Col con carne – version 2, med spidskål og svampe!

Det lyder måske helt fjollet!
Men der er allerede kommet en ny udgave af min (eller rettere kærestens) Col con carne.
Denne gang i en mere spicy version, lavet med spidskål, svampe og paprika!

Den originale version er på ingen måde ude af billedet. Vi havde bare kun spidskål i køleskabet og så kunne man jo ligeså godt eksperimentere lidt – uden at eksperimentere for meget!
Så hvis du tænker at du har hørt navnet og set opskriften før, så er du altså ikke helt gal på den, for meget af teksten er direkte kopieret fra mig selv – og så er de nye tilføjelser selvfølgelig sat ind!

Col con carne er en rigtig “fattigmands-ret”, da ingredienserne er få og de koster ikke det hvide ud af øjenene! Generelt er retter med kål jo fantastiske – både fordi de er sunde og mættende, men bestemt også pga. den lave pris!
Total win win!


Col Con CarneCol con carne
(2-3 personer)

1 hel spidskål
450 g. hakket oksekød
2 løg
ca. 1 tskfuld af hvert krydderi: salt, peber, spidskommen, muskat, koriander og 2 tsk. paprika
140 g. frosne ærter
15 g. tørrede, blandede svampe

  • Du skal bruge to gryder – en lille en til kødet og en stor en til hele retten
  • Kødet brunes i en gryde for sig selv, ved svag varme
  • Imens hakkes kålen fint i strimler og løgene skæres i tynde ringe
  • Svampene sættes i blød i en skål vand – følg anvisningen på pakken
  • Løgene svitses i bunden af den store gryde i en lille smule olie
  • Når løgene er brune tilsættes spidskålen.
  • Lad småsimre under låg så kålen forbliver fugtig
  • Når kålen er blevet blød tilsættes krydderier og oksekød
  • Lad småsimre til al væsken (eller det meste af det er fordampet)
  • Sluk for varmen og tilsæt de frosne ærter og svampene
  • Ærterne og svampene vendes forsigtigt i massen så de bliver lune – men ikke kogte

Tip: Servér med et spejlæg ved siden af!

Tip: Er der rester tilbage?? Så brug fyldet i en æggewrap og tag den med i madpakken med en smule dilddressing! Det smager nemlig også super lækkert!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.