Spinatpandekager med fyld

Tænk sig at man kan lave noget lækkert, med så få ingredienser!
Tre ingredienser er hvad du skal bruge for at lave disse lækre madpandekager. Spinat, æg og FiberHusk!! Jeg glemte ovenikøbet at komme krydderier i “dejen”, men det gør absolut intet. De er helt fantastiske alligevel..

At jeg ikke har lavet en spinatwrap før er mig en gåde, for det smager bare så lækkert.
Og med rester tilovers, er morgendagens madpakke også reddet!! Glæder mig allerede til at sætte tænderne i sådan en sag her igen!!

Jeg tog forresten mig selv i at hælde laks i wraps’ene igen! De to ting går bare hånd i hånd! Det er min absolut favorit måde at få fisk på… Der var en overgang at vi fik wraps med laks så ofte, at min kæreste ikke orkede det mere. Hehe!! Og så spiste vi lidt mere varieret igen!!
Men når så kæresten smutter til træning, og jeg skal spise alene!! Gæt hvad der så kommer på bordet! 😉


spinatwrapSpinatwraps
(3-4 stk.)

2 hele æg
2 ekstra æggehvider
50 g. spinat
1 tsk. fiberhusk

  • Æggene slås ud i en skål og spinaten tilføjes (jeg bruger bare det fra frost)
  • Pisk godt sammen – jeg valgte at bruge min stavblender, så skulle spinaten nemlig ikke hakkes fint
  • Tilsæt fiberhusk til sidst og bland godt sammen
  • Panden opvarmes ved medium varme med lidt fedtstof
  • Når panden er varm fordeles dejen som almindelig pandekagedej – ca. ¾ dl. dej pr. pandekage
  • Gentag til alt dejen er brugt op

Fyld med dit yndlings fyld!
Jeg brugte røget laks, en rest salat og hjemmerørt hvidløgsmayo!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.