Æggesalat m. hytteost

Eggsalad n cottagecheese02




Så gik den ikke længere.. Det er blevet hverdag og ferien er, for mit vedkommende, ovre! Velkommen tilbage til virkeligheden… Det har været en fantastisk ferie, og jeg glæder mig allerede en smule til den næste. På den anden side bliver det super dejligt at se kollegaerne igen, så det er med lidt ambivalente følelser.

Nåh pyt – det er nu engang sådan at tilværelsen er skruet sammen!

Med virkelighed og hverdag følger der selvfølgelig også madpakker! Gosh!
Jeg var ikke så god til at få lavet noget før ferien, og endte som regel med at hive salatskålen med på job og evt. rester fra aftensmaden, men nu skal der andre boller på suppen!

Jeg har tænkt lidt fremad og fyldt fryseren op med vafler! Ja, du læste rigtigt – vafler! Men ikke de søde varianter, nej en ordentlig stak salte vafler. Hvorfor tænker du? Jo det er såmænd fordi at det så er nemt at hive en vaffel med på job, direkte fra fryseren. Så er det bare fyldet man skal forberede.

Hvad der så skal på de der vafler? Det er helt op til den enkelte at bestemme, men jeg ynder gerne at toppe mine vafler med lidt lækkert pålæg eller en skøn hjemmerørt frokostsalat. Den første madpakke blev med disse skønne ostevafler, toppet med en dejlig æggesalat m. hytteost! Uhmm.. Hvad topper du dine vafler med? Skriv endelig dine tips, i kommentarfeltet nederst på siden..


Eggsalad n cottagecheese01Æggesalat m. hytteost

2 hårdkogte æg
100 g. hytteost (jeg bruger cheasy)
½ løg – ca. 30 g.
salt og peber

  • Æggene koges i ca. 10 minutter, til de er hårdkogte
  • Løget pilles og hakkes i fine tern
  • Æggene pilles og deles begge veje på æggedeleren, så de bliver ternede
  • Æg, løg og hytteost røres sammen i en lille skål
  • Smag til med krydderier – jeg brugte ca. ½ tsk. salt og peber

Serveres på en skive dejlig hørfrøbrød eller, som på billedet, de delikate ostevafler. (klik for opskrift)

Velbekomme!

Eggsalad

Eggsalad n cottagecheese03

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.