LCHF Semlor – Svenske fastelavnsboller

Så er det den tid på året igen.
I ved – den tid, hvor bagere, supermarkeder, tankstationer, kiosker – you name it – lokker med alverdens farverige, lækre fastelavnsboller. Og jeg elsker fastelavnsboller!

Mine fortrukne er de gammeldags – de lukkede boller med syltetøj i. Fyldt med sukker! Men de smager nu skønt. Det kan være det bliver mit næste fastelavns projekt.

Sidste år lavede jeg faktisk to vildt lækre udgaver af fastelavnsboller i bedste low carb stil. En version med vanilje creme og én med remonce.

Denne gang har jeg skævet lidt til den svenske side og kastet mig ud i en svensk fastelavnsbolle: Semlor, som de hedder.

Semlor er egentligt en udhulet hvedebolle, der er fyldt med mandel creme. Af gode grunde er her ikke tale om en hvedebolle, men en lækker, glutenfri variant  i bedste LCHF stil.
Opskriften er sat sammen af flere forskellige svenske LCHF udgaver, for ikke at ramme helt ved siden af – og nøj hvor blev bollerne gode. Super skøn bolle og dejlig, luftig creme.

Semlor

Ingredienser
  

Bollerne

  • 4 æg
  • 30 g smør smeltet
  • 1 dl piskefløde
  • 50 g affedtet mandelmel
  • 3 spsk fiberhusk
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 spsk sukrin

Mandelcreme

  • 70 g mandelmel finthakkede mandler kan også bruges
  • 2 spsk sukrin melis
  • 1 æggehvide
  • 2 dl piskefløde

Sådan gør du
 

Bollerne

  • Æggen slås ud i en skål og piskes luftige med elpiskeren.
  • Tilsæt det smeltede smør og fløden
  • Mandelmel, fiberhusk, kardemomme, bagepulver og sukrin blandes sammen
  • Bland de våde og tørre ingredienser sammen
  • Lad blandingen hvile i 10 minutter
  • Del dejen i fire klumper og rul til fire kugler (Form bollerne med våde hænder – så klistrer dejen ikke)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 175º (almindelig) i 35-40 minutter
    Tip: Tag ikke bollerne ud for tidligt, da de da falder sammen.
  • Lad bollerne nedkøle helt

Mandelcreme

  • Mandelmel, sukrin melis og æggehviden røres godt sammen
  • Fløden piskes stiv i en anden skål
  • Vend forsigtigt flødeskummet i marcipanmassen
  • Massen hældes i en sprøjtepose
  • Skær toppen af bollerne og udhul bollen med en teske
  • Fyld bollerne op med mandelcremen
  • Placér toppen af bollen ovenpå skummet
  • Drys lidt sukrin melis på toppen og servér straks

About

One thought on “LCHF Semlor – Svenske fastelavnsboller

Leave a Reply to Jeanette Friis Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

[TOP]
%d bloggers like this: