Falske rugbrødschips: Hørfrøbrødschips!

falskerugbrodschips03


Kan I huske da jeg var til babyshower i september og lavede tapas til hele selskabet? En lækker tapasanretning med rugbrødschips til det “almindeligt spisende folk”

Okay – der krøb mine tæer lige helt sammen.. Min mad er vel også almindelig, selvom jeg hverken spiser rugbrødschips, rundstykker eller kage fra bageren.. Hvornår blev det egentligt en norm at diskutere kost henover frokosten, og stille spørgsmålstegn ved folks til- og fravalg?

Nåh – det var lige en gang tankestøv… Tilbage til tapasbordet… For de der rugbrødschips, ik? Uhmmmm… De er altså super lækre! Og så er de vitterligt nemme at lave.. Så det må man da kunne lave med en portion low carb brød også…

Mit absolut foretrukne “rugbrød” er det nøddefrie stenalderbrød, der minder en del om “rigtigt rugbrød” i konsistens og smag – hvis man vil. Hørfrøbrødet er det brød jeg har lavet flest gange de forgående år, og den jeg altid henviser til. Det er bare SÅ LÆKKERT!

Har du endnu ikke smagt det skønne hørfrøbrød? Så klik her for at komme til opskriften! (du vil ikke fortryde det) Fik jeg nævnt at der tilmed er færre kalorier i, end i en almindelig skive rugbrød?

Så den anden dag besluttede jeg mig for at vi skulle have tapas med “rugbrødschips”, jeg smækkede et brød sammen og da det var færdigt lod jeg det nedkøle. Så tog jeg kagerullen, rullede et par skiver helt flade, skar dem i deforme stykker og bagte dem i ovnen! Og hold nu op hvor blev de gode. Til kæresten lavede jeg almindelige rugbrødschips, og han ik lov at sammenligne de to! Og hr. kræsenpind var faktisk ganske imponeret. De var ikke helt unikke, men gode på hver sin måde! Så ved I også det!

Har man ikke tid til at bage et helt frisk brød, kan man med fordel bruge et par “gamle skiver”, men alligevel ikke har lyst til at sætte tænderne i!


falskerugbrodschips03Hørfrøbrødschips

3 skiver hørfrøbrød
1 spsk. olie
et drys groft salt

  • Tænd ovnen på 200º (varmluft)
  • Brødet skæres i almindelig tykkelse skiver og rulles flade med en kagerulle
  • Skær skiverne i små stykker og fordel dem på en bagerist, beklædt med bagepapir
  • Pensl med en almindelig bagepensel
  • Drys med groft salt
  • Bages i den varme ovn i 12-15 minutter (hold godt øje med dem til sidst)
  • Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt – så bliver de ganske sprøde.

Velbekomme og rigtig god fornøjelse.

falskerugbrodschips01

falskerugbrodschips04

falskerugbrodschips03

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.