Oksekødsfrikadeller med et twist af enten soltørret tomat, basilikum eller feta





Julefrokost i januar – ja så bestemmer man jo selv om vi er sent eller tidligt ude! Men december er altid så travl med overbookede weekender og hverdage, så i vores familieiværksættergruppe (mødregruppe + mænd) blev det besluttet at vi skubbede eventet til januar! Og jeg glæder mig!

Menuen blev til tapas, hvor alle medbringer en (eller flere) retter til buffetten!

Vores bidrag blev en gammel klassiker (som jeg også havde med til babyshower hos min veninde – læs mere her), nemlig rugbrødschips og humus, samt oksekødboller, eller meatballs om man vil!

Rugbrødschips er selvfølgelig hverken low carb, eller glutenfri, men jeg har tidligere lavet en version ud af hørfrøbrødet, som blev lige så lækre, som dem af det almindelige rugbrød (se/gense opskriften her)
Min opskrift på humus, uden tahin men med græsk yoghurt kan du finde lige her!

Oksekødbollerne, de er helt nye, og opskriften på dem, finder du herunder.
– Udskift evt. basilikum, soltørrede tomater og feta med noget andet, og del dine erfaringer nederst i indlægget her.


Oksekødsfrikadeller m. soltørret tomat, basilikum eller feta
(ca. 36 stk.)

500 g. oksekød
1 mellemstort løg
1 æg
2 spsk vand
1 tsk. salt og peber

vælg mellem
70 soltørret tomat
2-3 g basilikum (en god håndfuld)
80 g salatost/feta

  • Tænd ovnen på 225° (varmluft)
  • Put farsen i en skål
  • Løget pilles og rives på den grove side af rivejernet
  • Løg, æg, vand og krydderier puttes ned til farsen
  • Rør farsen jævn med en grydeske
  • Tag din valgte ingrediens (soltørret tomat, basilikum eller feta) og hak i små, fine stykker
  • Bland din ingrediens i farsen og lad hvile 5-10 minutter
  • Læg bagepapir på ovnristen og form små kødboller af farsen med en teske – pas på du ikke trykker dem for faste, så bliver de meget kompakte
  • Fordel kødbollerne/frikadellerne på risten og bag i ovnen i 15-18 minutter

Serveres m. f.eks. tzatziki eller hummus.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.