Når jeg ikke får mln nattesøvn, har jeg fundet ud af at jeg bliver lidt af et monster… Tilføj sult til ligningen og du får en mega skod mor med dårlig samvittighed…
Så kæresten overtog baby tjansen, og jeg listede i køkkenet for at lave morgenmad…
De sidste maaange morgener – når jeg har spist noget før frokost tid, har jeg bare gnasket et par rugbrødsmadder eller knækbrød, men helt ærligt, så er jeg jo ikke fyldt med energi ret lang tid efter.. Og en energi forladt mor og en frisk baby spiller bare ikke.. Så idag skulle der prøves noget nyt – kaffe klarer vidst ikke denne situation alene…
Jeg var oprindeligt ude i at ville lave nogle æg.. Scrambled eggs plejer at være en succes.. Men så fik jeg øje på hytteosten.. Og selvom mine scrambled eggs med hytteost er en god klassiker, så fik jeg mere lyst til pandekager.. Jeg har nemlig en vanvittigt lækker opskrift på pandekager med hytteost her på bloggen (hvis jeg selv skal sige det) men efter en omgang melmider i skabet, er mit lager helt tomt.. Så måtte der jo bare en ny opskrift til i stedet for… Og den får I så her… Vil I gerne have fat i den anden opskrift på pandekager med hytteost? Så finder I den ved at klikke her..
Brunch pandekager m. Hytteost, spinat og banan
(10-12 stk)
100 g hytteost
1 banan
10 g spinat blade
2 æg
1/2 tsk vaniljepulver
Kokosolie til stegning
- Alle ingredienser (-kokosolie) puttes i en skål
- Blend med stavblenderen
- Tænd for komfuret (medium varme) og vent på at koksolien smelter
- Fordel lidt dej på den varme pande (3-4 små pandekager)
- Vent til der kommer små luftbobler i dejen
- Vend med paletkniven
- Gentag til der ikke er mere dej
Serveres med lidt sukkerfri hindbærmarmelade – gerne lidt syrlig! Eller prøv denne skønne blåbærkompot..