Mørbradfad m. grøntsager og bacon

Åh ja… Simremad! Der er nu intet som retter, der mere eller mindre kan passe sig selv!
Ting man bare kan kaste sammen og smide i ovnen!
– Noget med lidt kød, lidt grønt og lidt væske!

Denne ret er en rigtig søndagsret. Der må gerne være rester til mandag. Man har tid til at lave maden – men man bruger ikke hele dagen i køkkenet. Det smager godt og er varmt. Det passer sig selv og det er sundt!

Mørbradfad

Ingredienser

  • 500 g svinemørbrad
  • 500 g hvidkål
  • 100 g champignon
  • 4 dl fløde eller madlavningsfløde
  • 100 g bacon
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Hak hvidkålen fint og fordel over bunden i et ildfastfad
  • Puds mørbraden fri for fedt og sener og skær den ud til bøffer
  • Bøfferne trykkes flade og krydres med salt og peber på begge sider – Tryk dem flade med f.eks. en kniv
  • Hæld fedtstof i bunden af en gryde og brun mørbradbøfferne på hver side. De skal ikke steges færdige, men blot brunes.
  • Læg bøfferne ovenpå hvidkålen i det ildfaste fad
  • Klip baconskiverne over i tre dele og steg dem (i gryden) ved svag varme
  • Når bacon'en begynder at boble er den færdig (hvis den får for meget bliver den for tør når den skal i ovnen)
  • Fordel bacon'en over mørbrad og hvidkål
  • Skær champignon i tynde skiver og rist i fedtstoffet fra bacon'en
  • Hæld fløden i gryden og giv den et opkog – tilsæt lidt salt og peber
  • Hæld flødesovsen over det ildfastefad
  • Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i ca. 20 minutter.

Noter

Serveringsforslag: Spis det som det er eller server med lidt gnavegrønt eller ris til

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.