Babylicious ispinde med frugt og yoghurt




Varme dage og en varm baby/tumling – ja barn eller voksen kalder jo på is!
Solen har virkelig været på de seneste dage, og jeg har ihvertfald en meget varm tumling – der tilmed har fået sine første tænder. Derfor er det oplagt med kolde forfriskninger.

Alle is på min blog er jo uden tilsat sukker. Så det er bare at gå ombord i oversigten her, og dermed præsentere de små bulderbasser for forskellige smage, (se oversigten herMEN! Det er også en oplagt mulighed for at lave nye lækre opskrifter!!!

Disse is er for babyer – eller er de efterhånden tumlinger? – Min er!, men for babyer over 9 måneder, da jeg bruger græsk yoghurt i opskriften, hvilket ikke anbefales at give børn under 9 mdr – hvis man da følger sundhedsstyrrelsens anbefalinger (2018) E elsker isene, og det er så hyggeligt at sidde med hende på gulvet, mens hun forsigtigt bider stykker af og nyder den kolde fornemmelse i munden.

Laver du også is til dit barn?


Ispinde m. pære, banan, blåbær og græsk yoghurt
(ca. 8 stk)

2 pærer
1 banan
50 g. blåbær
store spsk græsk yoghurt

  • Pærerne skrælles og skæres i små tern
  • Put ternene i en gryde med 1 dl vand
  • Bring i kog
  • Når vandet er fordampet tages pærerne af og puttes i en skål
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og blend med stavblenderen
  • Fordel i forme og lad nedfrysningen begynde – gerne natten over

Sukkerfri jordbær milkshake

Milkshake02




 

Milkshakes – det er sådan noget de drikker i amerikanske film.
Jeg kommer især til at tænke på musical’en “Grease” fra 1978, hvor Sandy og Danny er på date, og bestiller en kæmpe burgermenu og skyller den ned med chokolademilkshake. Eller hvor Rizzo kaster en jordbærmilkshake i hovedet af Kenickie. Ak ja!

Men nej – milkshakes er bestemt ikke noget jeg har drukket meget af i mit liv, så hvorfor jeg pludselig fik lyst til at drikke én, ved jeg simpelthen ikke. Men det smager jo virkelig godt, og så tager det kun 2 minutter at lave – ja den er skam god nok! Det er da noget nær den hurtigste dessert jeg kan komme i tanke om.

Milkshakes er super nemme at lave, og består klassisk af blendet mælk og is. Simpelt, ik?
Jeg har i denne version brugt jordbær som smags- og farvegiver, men man kan jo proppe hvad som helst i sådan en herlighed.

Har man en god opskrift på vaniljeis, vil jeg helt sikkert anbefale at bruge den. Min ismaskine står godt gemt væk i et hjørneskab, og jeg tyr dermed til købeisen. Jeg foretrækker ISIS versionen, der er sukkerfri og lav på kalorier!


Milkshake01Jordbær milkshake
(1 stort glas)

150 g. jordbær*
1½ dl. mælk
50 g. vaniljeis
+ 1 spsk. vaniljeis til toppen

*både frosne og friske jordbær kan bruges

  • Jordbær, mælk og vaniljeis puttes i en skål
  • Brug stavblenderen til at blende milkshaken jævn (en almindelig blender kan også bruges)
  • Læg en kugle vaniljeis på toppen og pynt med friske jordbær

Forfriskende, kolde melonade-ispinde

Så er der atter sol på vejrudsigten. Det tager jeg som en fantastisk anledning til at lave og spise is!!

Denne gang blev det til en lækker, forfriskende lemonadeis med honningmelon.
En is, der ikke får blodsukkeret til at ryge i top, eller skal spises inde i skabet fordi man synder lidt! Næh nej – disse ispinde kan sagtens spises med god samvittighed! De indeholder nemlig kun 21 kcal pr. is! Så spis du bare tre eller fire – hvis du kan!!

Konsistensen minder mig lidt om en Kæmpe Læsken (Der jo er min yndlingsis)
Så det er helt sikkert en fremgangsmåde, der skal arbejdes mere med!! TÆNK hvis man fik produceret en vaskeægte, sukkerfri Kæmpe Læske!! SÅ ville jeg nok hoppe op og ned af glæde!

Men tilbage til melonisen.
Isen er en lemonade is, og derfor har jeg lavet en krydsning af ordene melon og lemonade og opkaldt isen melonade-ispind.
Isen har delt sig, men det gør faktisk ikke noget. En tofarvet is vækker stor glæde hos både store og små! Og smagen – den fejler absolut intet! Denne is er simpelthen guffe-licious!


IcepopsMelonade-ispinde
(7 store ispinde)

250 g. honningmelon
2 tsk. citronsaft
½ dl. kokosmælk*
1 spsk. fiber sirup gold
45 g. pasteuriseret æggehvide (svarende til 1 æggehvide fra et stort æg)

*Jeg bruger light for færre kcal, men for smag og konsistens kan man sagtens bruge alm. kokosmælk

  • Skyl melonen og skær den over på midten
  • Brug en ske til at skrabe kernerne ud
  • Skær melonen ud i tynde skiver/ringe og del dem i fire
  • Skær skrællen af og hak melonen i bittesmå stykker
  • Hæld melonen i en skål og brug stavblenderen til at blende melonen til saft
  • Tilsæt citronsaft, kokosmælk og fibersirup gold
  • Rør til massen er jævn
  • Æggehviden hældes i en ren skål og piskes helt stiv
  • Vend forsigtigt æggehviderne i melonmassen med en dejskraber
  • Når massen er helt jævn fordeles denne i isformene
  • Lad isen nedfryse i min. 4 timer – men gerne natten over

Ialt 147 kcal/21 kcal pr. is
Udregningen er lavet efter brug af light kokosmælk

Icepops

 

Icepops