Butternutsquash-lasagne

Det kan vel næppe komme som et chok for nogen, at en af mine all-time livretter er lasagne. Jeg har ihvertfald skrevet det før, men beretter med glæde om det igen.

JEG ELSKER SIMPELTHEN LASAGNE!
Uhmmm…

Og selvom jeg er helt pjattet med både moussaka’en og squasagnen, så er jeg ikke bleg for at eksperimentere med andre alternativer også.

Som nogen af jer ved, havde jeg fået fingrene i et butternutsquash-græskar, og efterspugte gode idéer til at få lavet noget lækkert med denne. Et af foreslagene gik på lasagne, og den tanke havde jeg også selv haft, så jeg skyndte mig at afprøve, og den blev super skøn.


LasagneButternut-squash-lasagne

1 løg (ca. 60 g.)
store fed hvidløg (ca. 18 g.)
5 g. fedtstof – smør eller olie
500 g. oksekød
100 g. spinat
1 stor porre (ca. 150 g.)
150 g. champignon
1 ds. tomat puré
1 ds. hakkede tomater
1 dl. kokosmælk
1 tsk. salt, peber, oregano og chiliflager + andre røde krydderier, som lige var ved hånden (paprika, allround, chilipulver)

600 g. butternut squash

  • Løg og hvidløg svitses i lidt fedtstof i en gryde
  • Tilsæt oksekødet og brun det sammen med løgene og hvidløget
  • Imens kødet brunes skylles og snittes de øvige grøntsager. Jeg plejer at skære dem i tern
  • Hæld grøntsagerne i gryden og lad stege i 5-10 minutter
  • Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, kokosmælk samt krydderier
  • Lad småsimre i ca 10 minutter imens skæres græskaret i skiver
  • Butternutsquashen skylles godt og skæres over på tværs og kernerne fjernes med en ske
  • Skær i tynde skiver (ca. 0,5 cm.)
  • Så er det tid til at samle lasagnen. Er man til ost kan man bruge 100 g. revet ost, men dette kan også undlades
  • Først lægges oksekød
  • Dernæst ost
  • Tilsidst græskarskiver
  • Gentag og slut á med et lag oksekød
  • Ønsker man ost på toppen, bør man vente med at drysse dette på – jeg plejer at drysse ost på toppen de sidste 10 minutter af bagetiden
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º i ca. 35 minutter

Serveres med en lækker, frisk salat

Lasagne

Lasagne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.