Jeg har for første gang tilmeldt mig madbloggerudfordringen, hvor der denne gang er fokus på farver.
Bloggere fra hele landet har tilmeldt sig udfordringen og spændt ventet på at få en farve tildelt.
De mulige farver var grøn, brun, rød, hvid eller metallic!
Udfordringen er så, at man laver noget, der kan spises eller drikkes, hvor den tildelte farve er omdrejningspunktet.
Min farve er: Metallic.
Den eneste farve jeg ikke håbede det blev! Hvad pokker kan man lave af mad, der har en metallic farve? -Jeg overvejede for en stund at kaste håndklædet i ringen, og give op, men min stædighed krævede at jeg fandt på et eller andet! – Det kan ikke passe, at jeg ikke kan komme på noget! Så jeg lagde hovedet i blød!
Challenge accepted!!!
Hvis årets mest googlede linje bliver “metallic food“, så ved I hvor I kan henvende jer!! For jeg har godt nok skrevet den sætning mange gange!!!!!
Efter flere ugers søgning, nåede jeg frem til at der ikke fandtes noget naturligt, metallic farvet mad! Og derfor måtte jeg bestille nogle farver på nettet. Jeg valgte farverne guld og kobber som mit omdrejningspunkt! Så jeg bestilte noget glimmer, noget farve og nogle muffinsforme!
SÅ mit bidrag til udfordringen bliver en fancy cupcake m. kokos og marcipan i metallic farver!
Er man ikke til alle de deresens e-numre, så går det nok! Opskriften kan sagtens laves uden farverne!
Og hold nu ferie, hvor er de muffins/cupcakes bare gode!!! De smager af én mere – så husk at lave rigeligt!!
Cupcakes m. kokos og marcipan
(5 store ell. 10 alm.)
2 æg
1 ekstra æggehvide
2 spsk. sukrin melis
50 g. mandelmel
35 g. kokosfibermel
1 spsk. FiberHusk
2 tsk. bagepulver
½ tsk. vaniljepulver
1 dl kokosmælk
60 g. marcipan (hjemmelavet eller den fra ISIS)
- Æggene slås ud i en skål og piskes luftige sammen med sukrin melis
- Tilsæt mandelmel, kokosfibermel, fiberhusk, bagepulver og vaniljepulver
- Pisk godt
- Hæld kokosmælken i og piske videre til konsistensen er jævn
- Dejen er forholdsvis fast
- Skær marcipanen i tynde skiver og derefter i tynde tern.
- Vend marcipanen i
- Ønsker man at farve dejen, er det nu farven skal vendes i – jeg brugte ca. 2 tsk
- Fordel dejen i formene
- Bages i en forvarmet ovn ved 160º (varmluft) i ca. 20 minutter
- Tjek konsistensen med en madnål
Imens kagen bages, kan man med fordel blande toppingen sammen. Den skal nemlig helst på køl igen, inden den fordeles over kagerne
200 g. flødeost (neutral)
5 spsk. sukrin melis
2 tsk. mandelessens/mandelaroma
- Ingredienserne røres sammen
- Hæld massen i en sprøjtepose og læg den på køl
- Når kagerne er helt kolde, dekoreres disse med den lækre topping
- Pynt evt. med forskellige farver o.l.
One thought on “Madbloggerudfordringen8: Cupcakes m. kokos og marcipan!”