Salat til aftensmad – ja det er altså ikke noget, der kan få mig helt op og ringe!
Frokost, ja – madpakken, ja!
Som aftenmåltid? Hmmm… Ikke så meget!
Men – og der er altid et men – når salaten er lækkert anrettet, ja så kan jeg nu godt lokkes med alligevel! Jeg kan f.eks. sagtens finde på at bestille en salat, når jeg er ude og spise. De ser SÅ indbydende ud!
Portionsanrettede salater, det er nemlig mega lækkert.
Så til aften lavede jeg en portion salat til mig selv. Lækkert anrettet, med salaten i bunden og kødet på toppen.
Jeg spiser nemlig med øjnene, så når en salat ser lækker ud, ja så løber tænderne da alligevel i vand.
Jeg spiser normalt ikke dressing på min salat, men bruger en sød ingrediens i stedet for. Idag blev det æble! Skulle der have været dressing på, havde jeg nok valgt en karry dressing eller lun bearnaisesauce! Bearnaisesauce og salat er måske ikke den oplagte kombination, men det smager altså helt vildt godt!
Hvad foretrækker du på toppen af din salat?
Kylling-Bacon salat m. æble
(1 person)
150 g. kyllingebrystfilet
2 stk. bacon
55 g. Icebergsalat
60 g. agurk
35 g. rød peberfrugt
½ æble (ca. 50 g.)
- Kyllingen krydres med valgfrit krydderi (f.eks. allroung og løgkrydderi)
- Kyllingen placeres på en bageplade beklædt med bagepapir
- Steg kyllingen i en forvarmet ovn ved 200º i 35-40 minutter
- Når der er 15-20 minutter tilbage af stege tiden lægges bacon ind i ovnen og steges sprødt.
Har man en rest kylling kan man med fordel benytte dette i stedet for!
- Salaten skylles og snittes i fine stykker
- Agurken skylles, halveres, skæres i stænger og derefter i små stykker
- Peberfrugten og æblet skæres ligeledes i små stykker/tern
- Ingredienserne placeres fint på tallerkenen og toppes med kylling og bacon