Kød på pind!
Det ka vi li’…
Jeg nægter simpelthen at betale dyre domme for færdiglavede grillspyd. Især ikke, når man nemt kan lave dem selv. Og sådan foretrækker jeg dem faktisk også – hjemmelavet altså. Det er faktisk slet ikke så svært! Det eneste man skal bruge er kyllingekød, grillspyd, en lækker marinade, en skarp kniv og et skærebræt! Nemt, ik’?
Kyllingespydene er gode i madpakken, på udflugten, til grillaftenen eller noget helt fjerde. De kan spises kolde såvel som varme/lune.
Barbecuemarinerede kyllingespyd
(ca. 12 stk.)
450 g. kyllingebrystfilet
1 portion barbecuesauce
- Skær kyllingen ud i mindre tern og placér 4-5 stykker pr. grillspyd
- Placér spydene på en bageplade beklædt med bagepapir
- Kyllingspydene pensles med marinaden – på begge sider! (Obs – man behøver ikke være fedtet med marinaden!)
- Laves enten i ovnen (200º i 20-25 minutter) eller på grillen (10-15 minutter)
Serveres med en lækker salat eller med gnavegrønt ved siden af.
Prøv f.eks. spidskålssalaten m. mango eller sommersalaten.
Tip: Vælger man at lave spydene på grillen, er det en god idé at lægge spydene i vand natten over, så der ikke går ild i dem.