Slankekur i januar?
Det behøver altså ikke være kedeligt at spise sundt – heller ikke i januar! En kedelig salat kan nemt piftes op med den skønneste dressing! Grøntsagsstavene bliver lige lidt lækrere når de dyppes i en herlig dip.. Og kødet smager bare lidt mindre tørt med lidt dyppelse on the side.
Og netop det kan denne lækre dip! Den er vidunderlig nem at lave og den smager virkelig skønt. Det er næsten frækt at kalde det en opskrift, men jeg var bare så vild med smagen, at jeg måtte dele den med jer.
Pesto dip – af den grønne slags!
Er man total overskudsagtig, kan man selvfølgelig lave sin egen pesto, men da vi lige er kommet ind ad døren til et tomt køleskab, blev der bare flået af hylderne i Rema1000. Måske en hjemmelavet pesto skal på listen over must tries i 2017?
Måske du kender en lækker, nem måde at lave pesto på selv?
Jeg har valgt at bruge den grønne pesto, da jeg synes den grønne pesto står godt til kylling. Og da kæresten havde bestilt kylling/bacon salat til aften, var det jo oplagt at lave denne kombi. Om en rød variant bliver ligeså lækker er svært at sige, men giv endelig lyd, hvis du skulle have gjort forsøget…
4 spsk skyr
2 tsk. grøn pesto
- Skyr og pesto hældes i en skål
- Rør godt rundt til dippen er jævn
- Stil på køl til servering –kan også nydes med det samme
Piece of cake!
Velbekomme…