Spicy tunsalat m. chili

chili-tunsalat01


Tunsalat er en sand klassiker på frokostbordet, og kan gnaskes til enhver anledning. For mig er det lige meget om det er til “rugbrødsaften”, påske-eller julefrokost eller i madpakken!
Tunsalat er godt – uanset hvordan man vender og drejer det!

Og ja – det findes uendeligt mange versioner ude i blog og opskrift land. Selv her på bloggen er der ikke mindre end 2 (nu 3) udgaver. Men hey – man skal jo heller ikke gå ned på mulighederne!

Denne tunsalat skiller sig dog en smule ud fra de andre. Den er nemlig proppet med chili, tabasco og andet spicy lækkerhed. Det gør tunsalat-oplevelsen helt unik og det er dødlækkert!  Både kæresten og jeg guffede løs!

Tunsalaten her kan sagtens serveres som en del af en tapasanretning, som en lille forret med rejer eller på en skive brød til frokosten! Den er ikke stærk – stærk i smagen, men den nipper en lille smule på tungen!

Er du ikke til den stærke udgave, så prøv i stedet en af mine andre udgaver: Den helt neutrale og simple eller den med løg og peberfrugt! (klik på link for at komme til opskriften) Begge er klassikkere, der ofte bliver bikset sammen, når vi skal have noget med tun!


chili-tunsalat01Tunsalat m. chili

1 ds. tun
½ løg (ca. 50 g.)
50 g. Neutral flødeost
100 g. Græsk yoghurt
½ tsk Sriracha sauce
1 tsk. Citronsaft
½ tsk. chiliflager
et lille drys salt og peber

  • Dåsen med tun åbnes og vandet hældes fra
  • Hæld tunen i en skål
  • Løget pilles og hakkes i fine tern
  • Bland løget med tunen
  • Tilsæt flødeost, græsk yoghurt, Srirachasauce, citronsaft og chiliflager
  • Bland godt
  • Smag til med salt og peber

chili-tunsalat02

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.