LCHF Semlor – Svenske fastelavnsboller

Så er det den tid på året igen.
I ved – den tid, hvor bagere, supermarkeder, tankstationer, kiosker – you name it – lokker med alverdens farverige, lækre fastelavnsboller. Og jeg elsker fastelavnsboller!

Mine fortrukne er de gammeldags – de lukkede boller med syltetøj i. Fyldt med sukker! Men de smager nu skønt. Det kan være det bliver mit næste fastelavns projekt.

Sidste år lavede jeg faktisk to vildt lækre udgaver af fastelavnsboller i bedste low carb stil. En version med vanilje creme og én med remonce.

Denne gang har jeg skævet lidt til den svenske side og kastet mig ud i en svensk fastelavnsbolle: Semlor, som de hedder.

Semlor er egentligt en udhulet hvedebolle, der er fyldt med mandel creme. Af gode grunde er her ikke tale om en hvedebolle, men en lækker, glutenfri variant  i bedste LCHF stil.
Opskriften er sat sammen af flere forskellige svenske LCHF udgaver, for ikke at ramme helt ved siden af – og nøj hvor blev bollerne gode. Super skøn bolle og dejlig, luftig creme.

Semlor

Ingredienser

Bollerne

  • 4 æg
  • 30 g smør smeltet
  • 1 dl piskefløde
  • 50 g affedtet mandelmel
  • 3 spsk fiberhusk
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 spsk sukrin

Mandelcreme

  • 70 g mandelmel finthakkede mandler kan også bruges
  • 2 spsk sukrin melis
  • 1 æggehvide
  • 2 dl piskefløde

Sådan gør du

Bollerne

  • Æggen slås ud i en skål og piskes luftige med elpiskeren.
  • Tilsæt det smeltede smør og fløden
  • Mandelmel, fiberhusk, kardemomme, bagepulver og sukrin blandes sammen
  • Bland de våde og tørre ingredienser sammen
  • Lad blandingen hvile i 10 minutter
  • Del dejen i fire klumper og rul til fire kugler (Form bollerne med våde hænder – så klistrer dejen ikke)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 175º (almindelig) i 35-40 minutter
    Tip: Tag ikke bollerne ud for tidligt, da de da falder sammen.
  • Lad bollerne nedkøle helt

Mandelcreme

  • Mandelmel, sukrin melis og æggehviden røres godt sammen
  • Fløden piskes stiv i en anden skål
  • Vend forsigtigt flødeskummet i marcipanmassen
  • Massen hældes i en sprøjtepose
  • Skær toppen af bollerne og udhul bollen med en teske
  • Fyld bollerne op med mandelcremen
  • Placér toppen af bollen ovenpå skummet
  • Drys lidt sukrin melis på toppen og servér straks

Æblekage (glutenfri, uden tilsat sukkrer

Når jeg er ude at lufte hunden går vi ofte forbi en have. I denne have hænger der et skilt, hvorpå der står: “Har du lyst til æbler så bare tag alle dem du vil

Og jeg havde lyst til æbler…

Så jeg fyldte lommerne og giv hjem med favnen fuld! Der var ikke mange tilbage som jeg kunne nå, men heldigvis er kæresten ganske høj, så han blev også luftet!

Så kom det store spørgsmål bare. Hvad skulle jeg dog bruge æblerne til?

Det blev til mange lækre sager, og en enkelt ny opskrift fandt også vej! Nemlig en bagt æblekage. Og hvilken bedre måde er der at fejre efteråret på, end med kage? Jeg kan ikke komme på noget ihvertfald.

Æblekagen smager helt fantastisk – både kold og lun!
Ved lun servering kan man med fordel nuppe en kugle vaniljeis og ligge på toppen, så den smelter. Og nydes kagen kold, så spis den lige som den er. Jeg er helt pjattet med denne opskrift, og håber I andre også vil få glæde af den!

Nu vi jeg holde velfortjent efterårsferie, med fødderne oppe og et stykke kage i hånden!

Æblekage

Uden gluten eller tilsat sukker

Ingredienser

  • 2 store æbler ca. 250 g
  • 3 æg ca. 210 g
  • 2 spsk Sukrin
  • 10 g smør smeltet
  • 2 spsk fiberhusk
  • 20 g Pofiber
  • 20 g mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk "kanel sukker" blandet sammen af sukrin gold og kanel (2:1)

Sådan gør du

  • Æblerne skrælles og skæres i skiver (ca. 5 mm tykke)
  • I en skål slås æggene ud og piskes godt sammen med sukrin
  • Tilsæt det smeltede smør og rør igen
  • Melet hældes i sammen med bagepulver
  • Tag et par skiver æble og riv på den fine side af rivejernet (ca. 20 g) Dette blandes i dejen
  • Fordel dejen i en springform (20 cm i diameter)
  • Pynt med æbler på toppen og drys evt. med lidt sukrin gold og kanel (2:1)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º (varmluft) i ca. 35 minutter

Noter

Serveringsforslag:
Kagen kan nydes lun eller kold fra køleskabet. Serveres evt. med en lille klat vaniljeis
Tip: Bør opbevares i køleskabet – er også god flere dage efter den blev bagt!

Glutenfri muffinpandekager med blåbær

Så er der en helt ny madfidus klar på bloggen!

Er morgenerne lidt for hektiske, selv i weekenden?
Hvorfor ikke lave noget skønt til morgenbordet, der mere eller mindre passer sig selv?
Eller hvis ovnen alligevel er tændt, hvorfor så ikke udnytte varmen og bage pandekager i ovnen?

Det har taget mig mange forsøg, men nu lykkedes det endelig med en opskrift, der sad lige i skabet!
Jeg lavede flere udgaver af denne opskrift, men den bedste var altså den, hvor der var bær i!!!
Uden bær, var smagen meget tam… Måske lidt kardemomme vil redde dagen næste gang?

Men disse pandekager – med blåbær – de er dælme skønne!

Og så kan man jo bage rigeligt, så der kan blive til en enkelt på en hverdagsmorgen også!

Glutenfri muffinpandekager med blåbær

Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 2 stk modne bananer
  • 4 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk FiberHusk
  • 1-2 hf blåbær jeg bruger fra frost

Sådan gør du

  • Bananerne moses med en gaffel
  • Slå æggene ud i skålen med bananer og pisk godt med elpiskeren
  • Vaniliepulver, bagepulver og FiberHusk tilsættes og der piskes grundigt
  • Fordel nogle blåbær i bunden af muffinsformene – gerne så bunden er dækket
  • Hæld pandekagedejen udover bærene så formen ca. er fyldt halvt op
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i 15-18 minutter
  • Lad dem nedkøle lidt, inden de løsnes med en ske

Noter

Tip: Byt evt. blåbærene ud med hindbær eller brombær – også gerne fra frost.

OBS: Brug gerne flere blåbær end vist på billedet – det giver det bedste resultat!

TIP: Lav dine muffins i silikoneforme – så sidder de ikke fast i formen. Alternativt kan man smørre lidt fedtstof i formen.

Glutenfrie spinatvafler

Ak ja…. Først var det international pandekagedag… Så var det international nutella dag… Og nu er det mindsanten også international vaffeldag! Hvad mon det næste bliver? (føler mig en smule gammel når jeg kommer med sådanne udtalelser, men det er vel noget der kommer med alderen!!)

Men, men, men.. Hvilken bedre undskyldning end servere vafler så?

Glutenfri spinat-vafler

Antal: 5 stk

Ingredienser

  • 100 g spinat fra frost
  • 1 æg
  • 2 æggehvider
  • 100 g hytteost
  • 1 spsk FiberHusk
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Spinaten hakkes i små stykker og hældes i en skål
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og blend dem godt sammen – så der ingen klumper er i dejen (jeg brugte stavblenderen)
  • Mit vaffeljern kræver lidt fedtstof, så jeg smelter altid lidt smør på pladen inden dejen fordeles.
  • Dejen fordeles i vaffeljernet – brug ca. 1 (stor) spsk. pr. vaffel
  • Luk vaffeljernet og vent til vaflen er sprød
  • Tag vaflen a' med en gaffel.
  • Gentag til der ikke er mere dej.

Noter

Serveringsforslag
Serveres med lækkert fyld – f.eks. smøreost, ruccola, agurk og stegt kylling
  • Vaflen smøres med smøreost (f.eks. Buko Garlic) på halvdelen. 
  • Ovenpå lægges salat, agurk og kylling
  • Vaflen bukkes på midten og så er det en vaffelsandwich

Glutenfri Pizzamuffins m. oksekød

Muffins i madpakken er simpelthen det bedste, der er sket, siden skiveskåret brød!
Denne gang blev det til en pizza udgave!

Forskellen på æggemuffins og pizzamuffins er (her på bloggen ihvertfald) at der er mel i pizzamuffins og æggemuffins består udelukkende af æg!

Personligt kan jeg godt lide at lægge en skive peperoni på toppen, men de smager også helt fortrinligt uden!

Disse er vellidt af både børn og voksne og er ideelle med lidt gnavegrønt – f.eks. gulerødder, agurk og peberfrugt

Tager ikke mere end 5-7 minutter at forberede og skal kun have et kvarter i ovnen! Du kan derfor servere en lækker frokost på blot 20 minutter!

Pizza Muffins m. oksekød

Antal: 12

Ingredienser

Dej

  • 2 æg
  • 2 dl vand
  • tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 6 spsk pofiber
  • 2 spsk sesammel
  • 2 spsk Fiberhusk

Fyld

  • 1 dl revet mozzarella
  • 60 g hakket oksekød stegt
  • ½ peberfrugt
  • 1 spsk tørret oregano

Sådan gør du

  • Æg, vand, bagepulver og salt røres sammen i en skål
  • Tilsæt melet og rør godt
  • Fyldet blandes sammen (Jeg havde en rest oksekød, som jeg brugte i disse pizzamuffins – har man ingen rester, skal kødet lige brunes engang)
  • Fyldet hældes over i melblandingen og det hele røres godt sammen
  • Hæld massen over i muffinsforme
  • Pynt evt. med pepperoni eller coctailpølserBages i ca. 15 minutter i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft)

Noter

Tip: Hvis ikke man har en rest oksekød, kan man også lave disse pizzamuffins med skinke og ost!

Nøddefrit stenalderbrød: Hørfrø brød

Der er kommet en ny brødfavorit til byen!! Og den er kommet for at blive..

Nu har jeg flere gange bagt mit lækre stenalderbrød – og det smager jo super dejligt!
Men pga. nødder og kerner er der mange kulhydrater og kalorier i!
Derfor har jeg forsøgt mig med et mere kaloriefattigt “rugbrød” – der tilmed smager, ligner og dufter som rugbrød.

Hele brødet indeholder 1307 kcal og vejer 522 g.
Ud af et brød bliver der ca. 16 skiver á 33 g. – det giver derfor ca. 80 kcal pr. skive (en skive solsikkerugbrød fra Schulstad (35 g.) indeholder 77 kcal – en skive stenalderbrød (32 g.) indeholder ca. 176 kcal!)

Hørfrøbrød (LCHF)

Ingredienser

  • 150 g græsk yoghurt skyr kan også bruges hvis man ikke spiser LCHF
  • 2 æg
  • 2 æggehvider
  • 210 g hørfrø kværnes til mel
  • 2 spsk hørfrø hele
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 spsk FiberHusk

Sådan gør du

  • Græsk yoghurt (eller skyr), æg og æggehvider piskes sammen i en skål
  • I en anden skål hælder man de 210 g. hørfrø kerner i og hakker dem til mel – jeg brugte stavblenderen, men en minihakker kan også bruges
  • Hæld hørfrømelet, de ekstra hørfrø, salt, bagepulver og FiberHusk i skyrblandingen og rør dejen jævn
  • Hæld dejen i en brødform beklædt med bagepapir
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180º (varmluft) i ca. 35 minutter
  • Tag brødet ud af ovnen og lad nedkøle på en rist


Glutenfrie Falafler

I ovn eller friture??? Spørgsmålet til 1.000.000!

Der var stor forskel på de to fremgangsmåder – men begge smagte vildt godt!
Dem fra ovnen var lidt mere tørre i det, men passede super i min
Dem fra frituren sagte tilgengæld bedst, når man lige hapsede en enkelt i forbifarten!

Konklusionen blev derfor at falafler smager fantastisk!! Både lavet i ovnen og frituren! Men husk – ikke at lave dem for store.

Glutenfrie Falafler

Ingredienser

  • 250 g kikærter
  • 3 fed hvidløg
  • 40 g hakket spinat
  • 1 mellemstort løg ca. 70g
  • 2 æg
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk salt og peber
  • 2 tsk spidskommen og koriander
  • 1 spsk FiberHusk

Sådan gør du

  • Kikærterne stilles i blød (minimum 8 timer)
  • Hæld vandet fra kikærterne og blende dem
  • Tilsæt FiberHusk, spinat, løg, hvidløg, citronsaft og  krydderier
  • Blend det hele godt sammen og lad hvile i 20 minutter

Ovn-falafler

  • Form falaflerne som små frikadeller og placér dem på bageristen (med bagepapir)
  • Placér pladen mit i ovnen og bag dem i ca. 20 minutter i ovnen ved 200º (varmluft)

Friture-falafler

  • ca. 7 minutter i frituren – vær opmærksom på at de hæver til dobbeltstørrelse når de kommer ned i olien, så de skal laves forholdsvis små!
  • Jeg stegte i raspolie!
  • Formes som frikadeller og placeres i et enkelt lag i sien – laves derfor over flere gange!

Noter

 
 
Tip: Jeg vil anbefale ovnen, hvis du vil spise falaflerne sammen med noget andet – f.eks. i pita. Ønsker du derimod at spise dem som de er, som små hapsere, så bliver de bedst i frituren!
 

Gammeldaws Fastelavnsboller m. creme. Glutenfri og uden tilsat sukker

Efter at have publiceret min opskrift på fastelavnsboller med marcipan-remonce, har jeg fået flere henvendelser på om ikke de kunne laves med creme i stedet for!?

Min umiddelbare tanke var “Jo! Det kan man godt!” … Men jeg havde ingen idé om hvordan det skulle gøres!!
Og så alligevel havde jeg…. For jeg havde sådan set allerede leget lidt med tanken!

Så i køkkenet med mig – og jeg må sige at jeg var ret skeptisk!
Opskriften på bollerne var der ingen tvivl om ville blive fantastisk! Der brugte jeg nemlig den samme som igår!!
Og cremen? Ja smagen skulle nok blive lækker! Men kan det lade sig gøre at få den til at blive i bollerne?

Jeg satte pladen i ovnen og krydsede fingre!!
Jeg holdt vejret mens jeg forsigtigt lurede ind på pladen… Helt ren!!! Der var jackpot. Cremen blev i bollerne!!
Endnu engang lykkedes det at lave skønne fastelavnsboller!
Og smagen – ja den er helt fantastisk!! Faktisk er de endnu bedre, end dem fra igår!

Glutenfri fastelavnsboller m. creme

Antal: 6 stk

Ingredienser

Kagecreme

  • 100 g Philadelphia
  • 1 stk æggeblomme (gem hviden til pensling)
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 2 stk dadler
  • ½ dl piskefløde piskes til flødeskum

Bollerne

  • 1 æg
  • 1 dl vand
  • 40 g kokosolie
  • 1 spsk FiberHusk
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 spsk Sukrin
  • 1 tsk bagepulver
  • 60 g mandelmel
  • 30 g pofiber

Sådan gør du

Kagecremen

  • Philadelphia, æggeblomme, vaniljepulver og dadler piskes godt sammen
  • Fløden hældes i en ny skål og piskes stiv
  • Bland flødeskummet forsigtigt sammen med æggemassen
  • Stilles på køl mens bollerne laves

Bollerne

  • Æg, vand og kokosolie hældes i en skål og røres godt sammen – jeg gav det lige 30 sek. i microovnen for at smelte olien
  • Tilsæt FiberHusk, Sukrin, Kardemomme og bagepulver og rør det hele godt sammen
  • Mandelmel og pofiber røres forsigtigt i blandingen og samles til en kugle
  • Tænd ovnen på 180º (varmluft)
  • Lad dejen hvile køligt, i ca 15 minutter

Sammenfoldning

  • Tag bolledejen frem og placer den mellem to stykker bagepapir
  • Rul dejen fladt ud og del den i 6 lige store dele
  • Fordel cremen og fold dejens hjørner ind mod midten
  • Vend foldningen nedad og placér fastelavnsbollen på en varm bageplade
  • Gentag ved resten af bollerne
  • Pensel med æggehviden fra før og stil i ovnen
  • Bages i ca. 15 minutter (ved 180º, varmluft)

Noter

Tip: Efter 10 minutter kan man lægge et stykke mørkchokolade ovenpå fastelavnsbollerne og lade det smelte ovenpå bollen de sidste 5 minutter af bagetiden!