Overnight chiagrød m. crunchy peanutbutter

#backontrack

Det sidste (lange) stykke tid har jeg vitterligt været en skovl, hvad morgenmad angår… Jeg er faldet pladask tilbage i en dårlig vane, hvor jeg først spiser ved frokost tid.. Undskyldninger er der nok af, men helt ærligt! Nu har jeg i en måned hoppet rundt på krykker, og det går altså bare langsommere.. Nogle dage når jeg slet ikke til pause, fordi der er langt fra det ene sted til det andet, og fordi jeg liiiiiii…. Det samme gælder morgenmaden!

Men nu er det heldigvis ferie! En af fordelene ved at være folkeskolelærer.. En af de få lige pt, men det er vidst en helt anden snak – misforstå mig ikke! Jeg elsker mit job! Men på krykker er det altså ikke lutter lagkage!

A pro pros krykker, så tager jeg lige en uge mere på de stive stænger! Man skulle tro det bliver lettere og lettere (for armene) men ak!

Nåh men tilbage til det der morgenmad… Jeg har generelt ikke den store appetit om morgenen, og der er den bedste løsning for mig, at få en lille smule i maven, og så kan jeg altid snuppe en gulerod – eller andet grønt – op ad formiddagen…

En overnighthies skal laves aftenen før – f.eks. når der alligevel smøres madpakker – og så er din eneste morgenopgave at finde skeen frem, og evt toppe med lidt frugt. Chiagrøden kan nydes i ro og mag, eller mens du pjasker mascara på vipperne – what ever World for you…

Denne mandag har jeg valgt at eksperimentere med en peanutbutter version, og den smager syndigt og lækkert… Så er dagen igang..


ChiapuddingOvernight chia m. crunchy peanutbutter

100 g. skyr eller græsk yoghurt
1 dl. mælk
2 spsk. crunchy peanutbutter
2 tsk. sukrin gold
2 spsk. chiafrø

  • Mælk og skyr/græsk yoghurt hældes i en skål (med låg til) og røres/piskes godt sammen med en gaffel, til der ingen klumper er i
  • Tilsæt peanutbutter og sukrin gold
  • Rør til dette er opløst
  • Tilsæt chiafrøene og rør godt rundt
  • Sæt låg på skålen (eller brug sølvpapir) og lad grøden hvile natten over

Top grøden med f.eks. bananskiver, blåbær, hakkede mandler og peanutbutter!

 

Overnight chiagrød m. æble og kanel

Så skulle der altså leges med nye krydderier til morgengrøden.. Ja, eller selve krydderiet er jo ikke nyt, det er mere en ny kombination vi er ude i! Og når nu det er æblesæson

Chiagrød med æble og kanel!

Denne version hører til i den søde ende af skalaen, men vi snakker altså ikke dessert-sød! Måske nærmere til den søde aftentand eller bare som morgenmad! Det er jo ikke guldkorn eller cocopops vi er ude i! Og en sød start på dagen, er nu også lækker til en afveksling.


ChiaappleOvernight chia m. æble og kanel
(1 portion)

1 dl. mælk
100 g. græsk yoghurt (2%)
¼ tsk. kanel
1-2 tsk. sukrin gold
2 spsk. chiafrø

½ æble (65 g.)

  • Mælk og græsk yoghurt hældes i en skål (med låg til) og røres godt sammen, så der ingen klumper er i – brug evt. en gaffel til at piske med
  • Tilsæt sukrin og kanel og rør igen, til det er opløst
  • Tilsæt chiafrøene og rør rundt
  • Sæt låg på skålen (eller brug sølvpapir) og lad grøden hvile natten over
  • Pynt med æble skiver eller stykker og nyd din kolde morgengrød.

ialt 195 kcal

TIP: Lav evt. en blanding af sukrin gold og kanel (2:1) og drys ovenpå din grød! Det smager så fuglene synger!

Overnight Chiagrød med mazarinsmag, serveret med frugt og bær

Jeg har længe haft kig på de der overnighties, men ikke helt haft mod på at prøve dem.
Mine chiafrø står også pænt i skabet og venter på at jeg får taget mig sammen til at bruge dem. De er lidt for dyre til at stå og samle støv.

Nu skulle det altså være!
Tænk hvis jeg nu fandt en lækker morgenmad, som jeg også kunne spise på hverdage!?
Det er nemlig så smart, at de her overnighties skal laves dagen før! Så når man alligevel er igang med madpakken, hvorfor så ikke også forberede morgenmaden?

Oprindelig havde jeg tænkt at lave en version med vaniljesmag, men mit vaniljepulver var sluppet op, og så gik jeg ellers på rov i skabene. Det endte med at jeg brugte lidt mandelaroma, og det var faktisk ganske godt! Uhmm…

Og så en gang frisk frugt på om morgenen, så er man klar til at gribe dagen!

Og tag det fra en skeptiker! Det smager faktisk virkelig godt! Mums… Hvem skulle have troet det?


ChiaOvernight chia m. mazarinsmag
(1 portion)

1 dl. mælk
100 g. græsk yoghurt (2%)
1 tsk. mandelaroma
1 spsk. sukrin
2 spsk. chiafrø

67 g. banan og 27 g. blåbær

  • Mælk og græsk yoghurt hældes i en skål (med låg til) og røres godt sammen, så der ingen klumper er i
  • ChiaTilsæt mandelaroma og sukrin og rør igen, til sukrinen er opløst
  • Tilsæt chiafrøene og rør godt rundt
  • Sæt låg på skålen (eller brug sølvpapir) og lad grøden hvile natten over
  • Pynt med lækkerfrugt inden servering, f.eks. banan og blåbær

Ialt 298 kcal