Chili con carne

Mine livretter har skiftet en del gennem årene! Ja eller jeg kan huske at jeg har haft tre forskellige!

  1. Karbonader og stuvede ærter og gulerødder – dette blev bl.a. serveret til min konfirmation
  2. Lasagne – blev serveret til rigtig mange fødselsdage hos familien
  3. Chili Con Carne – en sommer klassiker, vi altid startede campingferien med!

Og det er jo egentligt for dårligt, at min livret ikke er blevet præsenteret her på bloggen tidligere! Men det er der altså en god grund til! For sidst vi fik chili con carne var i efteråret, og billederne blev ikke ret gode! Men nu blev billederne taget om, og opskriften – ja den er den samme, som den altid har været!

Chili con carne skal smage af noget! Og den må gerne være meget spicy!! Meeen det kan også blive for meget af det gode. Én gang er der blevet serveret en uspiselig version! Ikke engang mælk kunne slukke mundbranden! Men vi skulle på camping på Sjælland, og blev fanget i en laaaaang kø! Tre timers forsinkelse! Mine forældres kammerat stod klar med maden, så den fik altså lov til at trække tre timer ekstra!! MED EN EKSTRA STÆRK CHILI I GRYDEN!! Øv for en omgang! Men heldigvis kan chili con carne justeres, så den passer lige præcis til éns smagsløg!

Server din chili med en gang kolde blomkålsris (et revet blomkål, på den grove klinge) og så kan der ellers guffes løs… Velbekomme!


Chili Con CarneChili con carne
(3-4 personer)

500 g. hakket oksekød (7-10%)
1 løg
1 chili – jeg brugte en hjemmedyrket, men 7 jalapenós kan også bruges
2 ds. kidneybønner (sukkerkfri)
1 ds. baked beans i tomat
1 ds. hakkede tomater
250 ml. tomatpasata (den flydende slags)
10 dråber tabasco

Massere af krydderier: Salt, peber, paprika, allround, chiliflager, chilipulver, mexicansk krydderi
Smag til hen ad vejen! Vi kan godt lide det stærk, og jeg bruger 1-2 tsk. af de forskellige krydderier

  • Svits kødet i en stor gryde
  • Hak løgene i tern og put dem i gryden sammen med den finthakkede chili
  • Tilsæt bønner, tomat og tabasco og lad retten simre
  • Smag til med krydderier
  • Lad retten simre i laaaang tid – gerne en time eller længere. Jo længere tid den får lov at stå, jo stærkere bliver den.

Serveres med lune blomkåls– eller hvidkålsris. Man kan også bruge groft revet koldt blomkål! Det står godt sammen med kødsovsen! Bare riv blomkålen på rivejernet og servér!

TIP: Drys evt. lidt revet parmesan på toppen! Uhmmm…

Chili Con Carne

Chili Con Carne

I alt 95 kcal pr. 100 g. chili

4 thoughts on “Chili con carne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.