Cheesecake m. nøddebund og kiwi på toppen!

Cheesecake03




Jeg synes, at jeg ser cheesecake alle steder. – På nettet, på job, når jeg er ude og handle, i mine drømme!! Det kan vidst kun betyde én ting … Det er tid til at bage cheesecake!

Som sagt så gjort….

Normalt tyr jeg altid til den samme opskrift på cheesecake – kiksebund og jordbærgelé på toppen – Se opskriften her! Så denne gang trængte jeg til at prøve noget nyt. Med et et par godt modne kiwier i køleskabet faldt valget hurtigt på frisk kiwi på toppen og et lag gelé. Twist nummer to skulle være en kiksefri version! Derfor faldt valget på en skøn nøddebund! Wauw en kombination!

Bonus: Spiser man efter LCHF principperne, kan bunden med fordel bruges i en LCHF cheesecake version!

Denne chesecake er virkelig fantastisk. Dejlig frisk og mild i smagen – en rigtig sommerkage, der er glutenfri og uden tilsat sukker!


Cheesecake03Cheesecake på nøddebund m. kiwi

Denne opskrift består af fire dele: Nøddebund, ostefyld, gelé og pynt

Nøddebund
150 g. mandler
50 g. mandelmel
1 spsk sukrin gold
30 g. smeltet smør
1 spsk. vand

  • Mandlerne hakkes groft – enten med kniv eller i minihakkeren
  • Smøret smeltes i enten en gryde eller i microovnen
  • Mandler, mandelmel, sukrin gold, smør og vand røres sammen
  • Fordel mandelmassen i bunden af en springform (jeg bruger en med 19 cm i dm)
  • Bag bunden i en forvarmet ovn på 150º i 10 minutter
  • Lad bunden nedkøle mens ostefyldet laves

Ostefyld:
7 bl. husblas
200 g. philadelphia flødeost
250 g. skyr*
4 spsk. sukrin melis
1½ tsk. vaniljepulver
1½ tsk. citronsaft

*græsk yoghurt kan også bruges

  • Husblas’en lægges i blød i en skål vand
  • Flødeost, skyr, sukrin melis og vaniljepulver piskes godt sammen
  • Tilsæt citronsaften og vend forsigtigt i massen
  • Knug husblas’en fri for vand og smelt den over et vandbad
  • Hæld husblassen i osteblandingen i en lind stråle, mens du rører grundigt rundt
  • Fordel blandingen over nøddebunden og stil på køl i et par timer*

*Tip: Du kan speede nedkølingsprocessen op ved at stille kagen i fryseren i 45-60 minutter!

Kiwi remix

Citrongelé
3 bl. husblas
½ dl. citronsaft
2 dl. vand
1-2 spsk sukrin melis

Når kagen er helt nedkølet, laves geléen

  • Husblas’en lægges i blød
  • Citron og sukrin melis hældes i en gryde sammen med vandet
  • Varm det langsom op, når det begynder at boble er det færdig
  • Knug husblas’en fri for vand og rør den i kiwisaften mens den stadig er lun
  • Lad saften køle lidt ned inden den hældes over ostekagen, men vær opmærksom på at den ikke begynder at stivne.
  • Pynt med friske skiver af kiwi inden geléen hældes over
  • Hæld langsomt saften over kagen
  • Stil kagen på køl i yderligere et par timer

Pynt
2 kiwier

  • Kiwi’erne skrælles og skæres i tynde skiver
  • Placér skiverne på toppen af cheesecaken inden geléen fordeles over

Cheesecake01

Cheesecake02

Cheesecake03

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.