Mini chocolate chip cookies med hasselnødder

CookieSå er der sprøde småkager klar til kaffen!
Ja godt nok drikker jeg ikke selv kaffe, men i ved hvad jeg mener!

Jeg har valgt at lave disse cookies i en mini version! Så er det nemlig nemmere at få dem sprøde og man kan sagtens spise fire uden af få dårlig samvittighed!
Desuden er disse småkager ikke hvinende søde, og kombinationen mellem chokoladen og nødderne er formidabel!

De er ideelle til en lille værtindegave, hvor de blot proppes i et tomt syltetøjsglas og evt. med en lille sløjfe omkring! Voilá – total overskudsagtig!


CookieMini chocolate chip cookies med hasselnødder
(8 stk)

1 æggehvide
1 spsk. sukrin melis
20 g. affedtet mandelmel
10 g. hakket chokolade (70%)
10 g. hasselnødder

  • Chokoladen og hasselnødderne hakkes i den ønskede størrelse
  • Æggehviden hældes i en helt ren skål og piskes stiv
  • Når du synes at æggehviden er helt stiv, pisker du den i 2 minutter ekstra – bare for at være på den sikre side! Det er nemlig hviden der gør disse cookies sprøde!
  • Drys sukrin melis i æggehviden og vend forsigtigt sammen (jeg bruger en ske)
  • Tilsæt mandelmelet og bland sammen med bløde håndbevægelser
  • Vend langsomt chokoladen og hasselnødderne i dejen
  • Når dejen har samlet sig, er den klar
  • Tril små kugler af dejen og placér dem på bagepladen (beklædt med bagepapir)
  • Tryk dem flade – de smelter ikke ud
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180º (varmluft) i ca. 15 minutter
  • Lad nedkøle på en rist

2 thoughts on “Mini chocolate chip cookies med hasselnødder

  1. Sysleren

    Jeg er imponeret! Selvom jeg prøver at lave bittesmå cookies, bliver de altid mindst dobbelt så store som forventet. Jeg kan simpelthen ikke sætte en lille nok klat dej på bagepladen. Det kan være, at jeg skal prøve at trille dem, men det er nok ikke tilstrækkeligt, når der er smør i min sædvanlige dej. Det må jeg arbejde lidt med.

    • Madfidusen

      Jeg var også helt overrasket! 😀
      Jeg tror at tricket ligger i mængden af fedtstof! Og da der intet fedtstof er i denne version, så glider de simpelthen ikke ud!
      Når det så er sagt, så ser dine chokolade cookies jo også vanvittigt lækre ud alligevel 😀

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.