Bønnegryde i fad

Vinter, kulde og sne.
Alle dele kalder på lækker simremad, der mere eller mindre kan passe sig selv. Og hvis der ikke er simremad på menuen, så er der altid ovnretter.

Men hvad nu hvis man kombinerer simremad med ovnretter? Så må man da få den ultimative vinter/efterårsspise. Og det er netop hvad denne ret er. Og det bedste er, at der er rigeligt til at komme i madpakken de næste par dage også – ihvertfald når man kun er to til at spise den!

Og så er retten ovenikøbet helt sund og lav på kulhydrater. Så er du til aftensmad uden pasta, ris, kartofler og brød – så prøv denne dejlige kombination!


BoennegrydeBønnegryde i fad
(3-5 personer)

400 g. oksekød
1 løg
3 fed hvidløg
1 ds. kidney bønner
1 ds. baked beans
1 lille ds. tomatpuré
evt. ½ dl. vand
½ tsk. chiliflager – 1 tsk. paprika
¼ tsk. chilisauce (jeg bruger stærk srisacha chili sauce)

600 g. hvidkål
2 æg
3 store tomater
100 g. revet ost

  • Oksekødet hældes i en gryde og svitses til det er brunt
  • Løget hakkes i fine tern og puttes i gryden sammen med hvidløget, der presses igennem en hvidløgspresser
  • Lad stege et par minutter
  • Tilsæt bønnerne, tomatpuré’en, vandet, krydderierne og evt. chilien
  • Lad småsimre i 10-15 minutter

Beans

  • Hvidkålen hakkes fint og lægges i et ildfast fad
  • Slå to æg ud i kålen og bland godt – tilsæt lidt salt og peber
  • Oksekødet fordeles ovenpå hvidkålen
  • Tomaterne skæres i skiver og lægges ovenpå igen
  • Drys osten ovenpå
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i 30-35 minutter

 

Serveringstip:
Spis retten som den er eller servér den med et par lækre madvafler – prøv f.eks. disse skønne kikærtevafler m. hvidløg.

Beans and waffles

Paprikagryde med tre forskellige udskæringer fra gris

Jeg elsker mad.
Jeg elsker at snakke om mad, lave mad, kigge på mad, læse om mad, og hvad man nu ellers kan finde på. Jeg kan også godt lide at spise god mad! Men hey – hvem kan ikke det?

Det er også af denne årsag, at jeg er medlem af en masse madgrupper  på Facebook. Både for at finde inspiration men også for at inspirere andre.

En dag, da jeg sad og kiggede i en af disse madgrupper, faldt jeg over en begivenhed, der hedder madstafetten. Hver uge er der én, som vælger en ingrediens, der så skal indgå i en af ugens måltider. Stafetten har været igang i et par uger, og i denne uge var det så min tur til at vælge ingrediens.
De forgående uger har grøntsagerne været i fokus og jeg valgte i stedet at der i denne uge skulle være fokus på krydderierne. Så ugens krydderi blev paprika.

Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om at jeg ville lave en eller anden paprika gryde, men hvordan sammensætningen skulle være, det kunne jeg ikke helt finde ud af.
Det endte dog med at blive en rigtig grisegryde med hele tre slags udskæringer fra grisen. Nemlig kotelet, bacon og pølser. Resultatet var så guffelicious, at jeg straks måtte dele opskriften med jer.


paprikaPaprikagryde
(2-4 personer)

3 stk. middagskoteletter (ca. 300 g.)
Paprika
150 g. coctailpølser
100 g. bacon
100 g. løg
250 g. champignon
250 ml. madlavningsfløde
2 dl. letmælk
1-2 spsk. ketchup
2-2½ tsk. paprika, ½ tsk. salt og ½ tsk. peber

  • Koteletterne krydres godt med paprika (på begge sider)
  • I en stor gryde varmes fedtstoffet ved højeste varme
  • Når fedtstoffet er varmt svitses koteletterne brune på begge sider
  • Tag koteletterne op af gryden igen
  • Skru ned for temperaturen igen, til medium varme
  • Løgene skrælles og skæres i store stykker
  • Bacon hakkes i små stykker – bacon tern kan også bruges
  • Bacon, løg og pølser hældes i gryden og steger i 10-15 minutter
  • Imens skæres koteletterne ud i mundrette stykker
  • Koteletterne lægges i gryden sammen med det øvrige kød, og steger færdigt
  • Champignon’erne skal skylles og rensen
  • Læg disse i gryden – de skal puttes heri hele, medmindre de er meget store.
  • Når champignon’ene er blevet mørke tilsættes madlavningsfløde og mælk
  • Bland desuden ketchup og krydderier her i og lad retten småkoge i 5-10 minutter ved svag varme

Smag eventuelt til med ekstra krydderier (!?)

Servered med: Squashghetti, blomkålsmos, hvidkålsris eller noget helt fjerde. Velbekomme!

paprika

paprika

 

Madfidusen Special: Rød kyllinge (blomkåls)risret

Det er for alvor blevet efterår, og ikke nok med at sommertøjet er pakket og vinterdynen er funder frem, så sker der også en forandring på madfronten!

Med efterårets kommen er der nemlig trukket op til kulde og blæst, hvilket betyder suppe og gryderetter ad libitum! Og jeg elsker det.
Derfor var jeg ikke længe om at beslutte mig for at deltage i den niende runde af madbloggerudfordringen, der i alt sin enkelthed går ud på at kreere alt-i-en –> Altså at lave et helt måltid i en enkelt gryde/pande/wok/stegeso – you name it! Den eneste betingelse er, at retten skal være et komplet måltid fra det salte køkken.

Piece of cake! Jeg fortalte kæresten at jeg havde meldt mig til udfordringen, og hans svar var: Så skal du da lave den der ret, du lavede da du boede i England! Utroligt at han kan huske det, da han kun har fået det en enkelt gang – men det må jo have gjort indtryk – eller også har jeg bare nævnt det alt for mange gange, i årenes løb!

Så kom dilemmaet bare – og her er altså tale om hele to problematikker!
1) Der er ris i min oprindelige ret! Den går ikke længere
Løsning: Vi bruger enten blomkåls– eller hvidkålsris! (Så skal det heller ikke koge i helt så lang tid)
2) Retten har ikke noget navn!
Løsning: Jeg ved det ikke???
3) Hvordan får man en gang “pandemad” til at se appetitligt ud?
Løsning: Portionsanretning vha. decilitermål

Men som du nok har gættet, så er opskriften en jeg fandt på, da jeg boede i England. Vi havde ikke ret meget udstyr i vores køkken, så derfor var det begrænset overdådighed der blev kreeret! Men maden smagte såmænd ganske udemærket alligevel! Og det her var den ret, jeg lavede flest gange under mit engelske eventyr! Der var som regel mad nok til et par dage, og derfor var det total win win!

I en ny udgave kommer her opskriften på min ret. Jeg tror jeg kalder den ‘Madfidusen Special

Retten var sygt lækker med ris i – men med blomkålsris er den faktisk mindst lige så god! Mums!


RisretRød kyllinge (blomkåls)risret
(2-3 personer)

350 g. kyllingeinderfilet (brystfilet kan også bruges)
1 dl. vand
1 porre
2 peberfrugter (valgfri farve)
5 tsk. tomatpuré
1 tsk. rosenpaprika, 1 tsk. allroundkrydderi, ½ tsk. salt og peber
2 æg
250 ml. madlavningsfløde
1 lille blomkålshovede (omkring 500 g.)
50 g. revet ost (mozarella)

  • Find wok’en frem og hæld ca. 1 dl. vand i bunden
  • Tænd for komfuret ved medium varme
  • Kyllingen hældes i vandet (skæres evt. i mindre, mundrette stykker)
  • Lad kyllingen koge til vandet er mere eller mindre fordampet
  • Porren skylles og halveres. Skær derefter i tynde skiver
  • Peberfrugten skylles, stokken pilles ud og peberen skæres i grove tern
  • Når vandet er kogt fra kyllingen tilsættes grøntsagerne
  • Lad simre i 5 minutters tid – husk at vende rundt i grøntsagerne
  • Tilsæt tomatpuré og paprika
  • Lad igen stå et par minutter
  • Slå æggene ud i panden og vend rundt til æggene er stegt
  • Tilsæt madlavningsfløden – skru evt. ned for varmen
  • Blomkålen rives på den grove side af rivejernet (evt. i foodprocessor)
  • Bland blomkålen i resten af retten og lad simre i 5-10 minutter (til blomkålsrisene er bløde)
  • Sluk for varmen og vend osten i retten
  • Når osten laver “tråde” er retten færdig

Serveres evt. med lidt revet ost på toppen!

Risret

Risret

 

Kylling i karry

En god efterårsklassiker, til de kolde dage.

Kylling i karry

Ingredienser

  • 400 g kyllingebryst
  • 2 mellemstore løg almindelig og rød
  • 2 stk peberfrugt en rød og en grøn
  • 250 ml madlavningsfløde
  • salt, peber og 3 tsk karry gerne forskellige mærker
  • ½ revet æble

Sådan gør du

  • Hæld vand i bunden af wokken – bunden skal kun lige dækkes
  • Skær kyllingen ud i mundrette stykker, put i wok'en og lad småsimre
  • Snit de øvrige grøntsager i tern
  • Når kyllingen er helt hvid, tilsætter du krydderi og lader halvdelen af vandet fordampe
  • Tilsæt grøntsager og æble
  • Når grøntsagerne har kogt i en fem minutters tid, hældes fløden i blandingen
  • Giv det et opkog og lad så småsimre ind til servering

Noter

Tip: Serveres med f.eks. kålghetti eller blomkålsris.

Ringenes Herre Gryde

.. eller kyllinge frikassé om man vil.. Men kæresten har døbt retten “Ringenes-Herre-Gryde”, fordi den minder ham om scenen fra film 2, Lord of the Rings – the two towers” hvor Gollum fanger en kanin, han vil spise rå, men som Sam vælger at smide i en gryde med grønt og andet godt!

Boil em, mash ’em, stick ’em in a stew

ikke at der er mange kartofler i retten, men you’ll get the point!

Ringenes Herre Gryde

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 1 hønsebouillon
  • vand
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 6 laurbærblade
  • salt og peber
  • zucchini
  • 1 løg
  • 250 g champignon
  • 500 ml madlavningsfløde 4%

Sådan gør du

Kyllingen

  • Rens kyllingen under rindende vand
  • Put den i en stor gryde og hæld vand over, til kyllingen er helt tildækket.
  • Halvér gulerødderne og de to løg og læg dem i gryden sammen med bouillon og laurbærbladende
  • Lad den koge en times tid ved medium varme – Når der kommer skum i vand overfladen, tages dette med en ske.
  • Når kyllingen er færdig tages den op af suppevandet for at nedkøle (Gem vandet til senere)

Frikassé

  • Snit zucchinien i tynde skiver, og halvér disse – hæld dem i wokken og rist ved svag varme
  • Skær champignon i skiver og løg i tern – steg dem med zucchinierne
  • Pluk kyllingen i mundrette stykker
  • Når champignonerne er blevet mørke hældes kyllingen i.
  • Hæld suppevandet over kylling og grøntsager – enten ved at bruge en si eller ved at tage vandet med en suppeøse – alt skal dækkes (jeg bruer 5-6 øsefulde)
  • Lad småsimre i 20 minutter
  • Hæld fløden i, vent til retten koger godt og sluk for varmen

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 62 kcal
Fedt: 3,4 g
Kulhydrat: 1,1 g 
Protein: 5,5 g
TIP: Servér i suppeskåle med friske cherrytomater
TIP: Gem resten af suppevandet – evt. i fryseren og, og lav en god gang hønsekød– eller karrysuppe!

Mørbradgryde

Det er slut! Sommeren er ovre og tilbage står vi med blæst, regn og kulde – EFTERÅR! Brrr…

Koldt vejr kalder på varme retter.

I dag stod menuen på en gammel klassiker i nye klæder. Kokken var i tryllehumør og fik fremstillet endnu en favorit: Mørbradgryde! -En ret der gav varme og glæde (for en stund)

Mørbradgryde

Ingredienser

  • 1 svinemørbrad ca. 455 g
  • 1 pk bacon
  • 1 løg
  • 1 rødløg
  • 250 g champignon
  • salt, peber, paprika
  • 3 tomater
  • 1 squash
  • 250 ml madlavningsfløde

Sådan gør du

  • Puds mørbraden og skær den i mundrette stykker
  • Skær bacon i små stykker
  • Put bacon og mørbrad i wokken og svits
  • Løgene snittes i fine tern og puttes i retten sammen med halve champignon
  • Tilsæt godt med krydderi – start med 1 tsk af hver
  • Hak squash og tomat i grove stykker og put i gryden når de øvrige ingredienser er brunede
  • Sæt låg på og lad væsken fra agurk og tomat trænge ud i kødet (det må gerne småsimre længe)
  • Tilsæt madlavningsfløden og lad småkoge i omkring 20 minutter

Noter

Næringsindhold pr 100 g
Energi: 78 kcal
Fedt: 4,1 g
Kulhydrat: 2,3 g 
Protein: 7,1 g
Tip: Servér mørbradgryden med en god mos.
Prøv f.eks. madfidusens blomkålsmos eller gå med en klassisk kartoffelmos.