Dadel-romkugler i påskeforklædning

Romkugler.



Dadelkugler er en tilbagevendende favorit hjemme hos os, når det kommer til weekend guf i den sundere ende af skalaen.. Og med den rigtige dekorering kan en gammel klassiker nemt få nyt liv…

Der er efterhånden mange forskellige dadelkugler versioner her på bloggen, men også i blog-land generelt! Se bare 9 skønne versioner i indlægget her..

Min all-time favorit version er romkugle versionen, der ikke bare ligner de klassiske romkugler, men også smager sådan.. Romkuglen har tidligere været forklædt som monsterkugler til halloween, og nu ser de atter dagens lys, blot i en ny forklædning, nemlig som påskekyllinger..

Rigtig god påske alle sammen!


Romkugler.Dadel-romkugler
(ca. 10 stk)

2 dl mandler (med skal)
11 dadler (uden sten)
3 spsk. vand
4 tsk. Romessens
3 tsk kakao
3 spsk. mandelmel

Kokosmel + gul frugtfarve (til at rulle kuglerne i)
Rosiner til øjne og tørret frugt til næb

  • Først farves kokosmelet gul med lidt frugtfarve – bare hæld farven i, og rør godt – brug kun lidt ad gangen
  • Kom mandlerne i en skål og hak dem med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland mandlerne i dadel “vandet”
  • Kom romessens, mandelmel og kakao i blandingen – rør godt
  • Form massen til små romkugler (ca. 10 stk)
  • Rul kuglerne i kokosen
  • Pynt evt. med halve rosiner og lidt tørret frugt til øjne og næb
  • Stilles på køl i min. 30 minutter inden konsumering

Tip: Opbevares i køleskab! (hvis de da overlever så længe)

Romkugler

Dadelkugler al a romkugler – uden kakao

Der har været stille på bloggen det sidste stykke tid.
Alt for stille.

Jeg er blevet spurgt om jeg har lukket bloggen ned, og det har jeg ikke. Der er da også kommet lidt nyt til hist og her, men slet ikke i samme omfang, som tidligere. Det er der mange grunde til, men hovedsageligt har jeg ikke haft overskudet til at være kreativ.

At skulle sidde ned og forfatte en tekst til indlæggene – ja bare det at få formuleret opskrifterne har været en kæmpe udfordring. Ordene ville ikke helt som de plejer.
Det plejer at falde mig helt naturligt at skrive. Jeg elsker at skrive. Men skriveblokade har lukket ned for lysten. Nu sidder jeg her så igen. Klar til at forfatte – om alverdens vigtige og ligegyldige ting. Måske bliver 2016 året hvor jeg får skrevet videre på min bog, jeg gik igang med i sommers, men som aldrig kom længere end til indledningen. Vi får se!

Men nu fik jeg altså listet mig i køkkenet igen.
Lysten til at lave mad har heller ikke været så stor den sidste måneds tid, men lysten er så småt vendt tilbage, og jeg håber på at få bragt en masse idéer til virkelighed, så de ikke blot farer rundt i mit hoved.

Årets første opskrift er et forsøg på at få brugt julens rester. Mandler og dadler nærmest vælter ud af skabet når jeg åbner det, så derfor starter vi med en lækker ny opskrift på dadelkugler med romkuglesmag!

Denne nye version bliver en lys udgave – uden kakao!
Hvorfor uden kakao tænker du måske? Men jo – af den ene grund at jeg var løbet tør, men havde lyst til noget sødt!

Here goes


Kugler (2)

Lyse rom-dadelkugler
(10-12 stk.)

2 dl mandler
10 dadler (uden sten)
4 spsk. kogt vand
7-8 spsk mandelmel
1½ spsk. romessens

½ dl. hakkede mandler til at rulle kuglerne i

  • Kom mandlerne i en skål og hak dem med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland mandlerne i dadel “vandet”
  • Kom romessens og mandelmeli blandingen – rør godt
  • Form massen til små romkugler (ca. 10 stk)
  • Rul kuglerne i de hakkede mandler
  • Stilles på køl i ca. 1 time inden servering (eller i fryseren hvis du ikke kan vente)

Tip: Opbevares i køleskab! (hvis de da overlever så længe)

Kugler (2)

Studenterbrød – glutenfri og uden tilsat sukker

Jeg har længe gået og sukket efter en gang studenterbrød. I ved – den med kagebunden, rimkuglemassen, syltetøjet og glasuren! Uhmmm…

Men uden overskud har lysten ikke ligefrem været der, til at gå bage-amok i køkkenet.

Heldigvis blev jeg i weekenden ramt af en portion lyst og overskud, og så gik jeg ellers igang med længe udsatte projekter. Et af projekterne var selvfølgelig studenterbrødet/kagen.

Jeg husker ikke helt hvordan konsistensen egentligt skal være. Men denne kage består af en dejlig blød og svampet kagebund (smager også godt uden romkuglemassen – evt. med lidt syltetøj på!), en romkuglemasse der er lavet som mine dadel-romkugler, lidt jordbær syltetøj samt glasur og krymmel.
Jeg ved godt at opskriften virker meget lang. Men det er den i virkeligheden slet ikke!

Så glæd en (eller flere) du holder af, med et dejligt stykke kage på en ellers kedelig mandag!

Tip: Kagen bliver bestemt ikke ringere af at stå! Gem et stykke til imorgen – du vil ikke fortryde det.


StudenterbroedStudenterbrød
(ca. 6 stk.)

Denne opskrift består af fire dele – Bunden, romkuglemasse, syltetøj og glasur

Bunden
135 g. revet squash
1 æg
2½ spsk. sukrin
1 tsk. mandelessens/mandelaroma
½ dl. skummetmælk
2 spsk. fiberhusk
50 g. affedtet mandelmel
1 tsk. bagepulver

  • Squash’en skrælles og skæres over på midten
  • Skær det midterste af squashen fra
  • Riv squashen på den fine side af rivejernet
  • Læg 135 g. squash i en skål
  • Tilsæt æg og sukrin
  • Pisk godt med elpiskeren
  • Mandelessens og mælk tilsættes mens man fortsat pisker
  • Drys fiberhusk, mandelmel og bagepulver i blandingen og pisk til dejen er jævn
  • Beklæd bagepladen med bagepapir og placér dejen herpå
  • Fordel dejen med f.eks. en dejskraber i ca. 1 cm tykkelse
  • Bages i en forvarmet ovn på. 160º (varmluft) i ca. 25 minutter
  • Lad nedkøle på en rist

Mens bunden køler ned, laves romkuglemassen

Romkuglemasse
200 g. hasselnødder
20 dadler (uden sten)
8 spsk. vand
3 spsk romessens
5 tsk. kakao
3 spsk. mandelmel

  • Kom hasselnødderme i en skål og hak dem med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland de hakkede nødder i dadel “vandet”
  • Kom romessens, mandelmel og kakao i blandingen – rør godt
  • Saml dejen med fingrene og lad den hvile imens syltetøjet fordeles på kagebunden

Monsterkugler

Syltetøj

Har man noget syltetøj stående, er dette helt ideelt til påsmøring af kagebunden. Man kan enten bruge jordbær eller hindbær (jeg foretrækker jordbær)
Har man ikke noget stående kan man jo give chia-jordbær-marmeladen et try. Eller…

  • Tag en håndfuld frosne jordbær og put dem i en gryde
  • Hæld lidt vand i gryden
  • Tilsæt 1-2 spsk. sukrin
  • Lad småkoge
  • Sæt 2-3 bl. husblas i blød
  • Når Jordbærene er helt udkogte, knuges husblas’en fri for vand og røres i jordbærene
  • Rør godt rundt og lad nedkøle et par minutter
  • Smør jordbærmassen udover kagebunden

Studenterbroed

Glasur

1 æggehvide
200 g. sukrin melis

  • Æggehvide og sukrin melis røres sammen i en skål og smøres ud over kagen

Drys/pynt med hjemmelavet krymmel, farvet kokosmel eller frysetørret hindbær.

Tip: Opbevares i køleskabet

Studenterbroed

Studenterbroed

Gammeldaws Fastelavnsboller m. creme. Glutenfri og uden tilsat sukker

Efter at have publiceret min opskrift på fastelavnsboller med marcipan-remonce, har jeg fået flere henvendelser på om ikke de kunne laves med creme i stedet for!?

Min umiddelbare tanke var “Jo! Det kan man godt!” … Men jeg havde ingen idé om hvordan det skulle gøres!!
Og så alligevel havde jeg…. For jeg havde sådan set allerede leget lidt med tanken!

Så i køkkenet med mig – og jeg må sige at jeg var ret skeptisk!
Opskriften på bollerne var der ingen tvivl om ville blive fantastisk! Der brugte jeg nemlig den samme som igår!!
Og cremen? Ja smagen skulle nok blive lækker! Men kan det lade sig gøre at få den til at blive i bollerne?

Jeg satte pladen i ovnen og krydsede fingre!!
Jeg holdt vejret mens jeg forsigtigt lurede ind på pladen… Helt ren!!! Der var jackpot. Cremen blev i bollerne!!
Endnu engang lykkedes det at lave skønne fastelavnsboller!
Og smagen – ja den er helt fantastisk!! Faktisk er de endnu bedre, end dem fra igår!

Glutenfri fastelavnsboller m. creme

Antal: 6 stk

Ingredienser

Kagecreme

  • 100 g Philadelphia
  • 1 stk æggeblomme (gem hviden til pensling)
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 2 stk dadler
  • ½ dl piskefløde piskes til flødeskum

Bollerne

  • 1 æg
  • 1 dl vand
  • 40 g kokosolie
  • 1 spsk FiberHusk
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 spsk Sukrin
  • 1 tsk bagepulver
  • 60 g mandelmel
  • 30 g pofiber

Sådan gør du

Kagecremen

  • Philadelphia, æggeblomme, vaniljepulver og dadler piskes godt sammen
  • Fløden hældes i en ny skål og piskes stiv
  • Bland flødeskummet forsigtigt sammen med æggemassen
  • Stilles på køl mens bollerne laves

Bollerne

  • Æg, vand og kokosolie hældes i en skål og røres godt sammen – jeg gav det lige 30 sek. i microovnen for at smelte olien
  • Tilsæt FiberHusk, Sukrin, Kardemomme og bagepulver og rør det hele godt sammen
  • Mandelmel og pofiber røres forsigtigt i blandingen og samles til en kugle
  • Tænd ovnen på 180º (varmluft)
  • Lad dejen hvile køligt, i ca 15 minutter

Sammenfoldning

  • Tag bolledejen frem og placer den mellem to stykker bagepapir
  • Rul dejen fladt ud og del den i 6 lige store dele
  • Fordel cremen og fold dejens hjørner ind mod midten
  • Vend foldningen nedad og placér fastelavnsbollen på en varm bageplade
  • Gentag ved resten af bollerne
  • Pensel med æggehviden fra før og stil i ovnen
  • Bages i ca. 15 minutter (ved 180º, varmluft)

Noter

Tip: Efter 10 minutter kan man lægge et stykke mørkchokolade ovenpå fastelavnsbollerne og lade det smelte ovenpå bollen de sidste 5 minutter af bagetiden!

Dadel-julekugler

Jeg har efterhånden forsøgt mig med en række forskellige dadelkugler! Kokoskugler, Romkugler, Monsterkugler og nu: Julekugler!
Og jeg bliver aldrig skuffet!

Derfor tænkte jeg at en mere julet udgave måtte være på sin plads! Og hvad er mere julet end kanel, rød farve og smagen af marcipan??

Dadel-jule-kugler

Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 50 g mandler
  • 50 g paranødder
  • 12 stk dadler
  • 1 spsk vand
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk mandelessens
  • frysetørret hindbær til pynt

Sådan gør du

  • Nødderne hakkes til mel med stavblenderen (eller i en foodprocessor)
  • Stenene pilles ud af dadlerne og puttes i en lille skål sammen med vandet
  • Dadler og vand røres til karamelmasse med stavblenderen
  • Dadelmassen blandes sammen med nøddemelet
  • Tilsæt kakao, kanel og mandelessens og rør godt, til dejen er jævn
  • Tril dejen til kugler og vend dem i frysetørret hindbær
  • Stilles på køl inden servering

Kakao-Kokos-Kugler

Opskrift er fra julekalenderen i 2014, hvor jeg bragte en ny opskrift, hver dag i december.

Bag låge nummer tre gemmer sig et nemt og velsmagende alternativ til havregrynskugler og romkuglen: Kokos Kugler!

Disse kokos kugler er dejligt nemme at lave, hvilket betyder at selv de mindste i familien kan være med – om ikke andet, så til at rulle kuglerne! Og så er det helt iorden at have beskidte fingre (bagefter)!

Disse kugler smager himmelsk, og bør være en del af ethvert kagebord!!!

Kakao-Kokos-Kugler

Antal: 18 stk

Ingredienser

  • 12 stk dadler uden sten
  • 2 spsk vand
  • 25 g hasselnødder
  • 75 g mandler
  • 30 g kokosmel
  • 2 spsk kakao
  • 1 tsk vaniljepulver
  • lidt ekstra kokosmel og kakao til at rulle kuglerne i.

Sådan gør du

  • Nødderne hakkes til mel med stavblenderen (eller i en foodprocessor)
  • Stenene pilles ud af dadlerne og puttes i en lille skål sammen med vandet
  • Dadler og vand røres til karamelmasse med stavblenderen
  • Dadelmassen blandes sammen med nøddemelet
  • Tilsæt kokosmel, kakao og vaniliepulver til dejen er jævn
  • Tril dejen til kugler og vend dem i kokosmel blandet med kakao

Tema: Monsterkugler /rom-dadel-kugler

Romkugler!!! -Jeg er fan..
En lille kage, ser kan spises i en mundfuld,
Eller en større udgave, der kan nydes i et par bidder.

I en sukker- og glutenfri version er det bare dobbelt, nej ubeskriveligt meget bedre!
Derfor var det jo oplagt at lave en halloween udgave af mine allerede fantastiske romkugler!

Jeg har lavet opskriften lidt om, tilføjet lidt hist og pist og det kom der disse monsterkugler ud af!
De er ikke så skræmmende som titlen ellers antyder, men mere i stil med monstrene fra Monsters Inc.
– Lidt søde, lidt nuttede og lige til at kramme (eller nærmere spise!)

Kun fantasien sætter grænser, for farver og udtryk!

Kan laves på et kvarter – hvilket jo heller ikke er dårligt! (dog bliver de bedst efter lidt tid i køleren! Så tålmodighed inden indtagelse, men minimal arbejdstid!)

Glædelig halloween!

Monster dadelkugler

Ingredienser

  • 2 dl mandler
  • ½ dl hasselnødder
  • 12 dadler uden sten
  • 3 spsk vand
  • 4 tsk romessens
  • 4 tsk mørk kakaopulver
  • 3 spsk mandelmel
  • 1 spsk kokosmel

Pynt

  • 40 g Kokosmel (til at rulle kuglerne i)
  • 1-2 tsk frugtfarve
  • Lidt smeltet mørk chokolade (70%) til at lave ansigter med

Sådan gør du

  • Start med at indfarve det kokos, du skal bruge til at rulle kuglerne i
  • Kom mandler og hasselnødder i en skål og hak dem med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld (de udstenede) dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland dadel "vandet" i nødderne og tilsæt romessens, mandelmel, kokosmel og kakao i blandingen – rør godt
  • Form massen til små romkugler
  • Tril kuglerne i det farvede kokos og stil dem på køl i min. 30 minutter før servering
  • Hvis man ønsker at lave ansigter skal man smelte 10-15 g. mørk chokolade – læg evt. et stk. kokos i midten af øjet

Noter

Tip: Opbevares i køleskab! (hvis de da overlever så længe)

Chokolademousse m. Avocado

Jeg bryder mig fortsat ikke om chokolade, men indimellem, så får jeg alligevel lyst til chokolademousse! Sådan en dejlig fast masse med chokoladestykker i – massere af chokoladestykker! Uhm… Det er bare guf! Og det er endnu bedre, når man kan smovse med næsten god samvittighed

Denne gang forsøgte jeg mig med en version med avocado i – og det var bestemt ikke dårligt! Serveret med friske jordbær – så bliver det jo næsten ikke bedre!

Ta’ det fra en, som ikke kan lide chokolade – og slet ikke mørk chokolade! Den her smager fantastisk (og af chokolade)!

Chokolademousse m. avokado

Ret: Dessert
Antal: 2

Ingredienser

  • 1 stk avokado
  • 150 g skyr
  • 2,5 spsk Kakaopulver
  • 60 g mørk chokolade 72%
  • 2 stk udstenede dadler

Sådan gør du

  • Avocadoen skrælles og puttes i en skål sammen med skyr og kakaopulver
  • Chokoladen knækkes i små stykker og hældes i skålen
  • Tag stenene ud af dadlerne og put i skålen med de øvrige ingredienser
  • Blend med stavblenderen
  • Når massen er jævn fordeles moussen i skåle/glas og sættes i køleskabet (min. 30 minutter) inden servering

Noter

Serveringstip:
Servér med en sød/syrlig frugt på toppen. F.eks. jordbær

Dadelkugler som romkugler

Romkugler i en sundere udgave!

Disse romkugler er ikke lavet på en masse kagerester, men er lavet på en dadelmasse og mandelmel!
Og det er ikke kun mig, der er vild med herlighederne! Alle gæster, der har fået disse serveret har bedt om en opskrift! Og har jeg lavet et udvalg af forskellige dadelkugler, er det romkuglerne, der forsvinder først!

I får denne opskrift i to versioner! Én, der er mild i smagen og én, der er lidt mere kraftig! Så kan man jo selv vælge, hvilken man er mest til! Personligt kan jeg bedst lide den lidt mildere udgave.

Romkugler

Antal: 10

Ingredienser

  • 2 dl mandler med skal
  • 8 dadler uden sten
  • 3 spsk vand
  • 3 tsk romessens
  • 2 tsk kakaopulver
  • 3 spsk mandelmel
  • kokosmel til at rulle kuglerne i

Sådan gør du

  • Kom mandlerne i en skål og hak dem med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland mandlerne i dadel “vandet” og tilsæt romessens, mandelmel og kakao i blandingen – rør godt
  • Form massen til små romkugler (ca. 10 stk) og vend dem i kokosen
  • Stil på køl i minimum 30 minutter inden servering

Noter

Tip: Opbevares i køleskab! (hvis de da overlever så længe)
Version 2.0
Ønskes en mere kraftfuld smag, tilsæt da:
  • 11 dadler (i stedet for 8)
  • 3 tsk. kakao (i stedet for 2)
  • 4 tsk. Romessens (i stedet for 3)

Prøv også min halloween udgave her: “Monsterkugler”

Lækker Brownie m. chokolade (glutenfri og uden tilsat sukker)

Duften af kokos og chokolade breder sig i lejligheden.. Tænderne løber i vand.. Hvad er mon denne vidunderlige duft??

En super lækker, intens brownie uden mælk, hvedemel eller tilsat sukker.

Glutenfri Brownie

Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 1 æg
  • 2 æggehvider
  • 3/4 banan
  • 4 dadler uden sten
  • 50 g mørk chokolade (70%)
  • 2 spsk kokosolie
  • 3 spsk kokosmel
  • 3 måleskeer pulveriserede psyllium-skaller (HUSK)
  • 2 spsk mørk kakaopulver

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° (almindelig)
  • Sæt et vandbad over og smelt kokosolie og chokoladen heri.
  • Imens du venter, piskes æggene luftige (ca 1 minut)
  • Hæld forsigtigt den smeltede chokolade og kokosolie i æggemassen mens du rører forsigtet rundt.
  • Banan og dadler blendes og røres i blandingen, til dejen er flydende.
  • Tilsæt kokosmel, psyllium- og kakaopulver og tilsæt
  • Tilsæt de moste bananer og dadler, rør rundt til det bliver flydendeTilsæt kokos, psyllium og kakao massen og rør det hele sammen
  • Hæld over i en lille form (dækket med bagepapir)
  • Bages midt i ovnen, i ca. 35 minutter

Noter

Tip: Servér med is fra isis og friske bær