
Rød for kærlighed
Gul for fantasi
Blå for harmoni
Grøn for håb
Hvid for renlighed
Sort for mystik
Vandfarver! Straks vender tankerne tilbage til barndommen. Et billede malet af en tre-årig pige, som hænger i bedsteforældrenes hus i mange år efter, og som sikkert ville have hængt der endnu, hvis det var muligt. På den samme plads i stuen, gennem alle de år. Eller billedet hos oldemor, tegnet med flygtige penselstrøg.
Jeg har sikkert malet med vandfarve siden hen, men det er nu ved at være mange år siden, så lidt nostalgi er vidst på sin plads.
Dybt begravet i mit eget univers har jeg, idag, brugt adskillige timer med penslen i hånden. Og sikke en skøn dag det har været. Så optaget af arbejdet, at man næsten glemmer at spise. Når så sulten alligevel sniger sig ind på én, er det skønt, men en lille hurtig snack. En af mine absolutte favoritter er gulerodsstænger med guacamole eller guacamole med rejer. Mums!
– Så i dag får I en opskrift på min lækre guacamole
1 stk Avokado
3 spsk Skyr
1 fed Hvidløg
1 lille squeez Citronsaft
Salt og Peber
- Del avokadoen på midten. Tag den ud af skallen og pil kernen fra.
- Pres hvidløget i hvidløgspresseren (Hvidløgspulver kan også bruges)
- Tilsæt skyr, citronsaft, salt og peber
- Mos med gaffel eller brug stavblenderen
Og trylle, trylle… Lækker, frisk snack eller dip