#backontrack
Det sidste (lange) stykke tid har jeg vitterligt været en skovl, hvad morgenmad angår… Jeg er faldet pladask tilbage i en dårlig vane, hvor jeg først spiser ved frokost tid.. Undskyldninger er der nok af, men helt ærligt! Nu har jeg i en måned hoppet rundt på krykker, og det går altså bare langsommere.. Nogle dage når jeg slet ikke til pause, fordi der er langt fra det ene sted til det andet, og fordi jeg liiiiiii…. Det samme gælder morgenmaden!
Men nu er det heldigvis ferie! En af fordelene ved at være folkeskolelærer.. En af de få lige pt, men det er vidst en helt anden snak – misforstå mig ikke! Jeg elsker mit job! Men på krykker er det altså ikke lutter lagkage!
A pro pros krykker, så tager jeg lige en uge mere på de stive stænger! Man skulle tro det bliver lettere og lettere (for armene) men ak!
Nåh men tilbage til det der morgenmad… Jeg har generelt ikke den store appetit om morgenen, og der er den bedste løsning for mig, at få en lille smule i maven, og så kan jeg altid snuppe en gulerod – eller andet grønt – op ad formiddagen…
En overnighthies skal laves aftenen før – f.eks. når der alligevel smøres madpakker – og så er din eneste morgenopgave at finde skeen frem, og evt toppe med lidt frugt. Chiagrøden kan nydes i ro og mag, eller mens du pjasker mascara på vipperne – what ever World for you…
Denne mandag har jeg valgt at eksperimentere med en peanutbutter version, og den smager syndigt og lækkert… Så er dagen igang..
Overnight chia m. crunchy peanutbutter
100 g. skyr eller græsk yoghurt
1 dl. mælk
2 spsk. crunchy peanutbutter
2 tsk. sukrin gold
2 spsk. chiafrø
- Mælk og skyr/græsk yoghurt hældes i en skål (med låg til) og røres/piskes godt sammen med en gaffel, til der ingen klumper er i
- Tilsæt peanutbutter og sukrin gold
- Rør til dette er opløst
- Tilsæt chiafrøene og rør godt rundt
- Sæt låg på skålen (eller brug sølvpapir) og lad grøden hvile natten over
Top grøden med f.eks. bananskiver, blåbær, hakkede mandler og peanutbutter!