Babymad: Kødboller og frikadeller m. revet squash




Når baby bliver 6 mdr gammel skal han/hun så småt igang med at spise kød!
Og for en baby uden tænder kan det være lidt besværligt at gnaske sig igennem en steak, flæskesteg eller et kyllingelår. Farsmad er tilgengæld lidt nemmere at komme igennem – eller mose i grøntsagerne.

Jeg har lavet en kæmpe portion kødboller og frikadeller til fryseren, så vi altid har lidt kød, hvis vi andre skal have noget knap så børnevenligt!

Og nu hvor E er blevet 8 mdr, er jeg indimellem begyndt at servere en lille kødbolle/frikadelle til frokost også. Her skærer jeg dem i små stænger, så hun selv kan sidde med dem! Nogle dage er det et hit – andre dage spytter hun det ud igen.. Men sådan er det vel med babyer 😀


Babyvenlige kødboller og frikadeller
→Kan sagtens spises af hele familien

1 kg fars
stort revet løg
½ revet squash
1 æg
1 dl havregryn
½ dl mælk
½ dl vand
1 spsk olie
½ tsk paprika

  • Farsen puttes i en stor skål
  • Løg og squash rives og puttes i farsen sammen med de øvrige ingredienser
  • Rør farsen sammen og lad hvile i cirka 10 minutter

Du kan både lave frikadeller og kødboller af opskriften

Frikadeller:

  • Smelt noget smør på panden
    – vær opmærksom på at panden ikke bliver for varm: For blød stegeskorpe, steg da ved svag varme
  • Form farsen med en teske
  • Placér på panden og steg frikadellerne til de er færdige

Kødboller:

  • Hæld vand i en stor gryde
  • Form farsen med en teske og sænk kødbollerne i vandet
  • Når kødbollerne kommer til syne i vandoverfladen er de færdige

Kan med fordel puttes i en frysepose og kommes i fryseren. Så har man altid lidt kød ved hånden, hvis baby ikke kan spise dét, I andre får.

Oksekødsfrikadeller med et twist af enten soltørret tomat, basilikum eller feta





Julefrokost i januar – ja så bestemmer man jo selv om vi er sent eller tidligt ude! Men december er altid så travl med overbookede weekender og hverdage, så i vores familieiværksættergruppe (mødregruppe + mænd) blev det besluttet at vi skubbede eventet til januar! Og jeg glæder mig!

Menuen blev til tapas, hvor alle medbringer en (eller flere) retter til buffetten!

Vores bidrag blev en gammel klassiker (som jeg også havde med til babyshower hos min veninde – læs mere her), nemlig rugbrødschips og humus, samt oksekødboller, eller meatballs om man vil!

Rugbrødschips er selvfølgelig hverken low carb, eller glutenfri, men jeg har tidligere lavet en version ud af hørfrøbrødet, som blev lige så lækre, som dem af det almindelige rugbrød (se/gense opskriften her)
Min opskrift på humus, uden tahin men med græsk yoghurt kan du finde lige her!

Oksekødbollerne, de er helt nye, og opskriften på dem, finder du herunder.
– Udskift evt. basilikum, soltørrede tomater og feta med noget andet, og del dine erfaringer nederst i indlægget her.


Oksekødsfrikadeller m. soltørret tomat, basilikum eller feta
(ca. 36 stk.)

500 g. oksekød
1 mellemstort løg
1 æg
2 spsk vand
1 tsk. salt og peber

vælg mellem
70 soltørret tomat
2-3 g basilikum (en god håndfuld)
80 g salatost/feta

  • Tænd ovnen på 225° (varmluft)
  • Put farsen i en skål
  • Løget pilles og rives på den grove side af rivejernet
  • Løg, æg, vand og krydderier puttes ned til farsen
  • Rør farsen jævn med en grydeske
  • Tag din valgte ingrediens (soltørret tomat, basilikum eller feta) og hak i små, fine stykker
  • Bland din ingrediens i farsen og lad hvile 5-10 minutter
  • Læg bagepapir på ovnristen og form små kødboller af farsen med en teske – pas på du ikke trykker dem for faste, så bliver de meget kompakte
  • Fordel kødbollerne/frikadellerne på risten og bag i ovnen i 15-18 minutter

Serveres m. f.eks. tzatziki eller hummus.

Ovnfrikadeller m. hytteost

hytteostdunser02




Hvis man elsker frikadeller, men gerne vil spare på fedtet, så kan jeg anbefale at bage frikadellerne i ovnen.. Jo jo – den er god nok..! Det kan man sagtens, og det er altså ikke blasfemi at kalde en ovn-delle for en frikadelle.. (Bare så vi lige fik det på plads..!)

Jeg elsker at have frikadeller med i madpakken, men frikadeller skal helst steges i en ordentlig omgang smør, og alt det fedtstof vil jeg egentligt helst være fri for. Derfor er det super smart at bage dellerne i ovnen – det kræver heller ikke helt så meget arbejde fra min side, og derfor bliver det lidt en win win situation. Jeg plejer at hive en ordentlig portion i fryseren, så jeg nemt kan pakke 2-3 stykker i madpakken om aftenen.

Denne gang lavede jeg et forsøg, med hytteost i dunserne – hvorfor, ved jeg ikke helt, men det var et forsøg, og endda et vellykket et af slagsen….


hytteostdunser02Ovnfrikadeller m. Hytteost
(ca 28 stk.)

Du skal bruge

1 kg hakket kalv og svinefars
2 mellemstore rødløg
100 g. Hytteost
1 æg
1/2 dl. Mælk

Krydderier: 2 tsk. Salt og peber, 4 tsk. Allround

Det skal du gøre

  • Løgene pilles og rives på den fine side af rivejernet
  • Bland fars, løg, hytteost, æg, mælk og krydderier i en skål
  • Brug elpiskeren til at mixe farsen
  • Når den er jævn formes frikadellerne
    TIP: form frikadellerne med en is-ske for lige-store-og-perfekte-til-madpakken-størrelser
  • Placér dellerne på en bagerist, beklædt med bagepapir
  • Bag frikadellerne i en forvarmet ovn ved 180º i 25-30 minutter

Ideelle til frokost, aftensmad og/eller madpakken

hytteostdunser03

Kåldolmere

spidskaals-dolmer05




For et par uger siden lavede jeg denne skønne spidskålslasagne, hvor jeg havde byttet lasagnepladerne ud med spidskålblade. Det var en kæmpe succes, men “desværre” var der en masse dampede spidskålblade tilovers.

What to do?
Jo resten af bladene brugte jeg såmænd til at lave disse skønne kåldolmere med. Opskriften har derfor ligget klar til renskrivning længe, men hey – lækre opskrifter er da også værd at vente på.. Ik?

Kåldolmere er lidt en spøjs spise. Enten er man vild med det, eller også kan man ikke fordrage det! Jeg er ret vild med dem min mor laver, så derfor måtte jeg også ty til knoglen, og ringe efter tips og tricks, da jeg stod med fingrene i farsen og blev i tvivl om hvordan det nu liiiiiige var man skulle gøre.

Har du mere spidskål, du ikke helt ved hvordan du skal få brugt? Så ligger der en masse spændende opskrifter hvor der skal bruges spidskål lige her.


spidskaals-dolmer05Kåldolmere af spidskål

1 hel spidskål (ca. 500 g.)
vand
1 tsk. salt

500 g. svinekød
1 stort løg (revet)
1 æg
2 spsk HUSK
1 sjat mælk (kan undlades)
krydres godt med Salt, Peber, Allroundkrydderi, og LIDT hvidløgspulver

  • Find en stor gryde og fyld den halvt op med vand
  • Tilsæt 1 tsk. salt
  • Vandet bringes i kog
  • Fjern stokken fra spidskålen, samt det yderste lag blade
  • Skyl godt og put den ned i det kogende vand
  • Sluk for varmen og vent til bladene skiller sig ad
    – Tag bladende af, som de løsner sig

Imens røres farsen sammen (som almindelige frikadeller)

  • Hæld alle ingredienserne i en skål
  • Rør godt, med enten elpisker eller en grydeske
  • Når farsen er jævn, skal den hvile i 10 minutters tid
  • Form små frikadelle-kugler og placér en kugle i hvert kålblad
  • Pak farsen ind i bladet og bind evt. en sløjfe om, med bomuldssnor
  • I en stor gryde koges noget rent vand
  • Når vandet bobler sænkes kåldolmerne herned – når de flyder op til overfladen er de færdige
  • Tag kåldolmerne op af vandet og lad dem dryppe á i en si
  • Steg dem nu på panden i lidt fedtstof, og når de er gyldne på begge sider er de færdige.

Servering
Serveres med kogte kartofler, dampede blomkål eller en skøn råkostsalat til.

Tip:
Lav gerne en stor portion og gem de overskydende i fryseren – så er der til aftensmad en anden gang, hvor tiden er knap.

spidskaals-dolmer05

 

Ovnbagte frikadeller m. gulerod, ost, løg og græsk krydderi

Frikadeller igen. Ja jeg bliver altså aldrig træt af frikadeller.
Måske hænger det sammen med at det som regel er kæresten, der har frikadelle tjansen, da han suverænt laver de bedste almindelige frikadeller hjemme hos os.

Meeen.. Ind imellem “kommer jeg til” at lave frikadeller alligevel – og så sker det ofte at jeg laver dem lidt alternative. Måske er det derfor jeg bliver smidt ud af køkkenet, når der er fars i farvandet? Ej kæresten plejer faktisk at være vild nok med mine “alternative frikadeller” – men nogle gange, så skal det altså være som da man var barn. Punktum!

Det værste ved frikadeller er at hele køkkenet og ens tøj stinker langt væk når man har lavet dem. Fedtstoffet har det med at sprøjte til alle sider – ja og apropos så bruges der bare rigtig meget fedtstof på panden.
Men så er det jo dejligt med nogle ovnbagte frikadeller.

Det bedste ved alternative frikadeller, det er, at man kan putte hvad som helst i dem. Og man kan skjule en masse grøntsager. Meeen. Min mor lavede engang frikadeller med rødbedde i! Det var ikke et hit blandt os børn! Røde frikadeller – det var lige forkert nok! 🙂

Har du eksperimenteret med “alternative frikadeller??”
Så kom gerne med tips i kommentarfeltet. Jeg er sikker på at der er andre end mig, der ville få glæde af nye inputs!


FrikadellerFrikadeller m. gulerod, løg og ost

500 g. svinefars
2 æg
1 spsk husk
et lille rødløg
100 g. gulerod
50 g. revet ost
1 tsk salt, 1tsk peber, 2 tsk. græsk krydderi

  • Farsen hældes i en skål sammen med æg og husk
  • Løget pilles og rives
  • Gulerødderne skrælles og rives
  • Hæld løg, gulerødder, ost og krydderier i farsen og bland den godt sammen med elpiskeren
  • Når farsen er jævn formes frikadellerne med en ske. (Dyp skeen i vand og fugt hænderne, så farsen ikke klistrer, da farsen er lidt våd.)
  • Placér frikadellerne på en bageplade, dækket med bagepapir
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i ca. 25 minutter

Frikadeller

Frikadeller

Tundeller m. purløg

Kender I det, at ens øjne “falder” over et lækkert madbillede og man med det samme tænker “mums”? Sådan havde jeg det på en halvtrist lørdag formiddag, hvor jeg sad og læste på iForms hjemmeside. Pludselig dukker der et billede frem af nogle lækre frikadeller og mine øjne er solgt!
Jeg læser så billedteksten, hvor der står at der er tale om tundeller! TUNDELLER tænkte jeg! Nu har jeg også hørt det med!

Jeg ved faktisk ikke helt om jeg tænkte mums eller bvadr? Men jeg var ihvertfald nysgerrig og valgte derfor at søge mere information om dette, i min verden, nye fænomen! Og til min store overraskelse bugnede nettet jo med opskrifter på tundellerne! Så der var ikke andet for, end at kaste sig ud i projektet!! For tun! Det har jeg altid i skabene!

Det kom der derfor denne opskrift ud af, der er super simpel at lave – og så smager den (heldigvis!) også helt fantastisk! Det smager slet ik’ a’ fisk!


TundellerTundeller m. purløg
(ca. 6-8 stk.)

1 ds. tun i vand
1 lille løg (ca. 50 g.)
2 spsk. sesamfrø
15 g. purløg
1 æg
1 spsk. psyllium-loppefrøskaller (Husk)
½ tsk. Salt, ½tsk. peber og ½ tsk. hvidløgspulver

 

  • Tunen hældes i en si og drænes for vand
  • Løget rives på rivejernet og purløg hakkes fint med en kniv
  • Bland alle ingredienserne i en skål og rør godt, til farsen hænger godt sammen
  • Lad hvile i ca. 10 minutter
  • Panden varmes op ved middelvarme og fedtstoffet (smør ell. koldtpresset avocadoolie) smelter
  • Tundellerne formes og steges på panden, til de får en gylden overflade

Spis dem lune eller kolde. Ideelle til madpakken og f.eks. salat eller ovenpå en skive hørfrøbrød!

Sesam kyllingedeller (glutenfri)

Frikadeller er vel bare frikadeller… Vil nogen måske mene!
Men jeg ved bedre!

Frikadeller er nemlig ikke bare frikadeller.
Der er bedstemors frikadeller, mors eller fars frikadeller, svigerforældrenes frikadeller, kærestens frikadeller, købe dunser og så er der jo dem alle andre laver!
Derudover kan de laves af svin, kalv og flæsk, oksekød, kyllingekød eller en kombination af før nævnte! For ikke at glemme fiskefrikadeller, der kan laves af torsk, laks og hvad man ellers kan finde!

Så nej! En frikadelle er ikke bare en frikadelle!

Denne gang har jeg eksperimenteret med sesamfrø og friske krydderurter!
Super lækker kombination! Det er absolut ikke sidste gang der skal leges med sesamfrø som panering!

Glutenfri kyllingedeller m. sesam

Ingredienser

  • 400 g kyllingefars
  • 1 æg
  • 1 spsk psyllium-frøskaller HUSK
  • 6 bl frisk basilikum finthakket
  • Salt, peber
  • 1 lille løg ca. 30 g.
  • 30 g sesamfrø cirka
  • fedtstof til stegning

Sådan gør du

  • Fars, krydderier, basilikum, og æg røres godt sammen med elpiskeren
  • Tilsæt HUSK og rør farsen godt sammen
  • Lad dejen hvile i 15-20 minutter i køleskabet
  • Form frikadeller med en ske og vend dem i sesamfrø
  • Smelt fedtstoffet (jeg bruger smør) og steg frikadellerne ved svag/medium varme

Noter

Serveringsforslag:
Serveres med: 
Dampede blomkål
Ovnbagte gulerødder
Hvidkåls– eller blomkålsris
Blomkålsmos
Bønnesalat
Bønnefritter

Frikadeller (glutenfri)

Min kæreste laver nogle fantastiske frikadeller!! Faktisk er han ret god til at lave alt, der har med fars at gøre! -selvom vi bruger den præcis samme opskrift, så bliver mine aldrig lige så gode!
Derfor er farsmad altså blevet hans ansvarsområde!

Dog lykkes det mig ind imellem at få lavet noget lækkert – som f.eks. disse frikadeller.

Glutenfri frikadeller

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød
  • 1 løg ca. 130 g
  • 1 æg
  • 2 spsk pulveriserede psyllium-frøskaller (HUSK)
  • 1 spsk vand
  • 2 tsk salt og peber
  • 1 knsp hvidløgspulver
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Alle ingredienser puttes i en skål og røres sammen med enten elpisker eller grydeske
  • Når farsen er jævn, skal den hvile i 10 minutters tid
  • Smelt smøret på panden, form frikadellerne med en ske og placér dem i det smeltede fedtstof.

Noter

Tip: Steg frikadellerne ved forholdsvis høj varme (så får de en dejlig sprød skorpe)
Tip: Tilsæt 1 revet gulerod i farsen – smager skønt og giver lidt ekstra grønt!
ServeringsforslagServer med snack grønt og dip, stegt hvidkål og bacon, flødestuvet hvidkål, blomkålsmos eller ovnbagte gulerødder