Babymad: Havregrøds muffins (opdateret version)

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet tirsdag d. 20. februar 2018.
Siden da har jeg fået flere henvendelser fra følgere, der ikke har haft held med at bage disse skønne havregrødsmuffins. Flere har skrevet, at muffinsene simpelthen splatter sammen. Min teori er at det er fordi man ikke venter til de er kolde, før man prøver at få dem ud af formen… (vi blev nemlig også utålmodige og måtte smage straks. De måtte gnaskes med en ske! Dem jeg havde stillet i køleskabet til dagen efter, kunne vi tage ud af papiret uden bøvl!

Nåh men… Jeg valgte at bruge weekenden i køkkenet med den treårige (der btw var ganske godt tilfreds med kage til morgenmad)

Det tog et par forsøg at få den perfekte nye version, men nu burde den altså sidde lige i skabet!

(Til de af jer, der var vilde med den gamle version, så er fremgangsmåden den samme som nu. Ingredienserne var:

  • 1 portion havregrød
  • 1 revet æble
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
    Topping: blåbær

I det originale indlæg skrev jeg desuden sådan her:

Hold nu op hvor var de bare nemme og lave! Og så smager det rent faktisk godt! Som i: Dem her kan voksne også godt spise!
Jeg havde inviteret en kollega på brunch, og når nu jeg alligevel skulle lave til E, så kunne jeg jo lige lade en rigtig voksen smagsteste også! Jeg toppede vores med lidt mandelsplitter – muuums! Min kollega bad om opskriften, så jeg tænker at de var et hit.

Havregrødsmuffins m. æble og blåbær

Ret: Dessert, Snack

Ingredienser

Havregrød

  • 1 dl havregryn 50 g
  • 2 dl vand
  • 1 tsk smør 3 g

Muffins

  • 2 spsk rugmel
  • 2 æg 110 g
  • 1 æble 100 g
  • 1 tsk vaniljesukker 5 g
  • 1 tsk bagepulver 5 g
  • 90 g blåbær

Sådan gør du

Havregrød

  • Start med at lave havregrøden (havregryn, vand og smør puttes i en gryde)
  • Bring gryden i kog og rør til konsistensen er fast
  • Lad grøden trække og køle ned i omkring 10 minutter

Muffins

  • Tænd ovnen på 180° (varmluft)
  • Skær æblet i grove tern (lad gerne skrællen sidde)
  • Bland havregrød, æble, rugmel, vaniljepulver, æg og bagepulver sammen i gryden
  • Fordel grøden i muffins formene
  • Halvér blåbærene og fordel dem på toppen af muffinene
  • Sæt muffinsene i den varme ovn og lad dem bage i 30-35 minutter
  • Lad køle helt ned inden servering

Noter

TIP: Kan serveres lune og/eller kolde
TIP: Havregrødsmuffins’ene er fryseegnet. Bare i fryseren (jeg fryser dem ned i silikoneformene) og så 1:10 min. i micoovnen, så er de klar til servering!
Tip: Brug silikoneforme – de klistrer i papirsforme og er svære at få fri

Græskarpandekager m. æble

Åh jeg elsker efterår. Især de orange, gule, røde og brune farver gør mig glad i låget. Jovel, det bliver mørkere og koldere, men de varme farver kan bare et eller andet.

Et andet plus ved efteråret – Halloween og Græskar!

Herhjemme har vi allerede spist massere af græskar i år – både voksne og børn. Vi har brugt græskar i salater, som tilbehør, i mos og nu også i pandekager. Denn opskrift indeholder kun 132 kcal pr. 100 g!

Du kan finde alle mine græskar og halloween opskrifter lige her!

Hokkaido pandekager m. æble

*Til denne opskrift har jeg brugt bagt hokkaidogræskar. Når jeg bager mit græskar halvverer jeg det, fjerner kernerne og sætter det på en bageplade i ovnen – 200 grader i 35-40 minutter. Så er kødet nemt at grave ud af skallen med en ske.
Ret: Snack
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 100 g bagt hokkaido græskar
  • ½ revet æble 42 g
  • 2 æg 108 g
  • 1 dl minimælk
  • 60 g rugmel
  • 20 g havregryn
  • 2 tsk sukker 10 g
  • ½ tsk stødt kanel
  • 5 g smør til stegning

Sådan gør du

  • Græskaret bages og æblet rives på rivejernet
  • Ingredienserne (undtagen smør) puttes i en skål og røres godt sammen
  • Lad dejen hvile mens panden varmer op
  • Smelt en smule smør på panden
  • Fordel dejen i små klatter (der kan være fire på min pande ad gangen)
  • Når dejen størkner i kanterne vendes pandekagerne
  • Gentag til der ikke er mere dej

Havregrøds Muffins

Kage til morgenmad? Don’t mind if I do..

Disse skønne havregrødsmuffins er teknisk set ikke lavet af havregrød. Og teknisk set er det ikke kage (men de smager så skønt og lækkert at de lige så godt kunne være det)

Jeg har tidligere lavet nogle skønne, baby-venlige havregrødsmuffins der var en smule klæge i det (og lavet på rigtig havregrød) – og jovist kan de sagtens spises af voksne også (det er de blevet op til flere gange, og de er rigtig lækre) – men dem her kan altså noget andet. De er ikke lavet på “gammel grød” men på friske havregryn blandet med æble og gulerod. Der er tilsat mindre væske, og det giver den mere faste (kage-agtige) konsistens.

Nysgerrig efter de “andre” havregrødsmuffins, lavet på havregrød så kig her:
Havregrødsmuffins med banan og kirsebær
eller
Havregrødsmuffins med blåbær og æble

Disse muffins er selvsagt fantastiske som morgenmad, og kan med fordel laves i forvejen, sådan at man kan få morgenmad på farten.
De er også ideelle som mellemmåltid, i madpakken eller på turen ud i det blå! Kan opbevares et par dage på køl eller puttes i fryseren til senere brug.

Jeg skal helt sikkert servere disse igen – min forlovede har bestilt dem igen, og min tumling hapsede 2 stk (og kunne sagtens have klaret flere)

God fornøjelse!


Havregrøds Muffins

m. æble og gulerod
9 stk = 77 kcal pr. muffin

Du skal bruge:

  • 3 dl havregryn (125 g)
  • ½ revet æble (50 g)
  • 1 revet gulerod (50 g)
  • 1 tsk bagepulver (3 g)
  • 1 tsk vaniljesukker (4 g)
  • 1 knsp salt
  • 1 æg (ca. 60 g)
  • 1 dl minimælk
  • ½ dl. vand

Topping

  • Resten af æblet (ca. 65 g)
  • Et lille drys kanel

Det skal du gøre:

  • Æblet og gulerod rives på den grove side af et rivejern og puttes i en mellemstor skål
  • Tilsæt havregryn, bagepulver, vaniljesukker samt salt og rør godt rundt med en spiseske
  • Tilsæt æg, mælk samt vand og rør “dejen” sammen
  • Lad dejen hvile i 5-10 minutter mens du finder formene frem og skærer tynde æble-skiver af resten af æblet (til pynt)
  • Fordel 1 spsk dej i hver form (så får du 9 lige store muffins)
  • Pynt med tynde skiver af æble på toppen og drys evt. en lille smule kanel
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180° (almindelig) i 20-25 minutter

TIP: Vent med at tage disse muffins ud af formen, til de er kølet lidt, da de ellers godt kan sidde lidt fast.

Opbevares et par dage i køleskabet eller puttes i fryseren.
Giv den evt. en tur i microovnen inden servering, så er de som friske igen

Skyr dessert m. chokolade (og frugt)

Hvem, ved deres fulde fem, lægger også kosten om, op til påske? Med påskeæg, chokolade, påskefrokost og fødselsdage i lange baner! Ak ja – men der er vel aldrig det HELT optimale tidspunkt at starte op på, så vi bider tænderne sammen og modstår fristen – selvom det til tider holder hårdt!

Sidste weekend var vi til min fars fødselsdag, og sjældent har jeg set så overdådigt et dessert-kage-bord som der. Men lækre fyldte chokolader, chokoladekage, is, flere kager, påskeæg (med marcipan og nougat) og jeg skal komme efter dig. Og det var fint nok, hvis ikke det var for alle kommentarerne om hvor lækkert det hele smagte!
På vej hjem, klappede Stefan og jeg hinanden på skulderne over at have modstået fristelsen og vi blev enige om at lave et sundere alternativ! Så vi svingede ind forbi Lidl og købte lidt mørk chokolade!

Desserten var et hit, og vi har allerede spist den flere gange – hver gang med forskellig slags frugt. Vil man spare lidt på kalorierne, kan man sagtens nøjes med 5g mørk chokolade – men 10 g, så kan den også smages 😀

Uhmmm….


Skyr dessert m. chokolade

Du skal bruge

  • 100 g. skyr (56 kcal)
  • 2 g. vaniljesukker (8 kcal)
  • 10 g. mørk chokolade – 70% (57 kcal)

Ialt: 121 kcal
Tilsæt evt. 100 g. frugt efter sæson, humør og temperament

Det skal du gøre

  • Put skyr og vaniljesukker i en lille skål
  • Rør godt
  • Hak chokoladen i små stykker og drys ovenpå
  • Spis desserten eller hak 3-4 forskellige slags frugt i mundrette stykker og bland i skyrcremen. Så har du en lækker, kalorielet frugtsalat

Skyrcreme med jordbær (23 g), æble (30 g), banan (20g) og honningmelon (41 g).Ialt 180 kcal

Brunch pandekager m. Hytteost, spinat og banan




Når jeg ikke får mln nattesøvn, har jeg fundet ud af at jeg bliver lidt af et monster… Tilføj sult til ligningen og du får en mega skod mor med dårlig samvittighed…

Så kæresten overtog baby tjansen, og jeg listede i køkkenet for at lave morgenmad…

De sidste maaange morgener – når jeg har spist noget før frokost tid, har jeg bare gnasket et par rugbrødsmadder eller knækbrød, men helt ærligt, så er jeg jo ikke fyldt med energi ret lang tid efter.. Og en energi forladt mor og en frisk baby spiller bare ikke.. Så idag skulle der prøves noget nyt – kaffe klarer vidst ikke denne situation alene…

Jeg var oprindeligt ude i at ville lave nogle æg.. Scrambled eggs plejer at være en succes.. Men så fik jeg øje på hytteosten.. Og selvom mine scrambled eggs med hytteost er en god klassiker, så fik jeg mere lyst til pandekager.. Jeg har nemlig en vanvittigt lækker opskrift på pandekager med hytteost her på bloggen (hvis jeg selv skal sige det) men efter en omgang melmider i skabet, er mit lager helt tomt.. Så måtte der jo bare en ny opskrift til i stedet for… Og den får I så her… Vil I gerne have fat i den anden opskrift på pandekager med hytteost? Så finder I den ved at klikke her..


Brunch pandekager m. Hytteost, spinat og banan
(10-12 stk)

100 g hytteost
1 banan
10 g spinat blade
2 æg
1/2 tsk vaniljepulver

Kokosolie til stegning

  • Alle ingredienser (-kokosolie) puttes i en skål
  • Blend med stavblenderen
  • Tænd for komfuret (medium varme) og vent på at koksolien smelter
  • Fordel lidt dej på den varme pande (3-4 små pandekager)
  • Vent til der kommer små luftbobler i dejen
  • Vend med paletkniven
  • Gentag til der ikke er mere dej

Serveres med lidt sukkerfri hindbærmarmelade – gerne lidt syrlig! Eller prøv denne skønne blåbærkompot..

Kartoffelmos-vafler

vaffelmos01



En klat kartoffelmos tilovers? What to do?
Skal man smide den ud, eller genvarme den imorgen? Skal den med i madpakken eller noget helt fjerde?

Man kan nå at gøre sig mange tanker, når man står med rester fra aftensmaden.
Jeg er ikke god til at spise det samme to dage i træk. Så hellere i madpakken med det. Men det er ikke altid praktisk at hive “varm mad” med på job, hvis man ikke har tid til at spise det.

Nej så hellere trylle resterne om til noget andet. Som f.eks. denne rest kartoffelmos.

Sprøde, glutenfri vafler – det lyder næsten som utopi. Ikke desto mindre er det hvad disse kartoffel-vafler er! De er som sprøde pommes med en blød midte – og jeg elsker det.

De kan gnaskes som tilbehør eller bruges som brøderstatning til f.eks. sandwich eller panini! Måske noget helt fjerde? Kun fantasien sætter grænser.. Jeg er ihvertfald fan, og jeg forudser mange kartoffelvafler i min fremtid!


vaffelmos02Kartoffelmos-vafler
(ca. 8 stk)

500 g. kartoffelmos
4 æg
½ dl. pofiber
75 g. revet ost
lidt smør til vaffeljernet

  • Kartoffelmos og æg blandes sammen i en stor skål
  • Rør godt med en grydeske
  • Tilsæt pofiber og mix blandingen godt
  • Rør osten i og lad “dejen” hvile mens vaffeljernet varmer op
  • Smelt evt. lidt smør på pladerne, så dejen ikke hænger ved
  • Fordel ca. 2 små grydeskefylde på pladerne og vent tålmodigt til vaflerne er færdige
    OBS: Disse vafler bruger længere tid i maskinen end almindelige vafler.
  • Fjern forsigtigt vaflerne og fordel mere kartoffelmos
  • Gentag til der ikke er mere

Spis dine kartoffelmos-vafler som tilbehør til hakkebøffen eller kyllingen, eller brug dem som brød-erstatning i en sandwich/toast/panini.

Velbekomme!

vaffelmos01

vaffelmos02

Spicy tunsalat m. chili

chili-tunsalat01


Tunsalat er en sand klassiker på frokostbordet, og kan gnaskes til enhver anledning. For mig er det lige meget om det er til “rugbrødsaften”, påske-eller julefrokost eller i madpakken!
Tunsalat er godt – uanset hvordan man vender og drejer det!

Og ja – det findes uendeligt mange versioner ude i blog og opskrift land. Selv her på bloggen er der ikke mindre end 2 (nu 3) udgaver. Men hey – man skal jo heller ikke gå ned på mulighederne!

Denne tunsalat skiller sig dog en smule ud fra de andre. Den er nemlig proppet med chili, tabasco og andet spicy lækkerhed. Det gør tunsalat-oplevelsen helt unik og det er dødlækkert!  Både kæresten og jeg guffede løs!

Tunsalaten her kan sagtens serveres som en del af en tapasanretning, som en lille forret med rejer eller på en skive brød til frokosten! Den er ikke stærk – stærk i smagen, men den nipper en lille smule på tungen!

Er du ikke til den stærke udgave, så prøv i stedet en af mine andre udgaver: Den helt neutrale og simple eller den med løg og peberfrugt! (klik på link for at komme til opskriften) Begge er klassikkere, der ofte bliver bikset sammen, når vi skal have noget med tun!


chili-tunsalat01Tunsalat m. chili

1 ds. tun
½ løg (ca. 50 g.)
50 g. Neutral flødeost
100 g. Græsk yoghurt
½ tsk Sriracha sauce
1 tsk. Citronsaft
½ tsk. chiliflager
et lille drys salt og peber

  • Dåsen med tun åbnes og vandet hældes fra
  • Hæld tunen i en skål
  • Løget pilles og hakkes i fine tern
  • Bland løget med tunen
  • Tilsæt flødeost, græsk yoghurt, Srirachasauce, citronsaft og chiliflager
  • Bland godt
  • Smag til med salt og peber

chili-tunsalat02

Djævleæg




Deviled eggs – Amerikanske djævleæg, er en lækker hors d’oeuvre med oprindelse i det italienske køkken.
Hvor navnet kommer fra ved jeg ikke helt, for jeg synes bestemt ikke der er noget diabolsk over disse æggehapser..  – Måske det også er grunden til, at man i Europa kalder æggene for fyldte æg, hvilket leder mig hen på “tøm-et-æg-og-fyld-noget-nyt-i-det” – konceptet! Hvor fantastisk er det ikke lige? Og hvor ser det bare indbydende og lækkert ud!

Jeg tror faktisk man kunne narre meget mad i mig, ved at servere det i noget andet, lækkert mad! Som når man serverer sin tunmousse i en citronskal eller frugtsalaten i en ananas! Genialt!

Som så mange gange før, var jeg ganske skeptisk overfor disse æg! Jeg mener – sennep og karry blandet sammen! Det er altså ikke noget man møder hver dag, og jeg kunne simpelthen ikke forestille mig, hvordan det kunne passe sammen. Men hold nu op hvor smagte det i virkeligheden skønt!

Disse djævelske æg vil være perfekte ved påskefrokosten. De vil stå super godt sammen med sildene og så ser de jo bare rigtig festlige ud!


Deiled eggs

Deviled eggs

6 æg
2 spsk. mayonaise
1 tsk. karry (jeg bruger ostindisk karry)
1 tsk. dijonsennep

  • Æggene koges i 10 minutter, til de er hårdkogte
  • Når tiden er gået hældes det kogende vand fra og æggene overhældes med koldt vand
  • Pil æggene og skær dem over i halve. Blommerne pilles forsigtigt ud.
  • Blommerne lægges i en skål og moses sammen med mayonaise, karry, sennep, salt og peber
  • Put massen i en sprøjtepose og fordel indholdet i de tomme æggehvider
  • Pynt evt. med lidt purløg eller karse

Du kan finde flere påske-relaterede opskrifter lige her!

Blomkålsblinis m. edamole og rejer




Det sværeste ved at være opskrift udvikler, er at sætte mærkat på de opskrifter man laver.
Nogle opskrifter er selvfølgelig ganske lige til – en kage skal selvfølgelig ikke kategoriseres som aftensmad – men når det kommer til så meget andet, kan det altså godt være svært.

F.eks. med disse lækre blinis. Er det en forret? Er det frokost eller aftensmad? Er det tilbehør? Er det tapas? Det er ikke altid ligetil, og det kan til tider godt være hår-udtrækkende-træls (jep – jeg er jyde)

Og nej.. Det kan ikke helt være lige meget. Det handler også om dosering. Hvor mange mennesker går denne opskrift til? Det er jo forskelligt, alt efter hvordan den skal bruges.

Nåh men.. Jeg spiste disse hapsere til frokost, og blev mæt af 3 styks. –Det skal selvfølgelig lige nævnes at jeg har været meget småt spisende de sidste par dage. Til en forret ville jeg nok servere 1-2 pr. person, alt efter hvordan menuen ellers så ud.

Opskriften på blomkålsblinis kan du også finde lige her!!

I virkeligheden kan man jo toppe sine blinis med hvad som helst.
Hvad er din yndlings blinis-topping?


BlinissBlomkålsblinis m. edamole og rejer
(10-12 stk.)

Denne opskrift består af tre dele: Blomkålsblinis, edamole og pynt

Blomkåls blinis
300 g. blomkål
1 lille løg (35-40 g. revet vægt)
1 lille fed hvidløg
1 æg
ekstræggehvide1
½ dl. mælk
1 spsk. psyllium frøskaller
¼ tsk. salt og peber

  • Blomkål og løg rives på den grove side af rivejernet
  • Hæld grøntsagerne i en skål og pres hvidløget heri
  • Rør godt sammen med mælk, æg og æggehvide
  • Når massen er jævn tilsættes psylliumfrøskaller og krydderier
  • Rør atter, til massen er samlet og jævn
  • Lad hvile i 10-15 minutter
  • Nu skulle “dejen” gerne have konsistens som fast frikadellefars
  • Opvarm panden til medium varme
  • Smelt lidt fedtstof
  • Tag en klat kålmasse og læg på panden (jeg brugte hvad der svarer til en spiseskefuld) – tryk den herefter flad
    Pas på klatterne ikke bliver for store
  • Når de er færdige på den ene side er de nemme at vende i et snuptag
  • Sæt dine blinis på køl, så de bliver helt kolde

I dine blomkålsblinis står til nedkøling laves din creme.
Disse hapsere er lavet med 1 portion edamole, men guacamole kan også sagtens bruges.

Alle delene stille på køl, og samles lige inden servering.

Pynt
150 g. rejer
lidt agurk og evt. tomat og citron til pynt

  • Fordel dine blinis på et fad
  • Placér ½-1 spsk. edamole på hver
  • Drys lidt rejer på toppen og pynt med vredne agurke- tomat- og citronskiver

Voila!
God fornøjelse – og velbekomme!

Blinis

Bliniss

Glutenfrie brunchpandekager med chiafrø og banan

Jeg griner en lille smule indvendigt, hvergang jeg siger/skriver/læser sunde pandekager!
For hvad er i virkeligheden sundt? Og hvad er ikke?

Lad os i stedet kalde dem god-for-maven-pandekager!
Det kan vi måske alle sammen blive lidt mere enige om! (??)

Disse pandekager er nemlig super mættende, lækre, luftige og lige som en tyk “amerikansk pandekage” skal være!
Og som bonus, så er denne version glutenfri, mælkefri og uden tilsat sukker!
100 % god for min mave! Yum..

Jeg elsker pandekager – og det vidner antallet af pandekageopskrifter på bloggen vidst også om!
Disse brunch-pandekager ryger direkte til tops! Nøøøj de er gode..
– Prøv selv…


ChiapandekagerBanan-chiapandekager

1 banan
1 æg
1 ekstra æggehvide
¼ tsk. vaniljepulver
1 spsk. affedtet mandelmel
1 tsk. fiberhusk
1 spsk. chiafrø

  • Bananen moses med en gaffel
  • Slå æggene ud i en skål og pisk/blend sammen med bananen
  • Når massen er jævn tilsættes vaniljepulver, mandelmel og fiberhusk
  • Pisk igen, så du får en helt jævn dej
  • Tilsæt chiafrø og rør godt rundt
  • Smelt lidt fedtstof på panden og placér dejen i tre “klumper”
    Kan evt. spredes lidt ud med paletten 
  • Vent tålmodigt til pandekagerne bliver faste på den ene side og vend dem så med paletkniven
  • Gentag til der ikke er mere dej tilbage

Serveres med sukrin fiber sirup (gold), kakaonips og bananskiver

Chiapandekager

Chiapandekager