
Så blev der atter tændt for den store lampe, og solen skinner netop fra en skyfri himmel.
Fugle der synger, børn der leger og græsslåmaskiner på overarbejde er lyden af sommer
Har du fyldt fryseren op med lækre (og ikke mindst is-kolde) sommer is? Eller er der plads til flere?
Jeg elsker at have et godt udvalg af kolde forfriskninger i fryseren, og når tilbudet lyder på en dejlig, sukkerfri og nærmest sund nedkøling, så takker jeg bestemt ikke nej!
Opskriften her, skulle egentligt ha’ været mit første videoindlæg. Men som med al anden begyndelse, så skal jeg bruge lidt mere træning, før det bliver godt.
Og ja – det ser sååå simpelt ud på fjernsynet, på youtube og hvor man nu ellers falder og lækre, delikate madvideoer – men jeg lover jer… Det er det ikke! Bare det at ramme den rette vinkel.. Baah… Jeg ønsker mig altså et nyt køkken!
Men nok brok, og tilbage til isen!
Det skulle blive rigtig skønt vejr i weekenden (ihvertfald her i Østjylland), så du kan sagtens nå at få isene klar, til sommeren for alvor sætter ind.
Strawberry-banana popsicle
(8-10 stk.)
1 banan
100 g. græsk yoghurt eller skyr
¼ dl. citronsaft
200 g. jordbær
150 g. græsk yoghurt/skyr
1 spsk. chiafrø
½ dl. mælk
- Du skal bruge to skåle
- I den ene skål lægger du banan, yoghurt og citronsaft
- I den anden skål lægges jordbær, yoghurt, chiafrø og mælk
- Blend til massen er jævn
- Frugtmosen fordeles i isforme – bananisen i bunden, jordbærisen i toppen
- Sæt pindene i
- Stilles i fryseren i mindst 4 timer – gerne nattenover