Hasselback karamel-æbler m. vanilje is

Så er der fredagsguf.

Mange af jer har måske allerede set den video, som florerer på Facebook for tiden, hvor netop hasselbagte æbler lokker mundvandet frem. Jeg har haft lyst til at prøve disse æbler rigtig, rigtig længe, men der har aldrig rigtig været en anledning.

Men ehm….. Siden hvornår har man skulle bruge en anledning, guffe dessert?

Jeg har selvfølgelig lavet min egen version af opskriften, der byder på en sukkerfri udgave uden for mange dikkedarer.

Hasselbach æble m. vaniljeis

sukkerfri version
Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 2 stk æble
  • 20 g smør
  • 2 spsk Sukrin Gold
  • Vaniljeis til servering
  • 1 hf hakkede mandler til pynt

Sådan gør du

  • Æblerne skylles og skrælles
  • Skær æblerne over på midten og fjern kernehuset
  • Skær riller i æblerne, så de er "i skiver" – pas på du ikke skærer helt igennem! Læg evt. to tesker på hver sin side af æblet, så du ikke skærer igennem.
  • Æblerne placeres i et ildfast fad
  • ca 5 g. smør placeres på hvert æble
  • Drys ca. ½ spsk sukrin gold over hvert æble
  • Sæt æblerne i en forvarmet ovnen på 150º (varmluft) og lad dem stå i ca. 10 minutter inden du kigger til dem
  • Sørg for at "bade" æblerne med det smeltede smør og sukrin (ca. hvert 5-10 minut)
  • Skil rillerne ad med skeen og sørg for der kommer sukrin/smør imellem lagen
  • Lad bage i ialt 40 minutter.
  • Skru nu ovnen på på 200º ved grillfunktion og giv æblerne yderligere 5-10 minutter – men vær over dem, så de ikke pludselig bliver brændte

Noter

Tip: For en ikke sukkerfri version, brug da rørsukker i stedet for Sukrin Gold
Apple
Applee

Æblekage (glutenfri, uden tilsat sukkrer

Når jeg er ude at lufte hunden går vi ofte forbi en have. I denne have hænger der et skilt, hvorpå der står: “Har du lyst til æbler så bare tag alle dem du vil

Og jeg havde lyst til æbler…

Så jeg fyldte lommerne og giv hjem med favnen fuld! Der var ikke mange tilbage som jeg kunne nå, men heldigvis er kæresten ganske høj, så han blev også luftet!

Så kom det store spørgsmål bare. Hvad skulle jeg dog bruge æblerne til?

Det blev til mange lækre sager, og en enkelt ny opskrift fandt også vej! Nemlig en bagt æblekage. Og hvilken bedre måde er der at fejre efteråret på, end med kage? Jeg kan ikke komme på noget ihvertfald.

Æblekagen smager helt fantastisk – både kold og lun!
Ved lun servering kan man med fordel nuppe en kugle vaniljeis og ligge på toppen, så den smelter. Og nydes kagen kold, så spis den lige som den er. Jeg er helt pjattet med denne opskrift, og håber I andre også vil få glæde af den!

Nu vi jeg holde velfortjent efterårsferie, med fødderne oppe og et stykke kage i hånden!

Æblekage

Uden gluten eller tilsat sukker

Ingredienser

  • 2 store æbler ca. 250 g
  • 3 æg ca. 210 g
  • 2 spsk Sukrin
  • 10 g smør smeltet
  • 2 spsk fiberhusk
  • 20 g Pofiber
  • 20 g mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk "kanel sukker" blandet sammen af sukrin gold og kanel (2:1)

Sådan gør du

  • Æblerne skrælles og skæres i skiver (ca. 5 mm tykke)
  • I en skål slås æggene ud og piskes godt sammen med sukrin
  • Tilsæt det smeltede smør og rør igen
  • Melet hældes i sammen med bagepulver
  • Tag et par skiver æble og riv på den fine side af rivejernet (ca. 20 g) Dette blandes i dejen
  • Fordel dejen i en springform (20 cm i diameter)
  • Pynt med æbler på toppen og drys evt. med lidt sukrin gold og kanel (2:1)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º (varmluft) i ca. 35 minutter

Noter

Serveringsforslag:
Kagen kan nydes lun eller kold fra køleskabet. Serveres evt. med en lille klat vaniljeis
Tip: Bør opbevares i køleskabet – er også god flere dage efter den blev bagt!

Glutenfri æble-kanel muffins uden tilsat sukker,

Kagen, der kan bages året rundt – men smager skønt af efterår.

Uden hvedemel, hvidt raffineret sukker eller mælk

Glutenfri Æble-kanel muffins

Antal: 10 stk

Ingredienser

Æble-kanel muffins

  • 2 stk æbler mellemstore
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk Sukrin Gold
  • 100 g mandler
  • 50 g valnødder
  • 50 g kokosmel
  • 2 æg
  • 1 spsk smeltet smør (ca. 10 g.)
  • 1 tsk bagepulver

Kanel Topping

  • 150 g Philadelphia
  • 1 tsk kanel
  • spsk Sukrin Melis

Sådan gør du

Æble-kanel muffins

  • Ovnen tændes på 160º (almindelig)
  • Tag en kasserolle frem og dæk bunden med vand
  • Sæt den på blusset til opvarmning mens du skræller æblerne og skærer dem i mindre stykker
  • Æblerne hældes i vandet sammen med kanel og Sukrin gold
  • Lad det koge godt til vandet er fordampet. Når vandet er fordampet er æblerne færdige
  • Hæld nu mandler, valnødder og kokosmel i en skål sammen med æblerne, æg og smør og blend det hele med stavblenderen.
  • Tilsæt bagepulver og rør det hele godt sammen
  • Fordel dejen i muffinsforme og bag i den forvarmede ovn i ca. 20 minutter
  • Lad nedkøle og pynt evt. med en lækker kaneltopping

Kanel Topping

  • Hæld ingredienserne i en skål og rør det godt sammen
  • Når kagerne er nedkølet, smøres toppingen udover kagerne med en dejskraber eller du kan lave flotte mønstre med sprøjteposen!

Noter

Tip: Hvis man ikke har valnødder, så kan man med fordel bruge 50 g. ekstra mandler!

Æblegrød uden tilsat sukker

I weekenden købte vi en kæmpe kasse æbler fra Snaptun frugtplantage! Æblerne er store, saftige, røde og lige til at spise – men så mange æbler får vi aldrig sat til livs! Derfor skal der bruges æbler i madlavningen, den næste tid.

Idag kastede jeg mig ud i et morgenmads projekt!
Kold æblegrød med bacon og æg!
Opskriften er stor, og hvis man laver det i weekenden, har man en dejlig nem og sund morgenmad til resten af ugen!
Spis den som den er, eller brug den oven på din skyr, græske yoghurt eller noget helt fjerde?

Æblegrød

Ingredienser

  • 3 kg æbler
  • 3 tsk vaniljepulver
  • 4 dl vand
  • 3 spsk Sukrin Gold kan undlades

Sådan gør du

  • Æblerne vaskes, skrælles og kernehuset skæres ud
  • Skær æblerne i både og put dem i en stor gryde sammen med vand og vaniljepulver
  • Giv æblerne et opkog og skru da ned ofr varmen.
  • Lad småsimre i en halvtimes tid
  • Smag evt. til med Sukrin Gold
  • Tag æblerne á varmen og lad nedkøle

Noter

Tip: Opbevares på køl