Bananmuffins m. peanutbutter

Begge børn elsker at være med i køkkenet. Og denne gang var ønsket at vi skulle bage kage. Og helst noget med banan.

Hvad I ønsker skal I få.

Så her får i en opskrift på lækre, svampede bananmuffins uden chokolade – men med cremet peanutbutter

Bananmuffins m. peanutbutter

Antal: 15 stk

Ingredienser

  • 2 æg
  • 75 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g smeltet smør
  • ½ dl vand
  • 3 bananer 330 g
  • 50 g peanutbutter smooth

Sådan gør du

  • Æg, sukker og vaniljesukker puttes i en skål og piskes luftig med elpiskeren
  • Tilsæt mel, bagepulver, smør og vand
  • Pisk godt
  • Bananerne moses med en gaffel
  • Peanutbutter og banan hældes i blandingen og der røres godt rundt (med elpiskeren på lav hastighed)
  • Når blandingen er jævn hældes denne i muffinsformene
  • Sæt muffinsene midt i den kolde ovn og bag ved 175° i ca. 25-30 minutter

Noter

Obs: Er ovnen varm, beregn da 12-18 minutters bagetid

Blommekage

Her har været stille. Meget stille. Lysten, overskudet og motivationen til at lave ny opskrifter eller pleje Madfidusen har været lig nul.

Men lige nu bugner haven med de lækreste æbler og blommer, så hvilken bedre anledning kan der være, end udvikle nye opskrifter?

Vores blommetræ har været nærrig med frugterne de sidste par år, og vi havde faktisk snakket om at fælde det, og gøre plads til noget nyt. Lidt trusler skader vidst ikke, for hold nu op en høst vi har hevet i land.

Vi snakker hundrevis af blommer. Og de er gode! Super gode. Jeg mener sorten er Victoria blommer.

Blommekage

Ingredienser

  • 12 stk Blommer 600 g (560 g uden sten)
  • 65 g Smør
  • 150 g sukker
  • 2 stk Æg
  • 125 g Hvedemel
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1 spsk Rørsukker alm. sukker kan også bruges

Sådan gør du

  • Ovnen tændes på 180° (almindelig)
  • Blommerne skylles, halveres og udstenes
  • Smør og sukker puttes i en skål og piskes luftig
  • Tilsæt æggene et ad gangen, mens du fortsat pisker
  • Tilsæt mel og bagepulver og pisk til du har en jævn konsistens
  • Put bagepapir i en springform og fordel dejen heri
  • Placér blommerne, tæt sammen, oveni dejen
  • Drys rørsukker på toppen
  • Formen placeres på risten midt i ovnen og skal bage i 40-45 minutter (alt efter hvor stor formen er)

Noter

Husk at ovne bager forskelligt, og kig hellere til kagen en gang for meget, end risikere en brændt kage
Serveringsforslag: Serveres med en skefuld creme fraise
Tip: Er også god efter en nat i køleskabet

Rabarber Crumble

Så kom årets aller første høst i hus – jeg har været ombord i mine rabarber.

Da vi købte vores hus sidste sommer, nåede vi akurat at plukke en enkelt omgang rabarber, og der var faktisk ganske mange. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle bruge dem til – ny i hus og mange andre projekter – så jeg skar dem ud og puttede dem i fryseren.
Og der ligger de så endnu. Sikke en skam.

Allerede i sidste uge besluttede jeg mig for at det snart var tid til at høste, og nu skulle det være. Jeg var ellers ved at ordne ukrudt, men hey – sådan en overspringshandling er nu ikke helt dårlig.

Min første tanke var at plukke de store, skære dem i stykker og putte dem i fryseren. Men hey – hvordan var det nu lige det endte sidste år?
Hvad finder man så på, når man gerne vil tabe sig og helst ikke skal over 1300 kcal?

Jeg lavede en hurtig søgning på nettet efter “rabarber opskrifter” og blev hurtigt sporet i retning af en crumble. Ny søgning “sund rabarbercrumble” – og selvom jeg ikke bryder mig meget om begrebet “sund”, så fandt jeg hurtig inspiration til min crumble. Jeg var i tvivl om hvorvidt vi herhjemme ville være pjattede med hele rabarber i sådan en sag, så jeg valgte at lave en lidt syrlig mos samt en mere kalorievenlig, (fedtfattig), sød crumble. Derudoer toppede jeg mosen med friske jordbær, for at få lidt ekstra sødme til retten (MUMS)

Resultatet var et kæmpe hit, og I slipper derfor ikke for opskriften.
Opskriften endte med at være helt min egen, og den skal helt sikkert laves igen – måske med æbler eller blommer fra egen have, senere på sommeren!

Hvad putter du i din yndlings crumble?
Del gerne i kommentarfeltet herunder!


Rabarber/jordbær Crumble

Ialt 748 kcal – 138 kcal pr. 100 g.

Denne opskrift består af tre dele: Mos, crumble og den samlede kage

Du skal bruge:

  • 400 g. rabarber (renset vægt)
  • ½ dl vand
  • 2 tsk. vaniljesukker (10 g)
  • 1 tsk rørsukker (3 g)
  • Saften fra ½ appelsen (20 g)
  • 80 g havregryn
  • 25 g kokosmel
  • 10 g hakkede mandler
  • 1 banan (ca. 73 g)
  • 85 g. jordbær

Det skal du gøre:

Mosen

  • Rens rabarberne og skær dem i stænger på omkring 5 cm
  • Put rabarberstykkerne i en gryde med vand og tænd blusset
  • Tilsæt vaniljesukker og rørsukker
  • Lad småsimre under låg til rabarberne er møre
  • Tag låget af, tilsæt appelsinsaften og lad noget af væsken fordampe til mosen har grød-konsistens

Crumblen

  • Havregryn og kokosmel puttes i en skål
  • Mandlerne hakkes groft og puttes ligeledes i skålen
  • Skræl bananen og mos den med de tørre ingredienser
  • Når konsistensen er den samme over det hele, er crumblen færdig
  • tip: rør evt. lidt kanel i crumblen

Rabarber/jordbær crumble

  • Fordel mosen i et tærtefad
  • Fordel jordbærene rundt i fadet
  • Drys crumblen på toppen
  • Bages i en forvarmet ovn ved ca. 175 ° (almindelig ovn) i cirka 25 minutter

NB: Denne crumble er lidt syrlig – personligt er jeg vild med det, men er du en sukkermus vil jeg anbefale at bruge mere sødning!

God fornøjelse…

Gammeldaws Fastelavnsboller m. creme. Glutenfri og uden tilsat sukker

Efter at have publiceret min opskrift på fastelavnsboller med marcipan-remonce, har jeg fået flere henvendelser på om ikke de kunne laves med creme i stedet for!?

Min umiddelbare tanke var “Jo! Det kan man godt!” … Men jeg havde ingen idé om hvordan det skulle gøres!!
Og så alligevel havde jeg…. For jeg havde sådan set allerede leget lidt med tanken!

Så i køkkenet med mig – og jeg må sige at jeg var ret skeptisk!
Opskriften på bollerne var der ingen tvivl om ville blive fantastisk! Der brugte jeg nemlig den samme som igår!!
Og cremen? Ja smagen skulle nok blive lækker! Men kan det lade sig gøre at få den til at blive i bollerne?

Jeg satte pladen i ovnen og krydsede fingre!!
Jeg holdt vejret mens jeg forsigtigt lurede ind på pladen… Helt ren!!! Der var jackpot. Cremen blev i bollerne!!
Endnu engang lykkedes det at lave skønne fastelavnsboller!
Og smagen – ja den er helt fantastisk!! Faktisk er de endnu bedre, end dem fra igår!

Glutenfri fastelavnsboller m. creme

Antal: 6 stk

Ingredienser

Kagecreme

  • 100 g Philadelphia
  • 1 stk æggeblomme (gem hviden til pensling)
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 2 stk dadler
  • ½ dl piskefløde piskes til flødeskum

Bollerne

  • 1 æg
  • 1 dl vand
  • 40 g kokosolie
  • 1 spsk FiberHusk
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 spsk Sukrin
  • 1 tsk bagepulver
  • 60 g mandelmel
  • 30 g pofiber

Sådan gør du

Kagecremen

  • Philadelphia, æggeblomme, vaniljepulver og dadler piskes godt sammen
  • Fløden hældes i en ny skål og piskes stiv
  • Bland flødeskummet forsigtigt sammen med æggemassen
  • Stilles på køl mens bollerne laves

Bollerne

  • Æg, vand og kokosolie hældes i en skål og røres godt sammen – jeg gav det lige 30 sek. i microovnen for at smelte olien
  • Tilsæt FiberHusk, Sukrin, Kardemomme og bagepulver og rør det hele godt sammen
  • Mandelmel og pofiber røres forsigtigt i blandingen og samles til en kugle
  • Tænd ovnen på 180º (varmluft)
  • Lad dejen hvile køligt, i ca 15 minutter

Sammenfoldning

  • Tag bolledejen frem og placer den mellem to stykker bagepapir
  • Rul dejen fladt ud og del den i 6 lige store dele
  • Fordel cremen og fold dejens hjørner ind mod midten
  • Vend foldningen nedad og placér fastelavnsbollen på en varm bageplade
  • Gentag ved resten af bollerne
  • Pensel med æggehviden fra før og stil i ovnen
  • Bages i ca. 15 minutter (ved 180º, varmluft)

Noter

Tip: Efter 10 minutter kan man lægge et stykke mørkchokolade ovenpå fastelavnsbollerne og lade det smelte ovenpå bollen de sidste 5 minutter af bagetiden!

Glutenfri æble-kanel muffins uden tilsat sukker,

Kagen, der kan bages året rundt – men smager skønt af efterår.

Uden hvedemel, hvidt raffineret sukker eller mælk

Glutenfri Æble-kanel muffins

Antal: 10 stk

Ingredienser

Æble-kanel muffins

  • 2 stk æbler mellemstore
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk Sukrin Gold
  • 100 g mandler
  • 50 g valnødder
  • 50 g kokosmel
  • 2 æg
  • 1 spsk smeltet smør (ca. 10 g.)
  • 1 tsk bagepulver

Kanel Topping

  • 150 g Philadelphia
  • 1 tsk kanel
  • spsk Sukrin Melis

Sådan gør du

Æble-kanel muffins

  • Ovnen tændes på 160º (almindelig)
  • Tag en kasserolle frem og dæk bunden med vand
  • Sæt den på blusset til opvarmning mens du skræller æblerne og skærer dem i mindre stykker
  • Æblerne hældes i vandet sammen med kanel og Sukrin gold
  • Lad det koge godt til vandet er fordampet. Når vandet er fordampet er æblerne færdige
  • Hæld nu mandler, valnødder og kokosmel i en skål sammen med æblerne, æg og smør og blend det hele med stavblenderen.
  • Tilsæt bagepulver og rør det hele godt sammen
  • Fordel dejen i muffinsforme og bag i den forvarmede ovn i ca. 20 minutter
  • Lad nedkøle og pynt evt. med en lækker kaneltopping

Kanel Topping

  • Hæld ingredienserne i en skål og rør det godt sammen
  • Når kagerne er nedkølet, smøres toppingen udover kagerne med en dejskraber eller du kan lave flotte mønstre med sprøjteposen!

Noter

Tip: Hvis man ikke har valnødder, så kan man med fordel bruge 50 g. ekstra mandler!

Lækre bananmuffins med kakaotopping

Er det en muffin eller er det en cupcake?
På engelsk er definitionen lige til. En cupcake er en kage med lækker topping – en muffin er en slags bolle.
På dansk er en muffin en portionskage – det er en cupcake også!
Ahrg jeg er forvirret.

I min verden er det toppingen der gør hele forskellen!
En muffin kan spises som den er og en cupcake er der topping på!

Disse lækre bananmuffins smager vildt godt som de er! Men med topping får de altså lige et ekstra pift! Derfor har jeg valgt at kalde dem for muffins frem for cupcakes.

Banan muffins

Antal: 12 stk

Ingredienser

Muffins

  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • 1 spsk smeltet, afkølet smør ca 10 g
  • 1 spsk Sukrin
  • 150 g mandler eller mandelmel
  • 25 g kokosmel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver

Kakao Topping

  • 85 g Philadelphia
  • 2 spsk Sukrin Melis
  • 2 tsk kakaopulver sukkerfri

Sådan gør du

Muffins

  • Mandlerne hældes i en skål og males til mel med en stavblender, i hakkemaskinen ell. lign.
  • Bland dit mandelmel sammen med kokosmel, Sukrin, vaniliepulver og bagepulver
  • Tag en ny skål og mos bananerne med en gaffel
  • Bland bananer, æg og smør sammen til en jævn masse
  • Tilsæt meletblandingen lidt ad gangen og rør godt
  • Fordel dejen i dine muffinsforme (ca. ¾)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º i ca. 17 minutter
  • Tag ud af ovnen og stil til nedkøling inden de pyntes og serveres

Kakao Topping

  • Hæld ingredienserne i en skål og rør det godt sammen
  • Put toppingen i en sprøjtepose og stil på køl i ca. 30 minutter
  • Når kagerne er afkølede pyntes kagerne

Noter

Hvis man ikke har en sprøjtepose kan man evt. bruge en frysepose hvor hjørnet klippes á eller blot smørre et tyndt lag ud over kagerne med en ske.
OBS: Disse bananmuffins behøver ikke topping! De er også vildt lækre, som de er!

Tema: Monsterkugler /rom-dadel-kugler

Romkugler!!! -Jeg er fan..
En lille kage, ser kan spises i en mundfuld,
Eller en større udgave, der kan nydes i et par bidder.

I en sukker- og glutenfri version er det bare dobbelt, nej ubeskriveligt meget bedre!
Derfor var det jo oplagt at lave en halloween udgave af mine allerede fantastiske romkugler!

Jeg har lavet opskriften lidt om, tilføjet lidt hist og pist og det kom der disse monsterkugler ud af!
De er ikke så skræmmende som titlen ellers antyder, men mere i stil med monstrene fra Monsters Inc.
– Lidt søde, lidt nuttede og lige til at kramme (eller nærmere spise!)

Kun fantasien sætter grænser, for farver og udtryk!

Kan laves på et kvarter – hvilket jo heller ikke er dårligt! (dog bliver de bedst efter lidt tid i køleren! Så tålmodighed inden indtagelse, men minimal arbejdstid!)

Glædelig halloween!

Monster dadelkugler

Ingredienser

  • 2 dl mandler
  • ½ dl hasselnødder
  • 12 dadler uden sten
  • 3 spsk vand
  • 4 tsk romessens
  • 4 tsk mørk kakaopulver
  • 3 spsk mandelmel
  • 1 spsk kokosmel

Pynt

  • 40 g Kokosmel (til at rulle kuglerne i)
  • 1-2 tsk frugtfarve
  • Lidt smeltet mørk chokolade (70%) til at lave ansigter med

Sådan gør du

  • Start med at indfarve det kokos, du skal bruge til at rulle kuglerne i
  • Kom mandler og hasselnødder i en skål og hak dem med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld (de udstenede) dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland dadel "vandet" i nødderne og tilsæt romessens, mandelmel, kokosmel og kakao i blandingen – rør godt
  • Form massen til små romkugler
  • Tril kuglerne i det farvede kokos og stil dem på køl i min. 30 minutter før servering
  • Hvis man ønsker at lave ansigter skal man smelte 10-15 g. mørk chokolade – læg evt. et stk. kokos i midten af øjet

Noter

Tip: Opbevares i køleskab! (hvis de da overlever så længe)

Gammeldags æblekage, uden tilsat sukker

Den anden dag købte jeg 1,5 kg. æbler, uden helt at vide hvordan de skulle bruges. Og så alligevel! For i søndags var det lærerens dag, og i den anledning var der gammeldags æblekage på læreværelset, mandag. Propfyldt med sukker selvfølgelig, så ikke noget til mig!

Siden da har jeg gået og smådrømt om æblekage. Det er ikke noget vi som sådan har fået som børn, ej heller noget jeg nogensinde har lavet, så jeg ved ikke helt hvorfor jeg sukkede sådan efter denne dessert.

Men nu har jeg altså lavet det! I en sukkerfri udgave og MUMS! Det er ikke sidste gang jeg laver det!

Først lavede jeg æblemos, så nøddeknas (som erstatning for rasp og makroner), piskede fløden til skum og så samlede jeg ellers en lækker æblekage, lag efter lag.

Gammeldags æblekage, uden tilsat sukker

Ingredienser

Æblemos

  • 1 spsk Sukrin Gold
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 dl vand

Nøddeknas

  • 1 dl mandler
  • 1 dl paranødder
  • 2 spsk smør
  • 4 spsk Sukrin Gold

Flødeskum

  • ¼ dl fløde
  • 1 tsk vaniljepulver

Sådan gør du

Æblemos

  • Æblerne skylles, kernehuset skæres ud og (man kan også skrælle æblerne, men jeg bruger det hele)
  • Skær æblerne i mindre stykker og put i en mellemstor gryde sammen med ca. 1 dl. vand
  • Tænd varmen på svag/medium varme og tilsæt kanel og Sukrin Gold
  • Lad småsimre til æblerne er helt udkogte (hvis vandet fordamper, tilsæt da lidt mere – max ½ dl. á gangen)
  • Hvis du vælger at bruge æbler med skræl kan det være en fordel at blende æblerne til sidst

Nøddeknas

  • Læg smør midt på panden og dæk det med Sukrin Gold
  • Tænd for den svage varme og lad smør og sukrin smelte langsomt (forsøg på at samle det på midten)
  • Imens du venter hakkes nødderne i mindre stykker
  • Når det er helt smeltet hældes nødderne på panden
  • Rør konstant med en paletkniv (af plastik) i ca.10 minutter – Det er vigtigt at smøret ikke bobler.
  • Tag panden af varmen og fortsæt med at vende massen i et par minutter

Flødeskum

  • Fløde og vanilie hældes i en skål og piskes stift

Æblekagen

  • Nøddeknas og æblemos lægges i lag (Først nødder, så mos osv)
  • Flødeskum puttes på toppenPynt evt. med lidt nøddeknas
  • Stilles på køl i min. 1 time inden servering

Lækker Brownie m. chokolade (glutenfri og uden tilsat sukker)

Duften af kokos og chokolade breder sig i lejligheden.. Tænderne løber i vand.. Hvad er mon denne vidunderlige duft??

En super lækker, intens brownie uden mælk, hvedemel eller tilsat sukker.

Glutenfri Brownie

Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 1 æg
  • 2 æggehvider
  • 3/4 banan
  • 4 dadler uden sten
  • 50 g mørk chokolade (70%)
  • 2 spsk kokosolie
  • 3 spsk kokosmel
  • 3 måleskeer pulveriserede psyllium-skaller (HUSK)
  • 2 spsk mørk kakaopulver

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° (almindelig)
  • Sæt et vandbad over og smelt kokosolie og chokoladen heri.
  • Imens du venter, piskes æggene luftige (ca 1 minut)
  • Hæld forsigtigt den smeltede chokolade og kokosolie i æggemassen mens du rører forsigtet rundt.
  • Banan og dadler blendes og røres i blandingen, til dejen er flydende.
  • Tilsæt kokosmel, psyllium- og kakaopulver og tilsæt
  • Tilsæt de moste bananer og dadler, rør rundt til det bliver flydendeTilsæt kokos, psyllium og kakao massen og rør det hele sammen
  • Hæld over i en lille form (dækket med bagepapir)
  • Bages midt i ovnen, i ca. 35 minutter

Noter

Tip: Servér med is fra isis og friske bær