Glutenfrie kikærte-pirogger m. oksekødsfyld

Lad mig være helt ærlig.
Dette er ikke verdens nemmeste opskrift. Eller opskriften fejler ikke noget, men ens tålmodighed bliver altså sat lidt på prøve, når det kommer til udrulningen af disse pirogger. Og lige præcis det med tålmodigheden, kan godt være en udfordring for mig, og resultere i hårdt lukkede køkkenskabe, banken i bordet, råben og skrigen! Det er kun meget modige folk, der begiver sig ud i køkkenet, hvis min tålmodighed er på et lavt sted.

Men de her lækkerier er altså besværet værd, og da jeg lige fik knækket udruldnings-koden, så var det i virkeligheden slet ikke så svært.
Hemmeligheden er ekstra mel. Jeg brugte noget ekstra pofiber til udrulning af dejen, og så kunne jeg nemt få dejen af bagepapiret igen!

Dejen skal være lidt klistret – ellers bliver den altså helt vild tør! Men det ekstra mel ved udrulningen, gør at dejen ikke bliver tør og knækker.

Men prøv dig frem, det kan jo være du har en bedre fidus, end jeg!

Jeg elsker pirogger, og synes det er en fantastisk spise. Både til frokost og til aftensmad!
Jeg har aldrig lavet med andet fyld end oksekød. Men oksekød er altså bare en klassiker… Hvad bruger du af fyld?


PiroggerKikærte-pirogger m. oksekød
(6-8 stk.)

Denne opskrift består af to dele – oksekødsfyldet og pirog-dejen

Oksekødsfyld:
500 g. oksekød
150 g. champignon
150 g. spidskålssalat
100 g. tomatpuré
Krydderier: Chili, paprika, allround, salt og peber

  • Oksekødet brunes i en gryde
  • Tilsæt champignon og spidskål
  • Når champignon’erne krymper, tilsættes tomatpuré og krydderier
  • Rør godt rundt og skru helt ned for varmen
  • Lad stå på blusset mens pirog-dejen laves

Kikærte-pirog:
250 g. kikærtemel
50 g. affedtet sesammel
30 g. pofiber
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
1 spsk. olie
2 æg + 1 æg til pensling
1 dl vand

  • Alle de tørre ting hældes i en skål (kikærtemel, sesammel, pofiber, bagepulver og salt)
  • Slå ægget ud i mel-blandingen og tilsæt de to æg samt olien
  • Alle de tørre ting hældes i en skål (kikærtemel, sesammel, pofiber, bagepulver og salt)
  • Slå ægget ud i mel-blandingen og tilsæt de to æg samt olien
  • Rør det hele godt sammen med elpiskeren – dejen minder meget om en smuldredej.
  • Når dejen er begyndt at samle sig igen, æltes den godt sammen med hænderne
  • Lad hvile i 5-10 minutter
  • Del dejen i 6-8 lige store stykker og rul til kugler
  • Ta én kugle af gangen
  • Drys lidt pofiber på og tryk den flad
  • Placér dejklumperne mellem to stykker bagepapir og rul den tynd og rund! (ikke for tynd – brug evt. en paletkniv til at løsne dejen)
  • Når dejen er stor nok, gentages processen med resten af dejen (tip: bliver bagepapiret for klistret, så brug et nyt!)

Nu skal kødfyldet bruges

  • Fordel oksekødet i midten af den flade dej
  • Fold dejen sammen på midten og tryk den sammen med en gaffel langs kanten
  • Gentag til al dejen er brugt
  • Slå et æg ud i en skål og pisk godt med en gaffel
  • Piroggerne pensles og bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i ca. 20 minutter

Tip: Drys evt lidt revet ost på toppen når piroggerne har bagt i 10 minutter

Serveres med en lækker salat – prøv f.eks. min four ingredient salad!

 

 

Pirogger

Pirogger

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.