Kold rødkålsalat med clementiner og granatæblekerner


Rødkålsalat!

Faktisk troede jeg ikke at man kunne spise rødkål rå!
Forstå mig ret – jeg har da set andre mennesker spise det råt før, men jeg havde aldrig troet at jeg skulle være en af dem..!

Rå rødkål smager jo godt! Og i denne juleudgave er det super lækkert!! -En lækker kombination mellem surt og sødt!!! Vil gå godt til lidt mørkere kød som and eller ko!

Rødkålssalat m. clementin og granatæblekerner

Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 300 g rødkål
  • 1 clementin
  • kernerne fra ½ granatæble
  • 2 spsk balsamico eddike
  • 2 tsk limesaft

Sådan gør du

  • Rødkålen snittes fin og hældes i en skål
  • Balsamico eddike og limesaft hældes over kålen og det vendes godt sammen
  • Clementinen pilles, de hvide strimler tages fra, de halveres og puttes i skålen
  • Granatæblekernerne hældes i skålen
  • Det hele blandes godt!

Noter

NB: Kan både serveres med det samme eller stå og trække i køleskabet et par timer

Fransk løgsuppe

Løgsuppe minder mig om ferie i Frankrig! Det var nemlig i Frankrig jeg smagte løgsuppe for første gang!

Siden da har jeg selv givet mig i kast med en version, og denne version er et sikkert hit hver gang.

Løgsuppe

Ingredienser

  • 1 kg løg
  • 3 fed hvidløg
  • 15 g smør
  • l hønsekødssuppe eller hønsebouillon
  • 3 tsk balsamico eddike
  • salt og peber
  • 200 g revet mozzarella

Sådan gør du

  • Løg og hvidløg pilles
  • Løgene skæres i ringe og hvidløget skæres i tynde skiver
  • Smelt smøret i en gryde ved medium varme og tilsæt løg og hvidløg. Varm det godt igennem, under konstant omrøring
  • Skru helt ned for varmen og lad løgene stå og brune ved lav varme i lang tid (gerne 30 minutter). Rør ikke i dem for ofte, de skal bare have tid til at karamellisere og blive gyldne
  • Når alle løgene er bløde og gyldne skruer du lidt op for varmen, mens hønsekødssuppen/hønsebouillonen tilsættes.
  • Giv blandingen et opkog og tilsæt balsamicoeddike
  • Smag til med salt og peber og lad suppen småkoge ved medium varme
  • Når suppen har kogt færdig, hældes den over i suppeskålene.
  • Drys revet ost på toppen
  • Suppen sættes i en varm ovn på 200º, og bages til osten er brun (12-15 minutter)

Tomat Salat

Simpelt og let – det perfekte tilbehør på en sommeraften må simpelthen være en tomatsalat. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, den ikke vil gå godt til…

Jeg har valgt at lave en version uden ost, men en blok smuldret salatost ville absolut ikke gøre denne tomatsalat dårligere.

Tomatsalat

Ingredienser

  • 5 tomater
  • rødløg
  • 10 blade frisk basilikum
  • 1 spsk olivenolie
  • spsk balsamico

Sådan gør du

  • Tomat og rødløg skæres i tynde skiver og placeres i ét lag på et fad
  • Olie og balsamico blandes sammen i en lille skål og fordeles over tomatfadet
  • Pynt med basilikumblade

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 31 kcal
Fedt: 0,7 g
Kulhydrat: 4,8 g 
Protein: 0,8 g