Bagt hokkaido m. parmesan

Så er græskar sæsonen så småt ved at starte – perfekt timining ifht opstart af mos til baby L… – Så da jeg den anden dag fik øje på de fineste, økologiske, hokkaido græskar, var jeg slet ikke i tvivl om at jeg måtte have et med hjem.

Og jeg var faktisk heller ikke i tvivl om hvordan det skulle tilberedes. Jeg har lavet disse græskarskiver før, og de nåede knap nok af pladen, da de blev prøvesmagt i køkkenet.

E skulle spise hos sine bedste forældre, så gemalen og jeg skulle forkæles med grillet flankesteak, salat og ovnbagte græskar skiver af det halve græskar. Den anden halvdel blev bagt uden krydderier og blev lavet til babymos med olie.. Win win!

Bagt hokkaido m. parmesan

Ingredienser

  • 1 stk hokkaido græskar
  • 1 spsk soya
  • 2 spsk citronsaft
  • løgkrydderi og groft salt
  • Revet parmesan

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180° (varmluft)
  • Skær græskaret over på midten og fjern indmad og stok
  • Når græskaret er renset skærer du græskaret ud i skiver og fordeler på bagepladen
  • Pensel med en blanding af soya og citron
  • Drys krydderier og salt let over
  • Bages på en almindelig plade med bagepapir i ca. 35 minutter
  • Når græskaret er bagt færdig lader du det køle lidt på pladen
  • Drys lidt (eller meget) parmesan over skiverne og server lune – skrællen kan sagtens spises!

Tip: Kan I ikke spise hele græskaret, kan man med fordel bruge det bagte græskar i en lækker salat. Se f.eks. Græskarsalaten m. hokkaido, iceberg, granatæblekerner, salatost og agurk ved at trykke her.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.