Babymad: Grøntsagsmos

Kilde: Sundhedsstyrrelsen

I en travl hverdag – med en baby på armen – kan det være svært at overskue det med madlavningen – både til sig selv og til baby! Nej barselslivet er ikke bare en ferie!
Men! Hjemmelavet mos behøver faktisk slet ikke være uoverskueligt – og slet ikke når man laver til laaaaang tid, ved at lave portioner til fryseren!

De fleste grøntsagsmos på denne side er lavet på grøntsager, (vand) og fedtstof, og er 100% fryserparate!
Når så man tager en portion op af fryseren, tør man den lige op i microovnen, hvorefter man tilsætter enten modermælk eller modermælkserstatning, til man synes konsistensen er god!

Nedenunder finder du opskrifter på mos lavet af:

  • Avokado
  • Blomkål
  • Broccoli
  • Græskar
  • Gulerod
  • Kartoffel
  • Sød kartoffel
  • Ærter

Nederst på siden finder du desuden opskrifter på mos inspireret af regnbuens farver

  • Grøn
  • Orange
  • Gul

4 mdr +

Avocadomos

Du skal bruge
½ avocado

» Skær avocadoen over på langs
» Fjern stenen
» Skrab kødet ud af skallen
» Mos kødet med en gaffel
» Server mosen som den er

Fryseegnet ↓
4 mdr+


Blomkålsmos

Du skal bruge
1 blomkål
1 spsk smør

» Hæld vand i bunden af en gryde og bring i kod
» Del blomkålen i mindre buketter
» Læg blomkålen i en si og placer den over vandet (blomkålen må ikke røre vandet)
» Sæt låg på gryden og lad blomkålen dampe i cirka 15 minutter
» Stik i kålen med en gaffel – når kålen er blød er den klar
» Blomkål og smør puttes i en skål og blendes med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Broccolimos

Du skal bruge
1 broccoli
2 spsk olie

» Skær broccolien ud i mindre buketter
» Put dem i en gryde med vand og bring i kog
» Lad koge i ca. 15 minutter
» Tjek om broccolien er færdig ved at stikke i den med en gaffel
» Hæld broccolien i en skål med olien
» Blend med stavblenderen – eller mos med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Butternut squash mos

Du skal bruge
1 butternut squash
2 spsk olie
1 tsk oregano

» Tænd ovnen på 200º (varmluft)
» Skær butternut squashen over på langs
» Skrab kernerne ud
» Pensel overfladen med olien og drys oregano over
» Bages i ovnen i ca. 50 minutter
» Mos din butternut squash med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Gulerodsmos

Du skal bruge
1 kg gulerødder
vand
2 spsk olie

» Gulerødderne skrælles og skæres i 2-3 stykker
» Put i en gryde med vand og bring i kog
» Kog gulerødderne i 15-20 minutter (de må gerne være overkogte)
» Gulerødder og ½ dl af kogevandet puttes i en gryde
» Tilsæt olien
» Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Hokkaidomos, bagt

Hokkaido Græskar

Du skal bruge
1 stk hokkaidogræskar
2 spsk olie
2 store fed hvidløg
1 tsk oregano

» Tænd ovnen på 200°
» Græskaret skylles, halvveres og skæres i skiver
» Fordel græskar skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir
» Bland olie, hvidløg og olie i en skål
» Pensl hokkaido skiverne
» Bages i ovnen i ca. 25 minutter
» Skrab kødet ud af skallen og mos med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Kartoffelmos

Du skal bruge
1 kg kartofler
2 spsk smør

» Kartoflerne skrælles, skæres i tern og puttes i en gryde med vand
» Bring kartoflerne i kog og kog i 15-20 minutter
» Tag ½ dl af kogevandet i en skål med kartoflerne
» Tilsæt smøret
» Mos kartoflerne med en gaffel

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Sød kartoffel mos

1 stor sød kartoffel (700 g. ca)
vand
1 spsk smør

» Den søde kartoffel skrælles og skæres i små tern
» Put kartoffelternene i en gryde med vand
» Kog i ca. 20 minutter til de er møre
» Behold ca. ½ dl vand
» Blend kartofler, vand og smør med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Ærtemos

Du skal bruge
300 g. ærter
1 tsk olie
vand

» Ærterne puttes i en gryde med vand
» Kog i 10-15 minutter
» Hæld det meste af vandet fra (Lad ½-1 dl være tilbage i gryden)
» Tilsæt olien
» Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Ærtemos m. hvidløg

Du skal bruge
300 g. ærter
1 tsk smør
vand
1 stort fed hvidløg

» Ærterne puttes i en gryde med vand
» Kog i 10-15 minutter
» Hæld det meste af vandet fra (Lad ½-1 dl være tilbage i gryden)
» Tilsæt smøret
» Pres hvidløget og bland med ærterne
» Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME

6 mdr +

Blomkålsmos m. flødeost og oregano

Du skal bruge
1 blomkål
½ dl af kogevandet
1 spsk. olie
2 spsk. neutral flødeost
1 spsk tørret oregano

» Blomkålen deles i mindre buketter
» Put blomkålen i en gryde og dæk med vand
» Sæt låg på gryden og kog i ca. 15 minutter
» Stik i blomkålen med en gaffel – når den føles blød er den færdig
» Put blomkålen i en skål med kogevandet, olien, flødeosten og oreganoen
» Blend med stavblenderen

Fryseegnet 
6 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME


Kartoffel-/Persillerodsmos

Du skal bruge
500 g kartofler
500 g persillerod
2 spsk smør

» Kartofler og persillerod skrælles, skæres i tern og puttes i en gryde med vand
» Bring grøntsagerne i kog og kog i cirka 20 minutter
» Tag ½ dl af kogevandet i en skål med kartofler og persillerod
» Tilsæt smøret
»Mos med en gaffel – giv evt. mosen en forsigtig tur med stavblenderen, men pas på at konsistensen ikke bliver “slimet

Fryseegnet 
6 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME

Mos i regnbuens farver

Den grønne

Du skal bruge
½ broccoli
en håndfuld edamamebønner
en håndfuld ærter
1 spsk hakket purløg
2 spsk smør

» Broccoli skæres i buketter – stokken bruges også
» Put broccolien i en gryde med vand og bring i kog
» Lad koge i 15-20 minutter til brocolien er godt mør
» Tilsæt bønner og ærter
» Lad koge i yderligere 3-5 minutter
» Grøntsager + ½ dl kogevand puttes i en skål
» Tilsæt smør og hakket purløg
» Blend med stavblender

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME

Den orange

Du skal bruge
½ græskar (butternutsquash ell. hokkaido)
1 sød kartoffel
5-6 gulerødder
1 spsk olie

» Grøntsagerne skrælles og skæres i mindre stykker
» Put dem i en gryde og dæk med vand
» Kog til de er møre – ca. 20 minutter (alt efter hvilken størrelse de har – tjek med en gaffel.)

Grøntsagerne må gerne være godt bløde, så de nemt kan moses med en gaffel
» Gem ca. 1 dl kogevand og hæld resten fra
» Mos grøntsagerne – evt let med en blender – tilsæt vand til mosen opnår den ønskede konsistens

Fryseegnet 
4 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME

Den gule

Du skal bruge
5-6 kartofler
1/4 æble
1 dl majs
1/4 tsk karry
1 spsk smør

» Skræl kartofler og æble
» Skær kartoflerne i tern og put dem i gryden
» Dæk kartoflerne med vand
» Lad koge i ca. 15 minutter
» Gem 1 dl af kogevandet og hæld resten fra

» Riv æblet på et rivejern
» Smøret smeltes på en pande
» Tilsæt karry – når karryen er svitset tilsættes æblet
» Når æblerne har taget farve, vendes majsene heri

» Put alle ingredienser i en skål og blend til den ønskede konsistens

Fryseegnet 
5 mdr+
Husk at tilsætte modermælk eller MME

About

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

[TOP]