Oktober, regnvejr, blæst og kulde – det er tid til indendørs hygge og kreative sysler.
Vi er ved at gøre klar med lidt uhyggelig Halloweenpynt, og udover perleplader, har vi lavet disse søde bræder, med motiver. (inspiration fundet på Pinterest)
Aldersgruppe: 2-30+.. Jeg havde inviteret den 2-årige og den 5-årige til malesjov i weekenden, og sikke en koncentration! Og to brædder til hver var slet ikke nok, så vi sendte far ud og save nogle flere!
Monster Brædder
Materials
- brædder i forskellige længder
- maling sort, orange, hvid, mørkegrøn, og evt. lilla
- posca tusser
Sådan gør du
- Bræderne saves i forskellige størrelser.
- Tag malingen og placér klatter direkte på træet (så er der lidt mindre at gøre rent)
- Mal hele den flade side (baggrund) og gerne siderne af brædderne også. Mal 1-2 farver alt efter om du laver f.eks. Frankenstein eller græskar.
- Vent på at malingen tørrer (gerne natten over)
- Tegn ansigter på med Posca tusser
- – Jeg havde købt nogle skabeloner (i Bilka 2022) til græskarudskæringer, som den 2-årige tegnede ansigter i (jeg hjalp med at holde den fast, så den ikke flyttede sig)
- Lad tørre og stil til pynt





Er du til mere Halloween-krea – så se bare her:
Du kan også finde en masse uhyggelige halloween opskrifter ved at klikke her!