Jeg har længe fantaseret om oksekød-kebab-kugle-ruller på grillen, og da jeg endelig fik bikset mit kebabkrydderi sammen, var det også den første ret, der stod for skud! Det blev mega godt. Har du ikke noget kebabkrydderi, eller så du ikke opskriften, kan du finde det igen lige her!
Kebab er noget jeg – og garanteret mange flere – forbinder med junk food og tarvelige grillbarer. Jovist kan sådan en rulle være yderst tilfredsstillende, men ofte ender man i stedet med at gå skuffet og snasket hjem.
Men så kan vi godt tro om igen! For vidste du, at kebab faktisk bare betyder grillet kød? Altså som i kød, tilberedt på grillen? Så spiser jeg pludselig ret meget kebab om sommeren! Hi hi.. Og der har da lige sneget sig et par solrige sommerdage ind i kalenderen igen! Det betød grillvejr, og bl.a. disse lækre oksekøds-kebab-kugler-på-spyd-og-på-grillen! Og jeg var ikke skuffet.. Mums det var lækkert..
500 g. oksekød
3 spsk. kebabkrydderi
1 tsk. salt
1 æg
1 spsk. olie
- Oksekød, krydderier og æg puttes i en skål og røres godt sammen
- Del farsen i 8-10 kugler
- Rul kuglerne aflange og put en pind i enden
- Kebabspydene smørres med lidt olie og lægges på grillen
- Grilles i 10-15 minutter – vend dem jævnligt, så de får en ligeligt fordelt varme
- Serveres med en let sommersalat – se 5 skønne varianter lige her.
Velbekomme!