Krydret medisterpølse i ovn

Lad mig slå det fast med det samme! Jeg er ikke ude på at tale dårligt eller negativt om en gang stegt medisterpølse med kartofler og sovs! Uhmm… Sådan en medister, der først er kogt, og derefter stegt i fedt på panden, DET er altså lækkert!!

Men derfor kan der jo godt være andre muligheder også!

Kæresten kiggede særdeles vantro på mig, da jeg hev et ildfast fad frem og smed medisterpølsen deri. Ja han troede vel næppe sine egne øjne! Han forsøgte at tale mig fra idéen, men så måtte det jo være på mit ansvar, hvis maden blev en fiasko! Tak for tiltroen tænkte jeg!
Men sagen er den, at medisterpølse måske ikke er det sundeste man kan smække på bordet, og da jeg lige for tiden tæller kalorier, syntes jeg ikke at regnskabet kunne bære store mængder af smør! Så jeg ville hellere tilberede den i ovnen med lidt krydderi!

Som sagt så gjort! Og gæt engang – sådan må jeg gerne tilberede den igen!

Kæresten mente så ikke at jeg kunne smække opskriften på bloggen, når jeg nu ikke selv har lavet selve medisterpølsen, men der er jeg uenig! Der er nemlig tit efterspørgsler på alternative måder at tilberede medisterpølse på, og her får I så et bud!

Medisterpølse som min mor lavede den!


MedisterMedisterpølse i ovnen

500 g. medister
lidt vand
½ tsk. paprika
1 drys groft salt

  • Læg medisterpølsen i et ildfast fad
  • Drys paprika udover den og pensel med vand
  • Drys det grove salt oven på
  • Steges i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft)

Tip: Vend evt. medisterpølsen efter et kvarter

Serveres med dampede blomkål m. brun sovs eller på en skive brød (f.eks. hørfrøbrød) med rødkål, løg og agurk

Velbekomme!

Tip: Et stykke kold medister med gnavegrønt gør ren lykke i madpakken

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.