
  • 10 ml citronsaft (kan undlades)
  • 4 æg (ca. 207 g)
  • 8 g smeltet smør
  • 85 g cheasy yoghurt m. vanilje
  • 100 ml minimælk
  • 25 g havregryn
  • 110 g hvedemel
  • 25 g kakaopulver
  • 12 g sukker

Sådan gør du

  • Den søde kartoffel skrælles og rives på den grove side af rivejernet.
  • Put det revne søde kartoffel i en skål sammen med de øvrige ingredienser – rør sammen med en ske
  • Lad dejen hvile i ca 20 minutter
  • Rør dejen godt rundt og fordel i vaffeljernet
    Mit vaffeljern kan indstilles på temperatur og får ca. på 4,5, men prøv dig frem.

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 156 kcal
Fedt: 4,7 g
Kulhydrat: 18,1 g 
Protein: 7,7 g
Tip: Da der er smør i dejen burde det ikke være nødvendigt at putte smør på pladerne, når vaflerne steges. Men du kender dit vaffeljern bedst, så måske skal der mere fedtstof til?
Serveringstips:
Nyd dem som de er eller prøv med lidt sirup, blåbær og kokosmel

Vafler med sød kartoffel og kakao – det minder mest af alt om kage. Søde og dejligt svampede. En rigtig fredags-treat! God weekend og velbekomme!

Banana split m. skyr og friske bær

Banan, skyr, bær og en lille smule kokos – det lyder som en god start på dagen ik?
Normalt ville jeg nok skære frugten i skiver og stykker, hælde yoghurt eller skyr over og spise den med ske. Men hvorfor ikke lege lidt med udtrykket og vupti – så er der dessert til morgenmad. ELLER en skøn snack til at stille den lille sult.

I stedet for at skære bananen ud i skiver valgte jeg nemlig at flække den på tværs, putte skyren i midten og toppe med friske bær og kokosmel. En vaske ægte (falsk) banana split!

Både min datter og jeg havde svært ved at holde skeerne for os selv, men det lykkedes at beherske selvkontrollen, så vi kunne tage billeder inden vi gik om bord.

Uhhhmm det var lækkert – og man kan jo toppe med alverdens bær. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi spiser dessert til morgenmad – eller vover at drysse lidt hakket chokolade over og spise en skøn dessert, hvis den søde tand skulle brokke sig en aften!

Hvad vil du toppe din banana split med?


Banana split m. skyr

Ca. 150 kcal

Du skal bruge:

  • 1 stk banan (ca. 100 g)
  • 2 spsk skyr m. vaniljesmag (ca. 70 g.)

    Topping
  • 20 g. friske hindbær
  • 10 g. friske blåbær
  • ½ tsk kokosmel (0-1 g)

Det skal du gøre:

  • Skær bananen over på tværs og læg den på en lille tallerken eller i en skål
  • Fordel skyren imellem de to langstykker
  • Top med friske bær
  • Drys en lille smule kokosmel på toppen

Tip: Prøv med 10 g. hakket chokolade på toppen også.

Kartoffel Pie m. kylling

Retter med hakket kød kan godt være lidt af en udfrodring – mest fordi det er lidt svært at tænke ud af boksen.
Hakket svin – frikadeller.
Hakket oksekød – lasagne, hakkebøffer, madpandekager, chili con carne (okay hakket oksekød er måske ikke så svær) !
Hakket kylling – ???? Basically frikadeller…

Og kyllingefrikadeller er tilsyneladende ikke velkomne i vores hjem. Personligt er jeg helt vild med det, men resten af familien er knap så begejstret. Hvad gør man så?

Jeg søgte nettet tyndt, men synes ikke rigtig jeg kunne finde noget der så interessant ud den dag. Så jeg kiggede på gamle opskrifter – åbnede køleskabet igen og igen, og endte tilsidst med at få bikset noget vanvitigt lækkert sammen, der blev spist af hele familien. Muuums!

Bonus: Retten smager eminent opvarmet, dagen efter – til frokost eller aftensmad-dag-to!


Kartoffel Pie m. kylling

4 portioner á 350 kcal – i alt 1400 kcal

Denne opskrift består af tre dele – mosen, kødet og den samlede ret

Du skal bruge:

  • 450 g. kyllingefars
  • 1 dl kylling-bouillon
  • 65 g. porre
  • 96 g. løg
  • 166 g. sød kartoffel
  • 500 g. kartoffel
  • 3 små gulerødder (90 g.)
  • 1 tsk. smør (5 g)
  • 50 g. revet ost (13%)
  • 33 g. hytteost
  • 2 æg
  • 39 g. filet bacon
  • Smag til med salt og peber

Det skal du gøre:

  • Farsen puttes i en lille gryde med en lille smule vand og brunes godt.
  • Porren skæres i “kvarte” skiver og løget snittes i tern
  • Put grøntsager og bouillon i gryden
  • Lad væsken trække lidt ind og smag til med salt og peber
  • Sød kartoffel, kartofler og gulerødder skrælles, skæres i små tern og puttes i en gryde med vand
  • Kog til grøntsagerne er møre
  • Hæld vandet fra og put grøntsagerne i gryden igen
  • Tilsæt hytteost, revet ost, smør samt salt og peber
  • Mos med en gaffel
  • Når grøntsagerne er jævnt most, tilsæt to æg og rør godt
  • Kødet lægges nederst i et ildfast fad
  • Fordel mosen oven på
  • Drys “filet bacon” på toppen
  • Bag i en forvarmet ovn ved 200° (varmluft) i cirka 25 minutter

Serveres med en lækker, grøn salat. Tallerkenen herunder indeholder 388 kcal.

Glutenfrie, kaloriefattige peanutpandekager

peanutpancakes-01




For hvad der synes som en evighed siden, købte jeg en pose peanutmel og havde selvfølgelig de bedste intentioner om at få det brugt. Ideerne var da også mange, men så stoppede vi ligesom også der.
Det er ved at være et halvt år siden, og hver gang jeg har åbnet mit køkkenskab siden, har det “stirret” mig lige i hovedet og min dårlige samvittighed har pustet lige bag mig. Så plejer jeg at lukke skabe igen, og glemme alt om den fine pose mel – altså lige indtil næste gang!

Men nu er det slut med undskyldningerne, for så ville skæbnen nemlig, at jeg kom forbi et pandekagehus, hvor de solgte – gæt engang – pandekager! Det var så fristende og lokkende, at der ikke var andet for, end at smutte hjem i køkkenet og lave pandekager.

Planen var egentligt at lave disse skønne (kaloriefattige) mandelpandekager, der er min absolut foretrukne pandekage opskrift lige pt., men endnu engang var skæbnen på spil, og det viste sig at jeg var løbet tør for affedtet mandelmel. Og så fik jeg en idé!
Der skulle da bare peanutmel i! og 3-2-1 – peanutpandekager!

Peanutmelet giver pandekagerne en skøn orange-brun farve, og smagen er bare helt fantastisk! Disse skønne peanutpandekager ryger helt til tops, hvad glutenfri pandekager angår! Yummy! De er søde, nøddeagtige og helt perfekte til dessert!

I pandekagerne skulle der selvfølgelig is og peanutbutter, toppet med peanutbutter, jordbærmarmelade og peanuts. Dertil nyder vi selvfølgelig et stort glas iskoldt mælk! Mums siger jeg jer!!

Solen skinner, det er weekend, og ja – behøver man i virkeligheden en undskyldning for at spise pandekager? I think not!


peanutpancakes-02Peanutpandekager m. kardemomme
(5 stk.)

1 dl. affedtet peanutmel (50 g.)
4 æggehvider
1 dl. skummetmælk
1½ spsk. sukrin gold
1 knsp. salt
evt. lidt fedtstof til panden – jeg bruger lidt smør (ca 2 g. til den første pandekage)

  • Æggehviderne slås ud i en skål
  • Tilsæt mælken, sukrin, kardemomme og salt
  • Pisk godt
  • Tilsæt melet lidt ad gangen, mens der piskes godt
  • Lad dejen hvile mens panden varmer
  • Smelt fedtstoffet på panden
  • Når panden er varm fordeles ca ½ dl. pandekage dej på panden
  • Lad den stege ved svag-medium varme
  • Når kanterne løfter sig, kan pandekagen vendes (husk: tålmodighed er en dyd)
  • Gentag til der ikke er mere dej tilbage
    Pssst… Jeg dryser altid en smule sukrin mellem pandekagerne – så behøver man ikke at drysse det på bagefter nemlig!!

Tip: Hold pandekagerne varme i ovnen ved 75º (varmluft)
Tip: Nyd dine pandekager med peanuts, jordbær’syltetøj’ m. chiafrø og/eller sukkerfri vanilje- eller jordbæris!

OBS: Da der ikke bruges fedtstof er pandekagerne en smule tørre, men med fyld i, gør det ingenting! 🙂

 

Hele portionen indeholder ca. 380 kcal!
Det betyder at en enkelt pandekage indeholder 76 kcal!! – så er der jo massere af plads til jordbær og is også! Uhmmm…

peanutpancakes-03

Bønnegryde i fad

Vinter, kulde og sne.
Alle dele kalder på lækker simremad, der mere eller mindre kan passe sig selv. Og hvis der ikke er simremad på menuen, så er der altid ovnretter.

Men hvad nu hvis man kombinerer simremad med ovnretter? Så må man da få den ultimative vinter/efterårsspise. Og det er netop hvad denne ret er. Og det bedste er, at der er rigeligt til at komme i madpakken de næste par dage også – ihvertfald når man kun er to til at spise den!

Og så er retten ovenikøbet helt sund og lav på kulhydrater. Så er du til aftensmad uden pasta, ris, kartofler og brød – så prøv denne dejlige kombination!


BoennegrydeBønnegryde i fad
(3-5 personer)

400 g. oksekød
1 løg
3 fed hvidløg
1 ds. kidney bønner
1 ds. baked beans
1 lille ds. tomatpuré
evt. ½ dl. vand
½ tsk. chiliflager – 1 tsk. paprika
¼ tsk. chilisauce (jeg bruger stærk srisacha chili sauce)

600 g. hvidkål
2 æg
3 store tomater
100 g. revet ost

  • Oksekødet hældes i en gryde og svitses til det er brunt
  • Løget hakkes i fine tern og puttes i gryden sammen med hvidløget, der presses igennem en hvidløgspresser
  • Lad stege et par minutter
  • Tilsæt bønnerne, tomatpuré’en, vandet, krydderierne og evt. chilien
  • Lad småsimre i 10-15 minutter

Beans

  • Hvidkålen hakkes fint og lægges i et ildfast fad
  • Slå to æg ud i kålen og bland godt – tilsæt lidt salt og peber
  • Oksekødet fordeles ovenpå hvidkålen
  • Tomaterne skæres i skiver og lægges ovenpå igen
  • Drys osten ovenpå
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i 30-35 minutter

 

Serveringstip:
Spis retten som den er eller servér den med et par lækre madvafler – prøv f.eks. disse skønne kikærtevafler m. hvidløg.

Beans and waffles

Porresuppe på under 30 minutter

Jeg har vitterligt spist meget suppe i denne uge.
I sidste uge fyldte jeg nemlig fryseren op med supper, så der var til lidt nem mad til de travle dage – og til en lækker madpakke! Og især madpakke portionerne har vagt glæde i denne uge! Og der er faktisk kun en enkelt, lille portion porresuppe tilbage!

Bare rolig – mest til mig selv – jeg har lige fyldt grøntsagssuppen op med porrer, så mon ikke der skal produceres en ny portion en af de kommende dage?

Sagen er nemlig den, at suppe er helt perfekt til at få bugt med de kedelige grøntsager i grøntsagsskuffen. Ikke fordi man ikke kan bruge friske grøntsager – men gamle grøntsager er bare en god anledning!

Hvad der er endnu bedre ved denne suppe, er at den er super nem at lave! Faktisk kan aftensmaden være klar på under en halv time! Så har man lidt travlt, så er dette altså også en perfekt undskyldning for at sætte suppe over! Det er lige før at det er hurtigere at lave suppen fra bunden, end at tø den op direkte fra frost. Tæt på – om ikke andet.

Fik jeg foresten nævnt at denne suppe er ganske kaloriefattig? Og dermed kan spises med meget god samvittighed?

Behøver vi andre undskyldninger?


PorresuppePorresuppe

5 g. smør
3 stk porrer (ca. 400 g.)
2 store fed hvidløg (ca. 10 g.)
1 l. vand
1 stk. grøntsagsbouillon
½ tsk. srisacha stærk chili sauce (kan undlades)
250 ml. madlavningsfløde (4%)
Smag evt. til med salt og peber

  • Smøret smeltes i bunden af en stor gryde
  • Porrerne skæres i tynde ringe og hvidløget hakkes helt fint
  • Når smøret er smeltet tilsættes porrer og hvidløg, der brunes heri
  • Tilsæt vandet og bring suppen i kog
  • Tilsæt nu bouillonen og rør rundt til denne er opløst
  • Tilsæt nu chili og madlavningsfløde
  • Bring atter suppen i kog
  • Smag evt. til med salt og peber

Hele portionen vejer 1300 g. og indeholder ialt 464 kcal.
Dette giver ca. 36 kcal pr. 100 g.
En skålfuld indeholder ca. 300 g. porresuppe

Porresuppe

Hummus

Jeg synes min appetit har været på et minimum de sidste par dage. Men så pludselig ramte den mig som et lyn fra en skyfri himmel – sulten altså! Men i og med at jeg stadig er forkølet, så er smagsløgene altså ikke som de plejer. Og det gav nogle problemer!

Jeg åbnede skabene hundredevis af gange. Køleskabet med. Der var ikke meget inspiration at hente.
Jeg søgte internettet tyndt, men hvad skal man lige skrive i søgefeltet???

Der stod en bøtte græsk yoghurt i køleskabet og så googlede jeg dette i håb om at noget lækkert ville dukke op, og her faldt jeg over en opskrift på hummus. Og jeg havde tilfældigvis en dåse kikærter i et af skabene! Der var bare et problem. Hummus kræver tahin! Og det ejer jeg altså ikke! Men så vidt jeg kunne læse mig frem til, så består tahin af kværnede sesamfrø – og det har jeg da altid!

Næste problematik var så omkring olien. For jeg er ikke meget for at der skulle olie i. Men der fandtes også opskrifter på nettet uden olie, så måske kunne det godt lade sig gøre alligevel?

1-2-3 og i køkkenet med mig.

Det var heldigvis en forholdsvis simpel process! Hvilket er yderst lækkert, når overskuddet tilmed er på et minimum! Jeg synes den blev ret god – Selvom konsistensen lige var noget jeg skulle vænne mig til – ikke på den dårlige måde, jeg er bare vant til lidt mere cremede dippe til mine grøntsagsstænger!

Så her får I opskriften på en hummus uden tahin og olie! Og jeg må sige – der er hummus nok til mange grøntsagsstænger!


HummusHummus

1 ds kikærter (230 g.)
2 spsk. sesamfrø (ca. 20 g.)
150 g. græsk yoghurt (0%)
2 spsk. citronsaft
2 fed hvidløg
evt ½ tsk. salt

  • Vandet hældes fra kikærterne og de skylles med koldt vand
  • Lad kikærterne dryppe a i en trådsi
  • Hæld kikærter og sesamfrø i en minihakker og blend godt
  • Tilsæt den græske yoghurt, citronsaften, de pressede hvidløg og evt salt
  • Rør godt sammen og servér straks efter eller gem i køleskabet, til senere

I alt 447 kcal – cirka 122 kcal pr. 100 g.

Hummus

Hummus

 

Forfriskende, kolde melonade-ispinde

Så er der atter sol på vejrudsigten. Det tager jeg som en fantastisk anledning til at lave og spise is!!

Denne gang blev det til en lækker, forfriskende lemonadeis med honningmelon.
En is, der ikke får blodsukkeret til at ryge i top, eller skal spises inde i skabet fordi man synder lidt! Næh nej – disse ispinde kan sagtens spises med god samvittighed! De indeholder nemlig kun 21 kcal pr. is! Så spis du bare tre eller fire – hvis du kan!!

Konsistensen minder mig lidt om en Kæmpe Læsken (Der jo er min yndlingsis)
Så det er helt sikkert en fremgangsmåde, der skal arbejdes mere med!! TÆNK hvis man fik produceret en vaskeægte, sukkerfri Kæmpe Læske!! SÅ ville jeg nok hoppe op og ned af glæde!

Men tilbage til melonisen.
Isen er en lemonade is, og derfor har jeg lavet en krydsning af ordene melon og lemonade og opkaldt isen melonade-ispind.
Isen har delt sig, men det gør faktisk ikke noget. En tofarvet is vækker stor glæde hos både store og små! Og smagen – den fejler absolut intet! Denne is er simpelthen guffe-licious!


IcepopsMelonade-ispinde
(7 store ispinde)

250 g. honningmelon
2 tsk. citronsaft
½ dl. kokosmælk*
1 spsk. fiber sirup gold
45 g. pasteuriseret æggehvide (svarende til 1 æggehvide fra et stort æg)

*Jeg bruger light for færre kcal, men for smag og konsistens kan man sagtens bruge alm. kokosmælk

  • Skyl melonen og skær den over på midten
  • Brug en ske til at skrabe kernerne ud
  • Skær melonen ud i tynde skiver/ringe og del dem i fire
  • Skær skrællen af og hak melonen i bittesmå stykker
  • Hæld melonen i en skål og brug stavblenderen til at blende melonen til saft
  • Tilsæt citronsaft, kokosmælk og fibersirup gold
  • Rør til massen er jævn
  • Æggehviden hældes i en ren skål og piskes helt stiv
  • Vend forsigtigt æggehviderne i melonmassen med en dejskraber
  • Når massen er helt jævn fordeles denne i isformene
  • Lad isen nedfryse i min. 4 timer – men gerne natten over

Ialt 147 kcal/21 kcal pr. is
Udregningen er lavet efter brug af light kokosmælk

Icepops

 

Icepops