Spicy butternut chicken ‘n’ cury

Halloween og efterår handler ikke kun om kulde og uhygge, men i særdeleshed også om græskar.

Butikkerne bugner af alverdens forskellige græskar, og skønt det ser spændende ud, er der ikke meget inspiration at hente, når man står med de sjove grøntsager i hånden. De burde hyre mig, til at komme med ideer.

Heldigvis er problemet ikke større, end at man bare kan gå på nettet! Og der er tilgengæld massere af inspiration at hente. Og nu du har forvildet dig ind på min blog, skal du selvfølgelig vide, at du kan nemt finde alle min opskrifter med enten hokkaiodo græskar eller butternut squash ved at trykke på disse links:
Madfidusens samlede hokkaido-opskrifter
Madfidusens samlede opskrifter med butternut squash

Spicy butternut chicken ‘n’ curry

Equipment

  • 1 wok gerne med låg til

Ingredienser

  • ½ butternut squash ca. 300 g
  • 2 løg mellemstore
  • 2 spsk olie
  • 2 tsk karry
  • 2-3 tsk rød karrypasta
  • ½ porre
  • 450 g kyllingebrystfilet
  • 1 tsk ingefær fint revet
  • 2 dl vand
  • dl kokosmælk

Sådan gør du

  • Start med at halvvere dit butternut squash og bag det i ovnen ved 200º i ca. 40 minutter – Dette kan med fordel gøres dagen inden, eller hvis du foodprepper først på ugen.
  • Løgene pilles og snittes i små tern
  • Porren skylles og skæres i halve ringe
  • Kyllingen skæres i mundrette bidder
  • Ingefæren skrælles og rives på den fine side af rivejernet *
  • Wok'en varmes op på højeste blus
  • Tilsæt olien og steg løgene heri.
  • Når løgene bliver bløde tilsættes karry'en (jeg bruger 1 tsk hot karry + 1 tsk ostindisk karry)
  • Når karry'en er "brændt af" tilsættes kylling og rød karrypasta
  • Skru lidt ned for temperaturen mens kyllingen steger
  • Når kyllingen er klar, tilsættes porre og ingefær
  • Steg i ca. 5 minutter
  • Tag dit butternut squash og udhul den med en ske – Mos det gerne en smule med bagsiden af skeen, så det bliver lidt puré-agtigt
  • Hæld det i kyllingeblandingen og rør godt rundt
  • Tilsæt vand og kokosmælk
  • Sæt låget på og lad retten koge i 15-20 minutter

Noter

 
Tip: *Opbevar resten af den revede ingefær i fryseren.
Serveringsforslag: Serveres med kolde blomkålsris (revet blomkål) eller den lune version (klik for opskrift)
Top evt. med lidt frisk basilikum og cashewnødder

Butternutsquash-lasagne

Det kan vel næppe komme som et chok for nogen, at en af mine all-time livretter er lasagne. Jeg har ihvertfald skrevet det før, men beretter med glæde om det igen.

JEG ELSKER SIMPELTHEN LASAGNE!
Uhmmm…

Og selvom jeg er helt pjattet med både moussaka’en og squasagnen, så er jeg ikke bleg for at eksperimentere med andre alternativer også.

Som nogen af jer ved, havde jeg fået fingrene i et butternutsquash-græskar, og efterspugte gode idéer til at få lavet noget lækkert med denne. Et af foreslagene gik på lasagne, og den tanke havde jeg også selv haft, så jeg skyndte mig at afprøve, og den blev super skøn.


LasagneButternut-squash-lasagne

1 løg (ca. 60 g.)
store fed hvidløg (ca. 18 g.)
5 g. fedtstof – smør eller olie
500 g. oksekød
100 g. spinat
1 stor porre (ca. 150 g.)
150 g. champignon
1 ds. tomat puré
1 ds. hakkede tomater
1 dl. kokosmælk
1 tsk. salt, peber, oregano og chiliflager + andre røde krydderier, som lige var ved hånden (paprika, allround, chilipulver)

600 g. butternut squash

  • Løg og hvidløg svitses i lidt fedtstof i en gryde
  • Tilsæt oksekødet og brun det sammen med løgene og hvidløget
  • Imens kødet brunes skylles og snittes de øvige grøntsager. Jeg plejer at skære dem i tern
  • Hæld grøntsagerne i gryden og lad stege i 5-10 minutter
  • Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, kokosmælk samt krydderier
  • Lad småsimre i ca 10 minutter imens skæres græskaret i skiver
  • Butternutsquashen skylles godt og skæres over på tværs og kernerne fjernes med en ske
  • Skær i tynde skiver (ca. 0,5 cm.)
  • Så er det tid til at samle lasagnen. Er man til ost kan man bruge 100 g. revet ost, men dette kan også undlades
  • Først lægges oksekød
  • Dernæst ost
  • Tilsidst græskarskiver
  • Gentag og slut á med et lag oksekød
  • Ønsker man ost på toppen, bør man vente med at drysse dette på – jeg plejer at drysse ost på toppen de sidste 10 minutter af bagetiden
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º i ca. 35 minutter

Serveres med en lækker, frisk salat

Lasagne

Lasagne

Minipizza’er på græskar skiver (butternutsquash)

Nu skal I høre om en god idé…
Idéen er desværre ikke helt min egen, men pyt med det – idéen er vidredviklet af mig!

Jeg havde købt et moskusgræskar (eller butternut squash, som det også hedder), som jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle bruge. Jeg havde samlet massevis af idéer på både pinterest, facebook og internettet generelt, men der var ikke rigtig noget, jeg havde lyst til!

Jeg havde engang læst en opskrift på græskarpizza-dej, men den skulle laves med hokkaido græskar. Og kan man så tilberede moskusgræskaret på samme måde? Eller hvad? Jeg havde ikke helt mod på at prøve!
Men så faldt jeg over et billede af minipizza’er på græskar skiver. Det så vanvittigt lækkert ud. Og uden opskrift, var det jo egentligt bare at prøve sig frem.
Så jeg tog et par skiver græskar og fyldte pizzafyld på toppen. Smækkede dem i ovnen i små 20 minutter og så var de ellers klar.

Som altid, når jeg eksperimenterer med pizzabunde, frygtede jeg en slatten bund, der knækkede, når man løftede den op. Men til min store overraskelse, kunne græskar-skive-pizzaerne spises håndholdt.

Mini græskar-“pizza”

Antal: 4 stk

Ingredienser

  • ½ butternut squash "den slanke ende"
  • 2 spsk ketchup
  • 1 hf revet mozarella
  • 1 hf kyllingestrimler
  • 4 stk pepperoni

Sådan gør du

  • Græskaret skæres ud i skiver på ca. 1 cm – man skal bruge den tynde ende af græskaret
  • Smør lidt ketchup på den ene side
  • Drys med ost og læg det ønskede fyld på
  • åDrys evt. med lidt oregano
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i ca. 20 minutter