Begge børn elsker at være med i køkkenet. Og denne gang var ønsket at vi skulle bage kage. Og helst noget med banan.
Hvad I ønsker skal I få.
Så her får i en opskrift på lækre, svampede bananmuffins uden chokolade – men med cremet peanutbutter
Bananmuffins m. peanutbutter
Antal: 15 stk
Ingredienser
- 2 æg
- 75 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 50 g smeltet smør
- ½ dl vand
- 3 bananer 330 g
- 50 g peanutbutter smooth
Sådan gør du
- Æg, sukker og vaniljesukker puttes i en skål og piskes luftig med elpiskeren
- Tilsæt mel, bagepulver, smør og vand
- Pisk godt
- Bananerne moses med en gaffel
- Peanutbutter og banan hældes i blandingen og der røres godt rundt (med elpiskeren på lav hastighed)
- Når blandingen er jævn hældes denne i muffinsformene
- Sæt muffinsene midt i den kolde ovn og bag ved 175° i ca. 25-30 minutter
Noter
Obs: Er ovnen varm, beregn da 12-18 minutters bagetid


