Nu skal I høre om en god idé…
Idéen er desværre ikke helt min egen, men pyt med det – idéen er vidredviklet af mig!
Jeg havde købt et moskusgræskar (eller butternut squash, som det også hedder), som jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle bruge. Jeg havde samlet massevis af idéer på både pinterest, facebook og internettet generelt, men der var ikke rigtig noget, jeg havde lyst til!
Jeg havde engang læst en opskrift på græskarpizza-dej, men den skulle laves med hokkaido græskar. Og kan man så tilberede moskusgræskaret på samme måde? Eller hvad? Jeg havde ikke helt mod på at prøve!
Men så faldt jeg over et billede af minipizza’er på græskar skiver. Det så vanvittigt lækkert ud. Og uden opskrift, var det jo egentligt bare at prøve sig frem.
Så jeg tog et par skiver græskar og fyldte pizzafyld på toppen. Smækkede dem i ovnen i små 20 minutter og så var de ellers klar.
Som altid, når jeg eksperimenterer med pizzabunde, frygtede jeg en slatten bund, der knækkede, når man løftede den op. Men til min store overraskelse, kunne græskar-skive-pizzaerne spises håndholdt.
Mini græskar-“pizza”
Ingredienser
- ½ butternut squash "den slanke ende"
- 2 spsk ketchup
- 1 hf revet mozarella
- 1 hf kyllingestrimler
- 4 stk pepperoni
Sådan gør du
- Græskaret skæres ud i skiver på ca. 1 cm – man skal bruge den tynde ende af græskaret
- Smør lidt ketchup på den ene side
- Drys med ost og læg det ønskede fyld på
- åDrys evt. med lidt oregano
- Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i ca. 20 minutter


